Carlsbergs hovedejer, Carlsbergfondet, planlægger en ændring af fundatsen som skal gøre virksomheden mere økonomisk fleksibel og vil ændre udbyttebetalingen.
Det betyder at aktionærerne kan have udsigt til en væsentlig større udbyttebetaling, for der lægges op til at mindst 25 pct. af det justerede nettoresultat skal gå til aktionærerne som udbytte.
Fondet vil beholde kontrollen med Carlsberg-gruppen via mindst 51 pct. af stemmerettighederne, men har ansøgt Justitsministeriet om lov til at sløjfe den del af fundatsen, som kræver at fondet skal eje mere end en fjerdedel af aktiekapitalen.
Ingen kapitalforhøjelse på vej
Der er dog ikke nogen planer om kapitalforhøjelse eller større strukturelle ændringer, lyder det fra Carlsberg-topchef Jørgen Buhl Rasmussen i fondsbørsmeddelelsen.
"Men i tilfælde af, at der opstår værdiskabende muligheder, vil vi lettere kunne forfølge disse med det ændrede fundats," siger han.
Målet for kapitalstrukturen er at fastholde Carlsberg-gruppens kreditvurdering som Investment Grade, og derfor er hensigten at stille forslag på næste generalforsamling om at udbyttebetalingen skal udgøre mindst 25 pct. af det justerede nettoresultat.
50 pct. højere
"Hvis en sådan udbyttesats havde været anvendt for 2012, ville det betalte udbytte have været mere end 50 pct. højere," skriver Carlsberg.
"Bestyrelsen vil foreslå en gradvis indfasning af den nye udbyttepolitik over to år, således at udbyttet for år 2014 (med udbetaling i 2015) og efterfølgende år bliver mindst 25 pct. af det justerede nettoresultat. Det foreslåede udbytte for 2013 vil blive meddelt i forbindelse med offentliggørelsen af helårsresultaterne," hedder det.
Carlsbergs årsregnskab for 2013 kommer 19. februar 2014.