Opdateret kl. 17.32- Det danske C20-indeks tog et pænt skridt frem onsdag. Lundbeck var dog ikke inviteret med til festen, men sank til bunds efter en konkurrencesag igen er blusset.
Otte C20-aktier steg i dagens handel og samlet blev det til en stigning på 0,48 pct. til indeks 466,58 for eliteindekset.
Med til at trække i den rigtige retning var tunge Novo Nordisk, der vejer omtrent 40 pct. i det samlede indeks. Medicinalgiganten steg i dag 0,73 pct. til kurs 892 efter konkurrenten Eli Lilly har afleveret et regnskab med en opjustering påklistret.
Lundbeck til bunds
Modsat gik det for kollegerne i Lundbeck, der måtte se selskabets aktie synke til bunds i C20.
Aktien faldt hele 2,86 pct. til kurs 118,80 efter EU-Kommissionen har fremlagt anklager om, at Lundbeck har hindret billigere kopimedicin adgang til det europæiske marked, og dermed har forbrudt sig mod EU's konkurrenceregler.
Det kan ifølge analytikere i værste tilfælde koste Lundbeck en bøde på op til 10 pct. af virksomhedens omsætning. I 2012 vil det svare til op til 1,5 mia. kr.
"Sagen er egentlig ikke ny, men den kan i værste tilfælde koste Lundbeck mellem 5 og 7 pct. af markedsværdien," siger Jesper Bamberger, aktierådgiver hos Nordea.
Lundbeck afviser anklagerne.
Carlsberg brusede over
Onsdag var der desuden igen fremgang til Carlsberg, der for anden dag i træk nød godt af positive nyheder fra Rusland.
Det russiske nyhedsbureau Interfax kunne allerede tirsdag berette, at den russiske regering vil opløse den kommission, der arbejder for regulering af alkoholmarkedet.
Både hos Societe Generale, Nomura, Sydbank og Nordea ser man positivt på den udmelding, og Carlsberg-aktien lukkede da også med en stigning på 2,6 pct. i 494 kr. som øverste selskab i C20-indekset.
Parken i fokus efter spillersalg
Uden for eliteindekset var der fokus på Parken, der endelig kunne bekræfte salget af angriberen Dame N'Doye til en russisk klub. Salget ses have en positiv indvirkning på resultatet før skat på 36 mio. kr. i 2012 .
Aktien svang sig både op og ned, men da børsen lukkede var status et fald på 2,2 pct. til 66 kr.