Ejendomsmæglerkæderne Home og EDC er i åben krig om retten til at kalde sig landets største.
På sin hjemmeside og i sin markedsføring bryster Home sig af at være landets største ejendomsmæglerkæde. Klikker man sig ind på EDC's hjemmeside, fremgår det imidlertid flere steder, at EDC foruden at være den ældste også er landets største ejendomsmæglerkæde.
Lige meget hvilke parametre man måler på, er der ingen tvivl om, at de to kæder er nummer et og to. Spørgsmålet er imidlertid, hvad man egentlig skal se på for at kunne vurdere, hvem der er størst.
Det har Home og EDC hver deres bud på – og de falder ikke overraskende ud til hver kædes respektive fordel.
"Det er selvfølgelig en god diskussion, men resultatet bliver, så vidt jeg kan se, det samme, uanset hvilke parametre man målet på," siger EDC's kommunikationschef Jan Nordmann til borsen.dk.
Home praler på sin hjemmeside med siden etableringen i 1990 at have "erobret over en fjerdedel af boligmarkedet," mens EDC ifølge sin hjemmeside "står bag hver 4. bolighandel i Danmark".
Størrelsen eller gørelsen?
På antallet af forretninger må Home med sine knap 200 se sig overgået af EDC, der kan invitere vordende boligkøbere og -sælgere indenfor i 267 forretninger i hele Danmark.
Også på beskæftigelsesområdet lægger EDC sig i front: EDC beskæftiger ca. 1600 medarbejdere, mens Home har omkring 1000 ansatte.
Mens Home er ejet af Danske Bank, fremhæver man hos EDC desuden sig selv som den eneste større mæglerkæde, der ikke er ejet af en bank eller et realkreditinstitut.
Hvor EDC lægger afstand til konkurrenten, hvad angår størrelsen, kan Home imidlertid fremvise en større omsætning.
"EDC har flest forretninger, men vi omsætter for 46 mia. kr. (rettet fra millioner,red.) og EDC for under 40 mia. kr. på det danske marked," siger kommunikationschef Niels H. Carstensen fra Home til borsen.dk.
På omsætningssiden er Home ifølge tal, mægleren selv har hentet fra Realkreditnettet, den største kæde med en markedsandel på 22,1 pct., mens EDC har en markedsandel på 17,6 pct.
Udbud eller salg?
De tal giver man imidlertid ikke meget for hos EDC:
"Markedsandelene er beregnet på et forkert grundlag. Homes beregner sin markedsandel på antal afmeldte sager, men at en bolig er afmeldt, er jo ikke nødvendigvis det samme, som at den er solgt. For mig er markedet det, der er til salg nu, og vores statistik viser andelen af udbuddet," siger Jan Nordmann, som hævder, at Homes tal er fra 2005.
I EDC's statistik, som er indhentet via Boligsiden.dk for et år siden, tildeles EDC en markedsandel på godt 21 pct., mens Home må se sig henvist til andenpladsen med 19 pct.
Ingen af kæderne ønsker at oplyse, hvor mange boliger de sælger, men ifølge Homes kommunikationschef Niels H. Carstensen bliver der i Danmark samlet solgt 74-75.000 boliger om året. Og ser man på antallet af handler, ligger de to kæder nogenlunde lige, mener han.
Ifølge EDC's Jan Nordmann har EDC i øjeblikket 13.000 boliger til salg, mens Home har 10.500 og tilmed ligger i kamp om andenpladsen med Nybolig. Ifølge Niels H. Carstensen solgte Home sidste år et par hundrede ejendomme mere end EDC.
Kvalitet eller kvantitet?
Forklaringen på Homes større bid af kagen rent omsætningsmæssigt skal ifølge Niels H. Carstensen findes i det faktum, at Home står stærkest i de større byer, hvor priserne er høje, mens EDC er stærkest i yderområderne, hvor priserne selvsagt ligger lavere.
Så langt er de to kæder enige. Lige bortset fra at EDC ikke ligesom Home måler omsætning på prisen af de solgte boliger, men på ejendomsmæglernes samlede salærindtægter.
"Det er salærindtægter i butikkerne og ikke værdien af kundernes ejendomme, der siger noget om omsætningen. Skal man sammenligne omsætning, skal det være omsætningen i butikkerne, og jeg vil stærkt formode, at det falder ud til vores fordel," siger Jan Nordmann.
Han mener ikke, at en ejendomsmægler i et højprisområde som København, hvor Home står stærkt, nødvendigvis er større end en ejendomsmægler i et lavprisområde i Jylland, hvor EDC tager teten.
Det mener man til gengæld hos Home.
"Home er stærkere i de større byer og sælger derfor dyrere boliger. Man kan selvfølgelig sige, at det kan være helt ligegyldigt, hvor dyr boligen er, men det er det jo alligevel ikke, for mæglerens honorar hænger ofte sammen med prisens størrelse," siger Niels H. Carstensen.