Bor du i København og gerne vil have mere bolig for pengene, skal du kigge vest- og sydpå. I Aarhus er forskellene mindre, viser nye tal.
Vil du gerne skifte de dyre boligkvadratmeter i byen ud med noget billigere, men samtidig befinde dig i rimelig transportafstand til henholdsvis Nørreport i København eller Banegårdspladsen i Aarhus er der masser af muligheder, hvis du kan tåle en smule transporttid. Hvor meget bolig, du kan få for pengene i hovedstadsområdet, kommer dog helt an på, om du kigger mod nord, vest eller syd mens forskellene rundt om Aarhus er mindre udtalte. Det viser nye tal, som boligsiden.dk har samlet.
“Fælles for de dyre steder er, at der er nogle faciliteter – eksempelvis tæt på vand og skov, samtidig med at det er tæt på byen, der gør, at det er attraktivt,” siger kommunikationsdirektør og boligøkonom hos boligsiden.dk, Birgit Daetz. I det østjyske er Skanderborg kommune med kvadratmeterpriser på over 16.000 kr. en del dyrere end de øvrige kommuner, der kan nås med en transporttid under en time. Om du vælger Syddjurs, Silkeborg, Randers, Odder eller Favrskov betyder kun afvigelser pr. boligkvadratmeter på op til 3000 kr.
I København er billedet noget anderledes. Kan du acceptere en transporttid på 40-50 minutter, kan du til eksempel enten betale 21.195 kr. pr kvadratmeter i Helsingør kommune eller 9718 kr. pr kvadratmeter i Sorø kommune. Også tættere ind mod Københavns centrum er det tydeligt, at nord er dyrere end resten. Eksempelvis koster en kvadratmeter bolig i Høje Taastrup (21 minutter i S-tog til/fra Nørreport) lige over 20.000 kr., mens priserne i Lyngby-Taarbæk kommune (17 minutter i S-tog mellem Lyngby Station og Nørreport) er næsten 14.000 kr. dyrere pr. kvadratmeter. Blandt de helt københavnernære kommuner vinder Gentofte stort – over 16.000 kr. mere pr. kvadratmeter koster et hus her sammenlignet med Hvidovre kommune.
Ifølge boligekspert Ismir Mulalic, senior fellow ved Kraks Fond Byforskning og lektor på DTU, er priserne et tydeligt bevis på, at selvom pendling ikke er noget, vi efterspørger, så spiller flere faktorer end lige afstand til centrum ind i prisdannelsen på boligmarkedet. Når det kommer til favoriseringen af områderne nord for København kan tendensen gå hundrevis af år tilbage, “Helt historisk så kan det være, fordi der er blevet bygget slotte nordpå. Så der gennem generationer har været en tendens til at de ressourcestærke gerne vil slå sig ned nord for byen,” siger Ismir Mulalic og peger på, at når sådan en tendens først er grundlagt, kan den være svær at bryde igen.
“I en storby som London har man en east side/west side-opdeling, der opstod helt tilbage, da industrialiseringen begyndte. Røgen fra fabrikkerne i byen blæste fra vest til øst, så derfor var forureningen værst i øst, så dem der ejede virksomheder bosatte sig i vest. Selv i dag er øst lidt fattigere, lidt dårligere kvalitet end i vest,” forklarer han og peger på, at også naturen bruges som forklaring på de nordlige storbyforstæders prisudvikling. Men det kan ikke forklare alt.
“Selvom der er pænt og dejligt andre steder – f.eks er Køgebugten flot, så kan det boligprismæssigt slet ikke sammenlignes med Gentofte og Lyngby,” siger han og peger på, at det som forskerne kalde bykvalitet – altså cafeer, restauranter, lokalt kulturliv og historiske bygninger kan have betydning.
“Men det, der slår mest igennem, er, at andelen af uddannede folk er klart højere nordpå end vestpå. Man betaler altså for gode naboer,” forklarer han og peger på, at der er mange forskellige mekanismer i spil, når vi skal beslutte, hvor vi skal bo.
I gennemsnit pendler vi 17-18 km for at komme på arbejde. Lidt mere i Jylland, lidt mindre på Sjælland. Men selvom pendling ikke er noget, vi ligefrem efterspørger, så er det for mange et grundvilkår.
“Vi ser faktisk, at rykker en virksomhed tættere på din bopæl, så vil nogle tænke: Ok, jeg er vant til at pendle en halv time, bliver jeg ved med det, kan jeg få en større bolig,” siger han, men peger samtidig på, at overordnet set så har byerne gennem de sidste 100 år tiltrukket flere og flere. Og selvom Danmark er et lille land og eksempelvis en amerikaner vil slå en skraldlatter op over at høre brok over en times pendling, så vil bykernen stadig blive ved med at have en tiltrækning, selvom du i Sorø, Faxe, Vordingborg, Grenaa eller Randers kan få en rummelig familievilla til samme pris som en treværelses lejlighed koster i centrum af København eller Aarhus. Helt basale samfundsstrukturer, såsom at det er helt almindeligt, at begge forældre arbejder, og at det er dyrt at erhverve og køre i bil, gør, at det ikke lige bliver ændret, mener Ismir Mulalic.
Ifølge cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening Troels Theill Eriksen kan netop de høje transportudgifter betyde, at byen bliver ved med at være populær.
“Bliver man i byen og nøjes med en ladcykel og offentlig transport, kan man spare bilen. Det kan betyde, at der er råd til at betale mere for boligen,” siger han og peger samtidig på, at kommuneskatten kan have noget at sige. Eksempelvis er kommuneskatten relativt lav i Gentofte og Frederiksberg.
doba@borsen.dk
Vil du gerne skifte de dyre boligkvadratmeter i byen ud med noget billigere, men samtidig befinde dig i rimelig transportafstand til henholdsvis Nørreport i København eller Banegårdspladsen i Aarhus er der masser af muligheder, hvis du kan tåle en smule transporttid. Hvor meget bolig, du kan få for pengene i hovedstadsområdet, kommer dog helt an på, om du kigger mod nord, vest eller syd mens forskellene rundt om Aarhus er mindre udtalte. Det viser nye tal, som boligsiden.dk har samlet.
“Fælles for de dyre steder er, at der er nogle faciliteter – eksempelvis tæt på vand og skov, samtidig med at det er tæt på byen, der gør, at det er attraktivt,” siger kommunikationsdirektør og boligøkonom hos boligsiden.dk, Birgit Daetz. I det østjyske er Skanderborg kommune med kvadratmeterpriser på over 16.000 kr. en del dyrere end de øvrige kommuner, der kan nås med en transporttid under en time. Om du vælger Syddjurs, Silkeborg, Randers, Odder eller Favrskov betyder kun afvigelser pr. boligkvadratmeter på op til 3000 kr.
I København er billedet noget anderledes. Kan du acceptere en transporttid på 40-50 minutter, kan du til eksempel enten betale 21.195 kr. pr kvadratmeter i Helsingør kommune eller 9718 kr. pr kvadratmeter i Sorø kommune. Også tættere ind mod Københavns centrum er det tydeligt, at nord er dyrere end resten. Eksempelvis koster en kvadratmeter bolig i Høje Taastrup (21 minutter i S-tog til/fra Nørreport) lige over 20.000 kr., mens priserne i Lyngby-Taarbæk kommune (17 minutter i S-tog mellem Lyngby Station og Nørreport) er næsten 14.000 kr. dyrere pr. kvadratmeter. Blandt de helt københavnernære kommuner vinder Gentofte stort – over 16.000 kr. mere pr. kvadratmeter koster et hus her sammenlignet med Hvidovre kommune.
Ifølge boligekspert Ismir Mulalic, senior fellow ved Kraks Fond Byforskning og lektor på DTU, er priserne et tydeligt bevis på, at selvom pendling ikke er noget, vi efterspørger, så spiller flere faktorer end lige afstand til centrum ind i prisdannelsen på boligmarkedet. Når det kommer til favoriseringen af områderne nord for København kan tendensen gå hundrevis af år tilbage, “Helt historisk så kan det være, fordi der er blevet bygget slotte nordpå. Så der gennem generationer har været en tendens til at de ressourcestærke gerne vil slå sig ned nord for byen,” siger Ismir Mulalic og peger på, at når sådan en tendens først er grundlagt, kan den være svær at bryde igen.
Derfor er priserne højere
“I en storby som London har man en east side/west side-opdeling, der opstod helt tilbage, da industrialiseringen begyndte. Røgen fra fabrikkerne i byen blæste fra vest til øst, så derfor var forureningen værst i øst, så dem der ejede virksomheder bosatte sig i vest. Selv i dag er øst lidt fattigere, lidt dårligere kvalitet end i vest,” forklarer han og peger på, at også naturen bruges som forklaring på de nordlige storbyforstæders prisudvikling. Men det kan ikke forklare alt.
“Selvom der er pænt og dejligt andre steder – f.eks er Køgebugten flot, så kan det boligprismæssigt slet ikke sammenlignes med Gentofte og Lyngby,” siger han og peger på, at det som forskerne kalde bykvalitet – altså cafeer, restauranter, lokalt kulturliv og historiske bygninger kan have betydning.
Betaler for gode naboer
“Men det, der slår mest igennem, er, at andelen af uddannede folk er klart højere nordpå end vestpå. Man betaler altså for gode naboer,” forklarer han og peger på, at der er mange forskellige mekanismer i spil, når vi skal beslutte, hvor vi skal bo.
I gennemsnit pendler vi 17-18 km for at komme på arbejde. Lidt mere i Jylland, lidt mindre på Sjælland. Men selvom pendling ikke er noget, vi ligefrem efterspørger, så er det for mange et grundvilkår.
“Vi ser faktisk, at rykker en virksomhed tættere på din bopæl, så vil nogle tænke: Ok, jeg er vant til at pendle en halv time, bliver jeg ved med det, kan jeg få en større bolig,” siger han, men peger samtidig på, at overordnet set så har byerne gennem de sidste 100 år tiltrukket flere og flere. Og selvom Danmark er et lille land og eksempelvis en amerikaner vil slå en skraldlatter op over at høre brok over en times pendling, så vil bykernen stadig blive ved med at have en tiltrækning, selvom du i Sorø, Faxe, Vordingborg, Grenaa eller Randers kan få en rummelig familievilla til samme pris som en treværelses lejlighed koster i centrum af København eller Aarhus. Helt basale samfundsstrukturer, såsom at det er helt almindeligt, at begge forældre arbejder, og at det er dyrt at erhverve og køre i bil, gør, at det ikke lige bliver ændret, mener Ismir Mulalic.
Ifølge cheføkonom i Dansk Ejendomsmæglerforening Troels Theill Eriksen kan netop de høje transportudgifter betyde, at byen bliver ved med at være populær.
“Bliver man i byen og nøjes med en ladcykel og offentlig transport, kan man spare bilen. Det kan betyde, at der er råd til at betale mere for boligen,” siger han og peger samtidig på, at kommuneskatten kan have noget at sige. Eksempelvis er kommuneskatten relativt lav i Gentofte og Frederiksberg.
doba@borsen.dk
