Selvom A.P. Møller-Mærsk netop har solgt Netto i Storbritannien og andele i to havne, så står menuen på store investeringer og vækst. Og fra den nye finansdirektør, Trond Westlies, bord ser finanserne særdeles sunde ud.
"Vi ønsker at vokse, og vores investeringsfokus er på olieforretningen og havneterminaler, men der vil også kontinuerligt ske justeringer i form af frasalg som med Netto i Storbritannien. Det er en helt naturlig del af så stort et selskabs udvikling," siger Trond Westlie til nyhedsbureauet Direkt og fortsætter:
"Vi har en god balance og stor finansiel styrke, så vi er i en god position til at gennemføre vores vækststrategi."
Afkastkrav varierer
A.P. Møller-Mærsk er blevet mere åben i kommunikationen de seneste år, og for nylig erklærede topchef Nils Smedegaard Andersen over for Frankfurter Allgemeine Zeitung, at en investering på 20 mia. dollar bør kunne forrentes med 2 mia. dollar årligt, altså 10 pct.
"Vi vurderer hver investering individuelt, og afkastkravet varierer meget fra investering til investering. Et afkastkrav på 10 pct. er mere en tommelfingerregel end et minimumskrav," fortæller Trond Westlie og tilføjer, at afkastkrav til specifikke investeringer næppe er en ting, som selskabet vil begynde at offentliggøre.
Information om afkastkrav er som regel blevet brugt af selskaber til at adressere usikkerhed i markedet og skabe ro, og det er en anden situation, end A.P. Møller - Mærsk står i.
Finansiel styrke
Trond Westlie fremhæver, at A.P. Møller-Mærsk har finansiel styrke til store investeringer og selv i katastrofeåret 2009 havde positive pengestrømme fra driften på 4,7 mia. dollar.
"Jeg er meget fokuseret på pengestrømme, men det er vigtigt med balance i performance management," siger finansdirektøren.
På finansieringssiden udstedte A.P. Møller - Mærsk virksomhedsobligationer i 2009 i både euro og norske kroner med et samlet bruttoprovenu på 1,8 mia. dollar. Obligationsudstedelserne udgjorde per 31. december 2009 cirka 8 pct. af selskabets samlede gæld.
"Det er naturligt med differentierede finansieringsformer, og der bør nok komme yderligere differentiering for ikke at være for afhængig af bankernes balancer," fortæller Trond Westlie og uddyber:
"Vores lån forfalder dog rigtig fint de næste to år, så der er intet behov for refinansiering, men vi foretager selvfølgelig løbende vurderinger. Bankmarkedet er blevet meget bedre end for et år siden, men det er stadig dyrere at låne penge end før Lehmans Brothers' kollaps."
Ser detaljerne
Han har, siden han tiltrådte i virksomheden den 1. januar i år, fået dannet sig et overblik over de forskellige dele, men har endnu ikke endeligt overblik over, hvad hans detaljeniveau skal være.
Han er tilfreds med de 'meget detaljerede' systemer og fortæller, at han kigger så langt ned som hver streng på hver container-rute ugentligt.
"Vores it-systemer har kunnet levere nok info til mig hidtil, men systemerne skal løbende forbedres, og der er forskellige udfordringer forskellige steder i koncernen. Overordnet set er jeg tilfreds med it-systemerne, og de sidste års indsats på den front giver nu resultater," siger Trond Westlie.
It-forbedringer er en vigtig del af spareprogrammet, der i 2010 lyder på 500 mio. dollar, og vil også være det fremover. Finansdirektøren fortæller også, at han er imponeret over omstillingsparatheden i organisationen i forbindelse med spareprogrammerne.
Nyhedsbureauet Direkt
"Vi ønsker at vokse, og vores investeringsfokus er på olieforretningen og havneterminaler, men der vil også kontinuerligt ske justeringer i form af frasalg som med Netto i Storbritannien. Det er en helt naturlig del af så stort et selskabs udvikling," siger Trond Westlie til nyhedsbureauet Direkt og fortsætter:
"Vi har en god balance og stor finansiel styrke, så vi er i en god position til at gennemføre vores vækststrategi."
Afkastkrav varierer
A.P. Møller-Mærsk er blevet mere åben i kommunikationen de seneste år, og for nylig erklærede topchef Nils Smedegaard Andersen over for Frankfurter Allgemeine Zeitung, at en investering på 20 mia. dollar bør kunne forrentes med 2 mia. dollar årligt, altså 10 pct.
"Vi vurderer hver investering individuelt, og afkastkravet varierer meget fra investering til investering. Et afkastkrav på 10 pct. er mere en tommelfingerregel end et minimumskrav," fortæller Trond Westlie og tilføjer, at afkastkrav til specifikke investeringer næppe er en ting, som selskabet vil begynde at offentliggøre.
Information om afkastkrav er som regel blevet brugt af selskaber til at adressere usikkerhed i markedet og skabe ro, og det er en anden situation, end A.P. Møller - Mærsk står i.
Finansiel styrke
Trond Westlie fremhæver, at A.P. Møller-Mærsk har finansiel styrke til store investeringer og selv i katastrofeåret 2009 havde positive pengestrømme fra driften på 4,7 mia. dollar.
"Jeg er meget fokuseret på pengestrømme, men det er vigtigt med balance i performance management," siger finansdirektøren.
På finansieringssiden udstedte A.P. Møller - Mærsk virksomhedsobligationer i 2009 i både euro og norske kroner med et samlet bruttoprovenu på 1,8 mia. dollar. Obligationsudstedelserne udgjorde per 31. december 2009 cirka 8 pct. af selskabets samlede gæld.
"Det er naturligt med differentierede finansieringsformer, og der bør nok komme yderligere differentiering for ikke at være for afhængig af bankernes balancer," fortæller Trond Westlie og uddyber:
"Vores lån forfalder dog rigtig fint de næste to år, så der er intet behov for refinansiering, men vi foretager selvfølgelig løbende vurderinger. Bankmarkedet er blevet meget bedre end for et år siden, men det er stadig dyrere at låne penge end før Lehmans Brothers' kollaps."
Ser detaljerne
Han har, siden han tiltrådte i virksomheden den 1. januar i år, fået dannet sig et overblik over de forskellige dele, men har endnu ikke endeligt overblik over, hvad hans detaljeniveau skal være.
Han er tilfreds med de 'meget detaljerede' systemer og fortæller, at han kigger så langt ned som hver streng på hver container-rute ugentligt.
"Vores it-systemer har kunnet levere nok info til mig hidtil, men systemerne skal løbende forbedres, og der er forskellige udfordringer forskellige steder i koncernen. Overordnet set er jeg tilfreds med it-systemerne, og de sidste års indsats på den front giver nu resultater," siger Trond Westlie.
It-forbedringer er en vigtig del af spareprogrammet, der i 2010 lyder på 500 mio. dollar, og vil også være det fremover. Finansdirektøren fortæller også, at han er imponeret over omstillingsparatheden i organisationen i forbindelse med spareprogrammerne.
Nyhedsbureauet Direkt
