ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Medie: Lufthansa forhandler om køb af SAS

Dagen inden juleaften svirrer rygterne om at tyske Lufthansa allerede i første halvår af 2011 annoncerer opkøb af skandinaviske SAS. Forhandlingerne med myndighederne er angiveligt allerede i gang.

Det skriver Bloomberg News torsdag.

"Lufthansa kan måske så tidligt som første halvår 2011 annoncere overtagelsesplaner for SAS, og forhandlinger med de svenske, norske og danske regeringer, som ejer halvdelen af SAS, er i gang. Det oplyser en person tæt på forhandlingerne," skriver Bloomberg News torsdag uden at sætte navn på sin kilde.

Når Lufthansa får ny administrerende direktør per første januar i form af Christopher Franz, vil det vise sig, om han fortsætter den nuværende topchef, Wolfgang Mayrhubers, række af europæiske opkøb ved at føje SAS til listen.

Ifølge Hendrik Leber, fundmanager hos Acatis Investment, Frankfurt, der ejer 450.000 Lufthansa-aktier, vil opkøb uden for Europa være det mest meningsfulde for det tyske luftfartselskab.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis