ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Magtkamp truer valuta: "Det bliver ikke kønt, og derfor trækker folk sig"

En intern magtkamp i Bitcoin-miljøet kan ifølge en dansk ekspert komme til at ende med en dramatisk opsplitning af Bitcoin omkring den 1. august. Usikkerhed om fremtiden har gennem weekenden ramt Bitcoin-værdien hårdt, for nu vil Bitcoin-investorerne redde gevinsterne hjem.

En hel række digitale valutaer har over weekenden oplevet store kursfald, og i skrivende stund er værdien af samtlige digitale valutaer faldet fra 115 mia. dollar i midten af juni til "kun" 72 mia. dollar i dag.

Dermed er der forsvundet 43 mia. dollar som dug for solen siden juni, svarende til et fald i værdi på hele 37 pct. for det samlede digitale valutamarked. Vel at mærke på under en måneds handel.

Den mest populære digitale valuta, Bitcoin, er i samme tidsrum faldet til godt 2000 dollar, svarende til et værditab på over 40 pct. siden toppen af Bitcoin-værdien, der ligeledes kulminerede i slutningen af juni måned, hvor Bitcoins blev handlet til 3018 dollar pr. stk.

 "Den 1. august vil vi se, om det er Bitcoin-minerne eller Bitcoin-brugerne, der har magten. Det bliver ikke særlig kønt"

Søndag blev Bitcoins handlet så lavt som 1836 dollar pr. Bitcoin, og kursen faldt alene søndag med 8 pct. ifølgeCoindesk.

Den næstmest populære digitale valuta, Ether, er siden juni faldet med hele 60 pct. i værdi og blev søndag handlet til en pris på 155 dollar - et markant fald siden toppen på 395 dollar i juni. 
1_40438_picture_2425_1.png
Her ses værdien og volumen for det totale marked for digitale valutaer, som det har set ud i 2017. Kilde: Coindesk.

Der er ifølge eksperter to medvirkende årsager til værdifaldene. 

Ifølge eksperter citeret i medier som CNBC ogWall Street Journaler kursfaldene og udsalget af valutaerne nemlig et forventeligt resultat af de sidste måneders vilde kursstigninger og et udtryk for, at investorerne nu vil sikre gevinsterne.

Andre eksperter mener, at det er usikkerhed om en teknisk opdatering af teknologien bag Bitcoin, der skal implementeres 1. august (Bitcoin improvement proposal 148), som skaber usikkerhed i markedet og har sat skub i weekend-udsalget af valutaen.

Penge
Bitcoin vs. Bill Gates: Så stor er super-valutaen i virkeligheden
GDAX-børsen, hvor man blandt andet kan handle med Bitcoin, udtalte 13. juli, at den vil sætte en stopper for handlen med Bitcoin, hvis opdateringen af Bitcoin-teknologien, der er planlagt til 1. august, skaber problemer. En mere dramatisk opsplitningaf Bitcoin-valutaen har også været italesat, og det giver også uro i markedet.

"Man har jo set Bitcoin-kursen været helt oppe over 3000 dollar, og derfor er det naturligt, at der kommer en korrektion. Det er en del af gamet med disse valutaer," fortæller den danske blochchain-ekspert Simon Ousager. 

Han ser en fare for en dramatisk opsplitning af Bitcoin efter 1. august.

"Opdateringen 1. august er en meget kompleks affære. Det er Bitcoin-minerne, altså dem der driver netværket, som formentlig har andre interesser end brugerne af Bitcoin. Den 1. august eller i dagene efter vil vi se, om det er minerne eller brugerne, der har magten til at ændre på Bitcoin-reglerne. Det bliver ikke særlig kønt, og derfor trækker folk sig ud nu. Ingen ved, om vi efter 1. august har to Bitcoins eller om alle kan blive enige," siger Simon Ousager.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis