ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mærsk sejlede C20-indekset sikkert i havn

Der var kontant belønning til de danske aktier da de ledende globale centralbanker gik i aktion med et indgreb der skal inddæmme og afbøde nogle af de negative effekter af den europæiske gældskrise.

C20-indekset steg med 3,26 pct. anført af A.P. Møller-Mærsk b-aktie, der steg med 8,25 pct. og Pandora der steg 7,1 pct., william Demant der steg 5,9 pct. og FLSmidth, der steg  5,8 pct. Eneste aktie der faldt tilbage i dagens handel var medicinalfirmaet H. Lundbeck, der faldt 0,28 pct.

Centralbanker til angreb

Aktieindeksene i Europa og Danmark sprang i vejret, da Den Europæiske Centralbank, ECB, den amerikanske centralbank, Fed, Bank of England, den schweiziske centralbank, Bank of Japan og den canadiske centralbank i en koordineret aktion sænkede renten på dollar-swaps med 50 basispoint.

Aktionen betyder, at lån i dollar fra den amerikanske centralbank Federal Reserve sænkes ved at rentetillægget for at låne dag til dag halveres og dermed bliver det væsentligt billigere at låne dollar for de europæiske banker.

Formålet med aktionen er lette presset på den finansielle sektor og dermed lette presset på husholdningerne og virksomhederne, der har svært ved at låne penge i bankerne til forbrug og investeringer.

Aftalen løber helt frem til 2013, der giver ro og aktieoptimisme, siger Børsens økonomiske redaktør Thomas Bernt Henriksen.

Kina leverede endnu en god nyhed til investorerne med meldingen om at regeringen sænker kravet til bankernes reservekapital.

Carlsberg fyrer

Carlsberg-aktien steg 3,52 pct. på en dag, hvor selskabet fortalte sine ansatte, at de må forlade bryggeriet Carlsberg vil nedlægge mellem 130 og 150 stillinger som en konsekvens af den globale opbremsning, og Carlsbergs topchef, Jørgen Buhl Rasmussen, vil handle, før det går galt.

"Vi er nødt til at forholde os til, at tiderne bliver dårligere, og dermed tilpasse vores forretningsmodel. Vi har lært af, hvad vi gjorde i 2008 og 2009 - at reagere og forberede os tidligt er vigtigt i stedet for pludselig at reagere bagudrettet," siger Jørgen Buhl Rasmussen til Børsen.

Vestas steg 3,6 pct. til kurs 74,4 trods en nedjustering af kursmålet fra finanshuset Goldman Sachs, der reducerer sit kursmål for Vestas-aktien til 73 kr. fra 107 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg.

Dermed synes kursen at matche anbefalingen "neutral", som Goldman Sachs holder fast i.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis