ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lundbeck og Novo Nordisk falder til bunds i C25 efter Trump-udmelding

Opdateret 09:57 Den amerikanske præsident, Donald Trump, leverede natten til onsdag et hårdt angreb mod medicinalindustrien i sin State of the Union-tale, men der er tale om mindre fald til de danske medicinalgiganter trods de hårde udmeldinger. Både Novo Nordisk og Lundbeck danner dog bundprop i C25-indekset. 

Virksomheder
Trump i frontalangreb på medicinpriser: "Det er forkert, det er unfair, og sammen vil vi stoppe det, og vi vil stoppe det hurtigt"
Novo Nordisk falder 0,9 pct. til kurs 317, mens Lundbeck falder knap 5 pct. til kurs 276.

Det hører med til Lundbecks fald, at en række analytikere justerer deres kursmål for aktien efter tirsdagens regnskab. 

Opgør med rabatter og ny lovgivning

Trumps angreb på medicinalindustrien kommer, efter den amerikanske sundhedsminister Alex Azar i sidste uge fremlagde en lovskitse, der har til formål at gøre medicinen billigere for de amerikanske patienter ved bl.a. at tackle det rabatsystem, der hersker i branchen.

Præsidentens tale var derfor imødeset med spænding fra investorerne, der for et år siden mærkede konsekvenserne af talen, da Trump sagde, at det var blandt hans største prioriteter at sænke priserne på receptpligtig medicin. 

LÆS OGSÅ:Analyse: Tre afgørende udeladelser i Trumps tale - og hug til medicinpriserne

Udmeldingen udløste markante kursfald til både Novo Nordisk og Lundbeck, og frygten var derfor, at Trumps tale igen i år kunne udløse et fald i aktiekursen. 

I dette års tale blev der igen skudt med skarpt fra den amerikanske præsident, der vil have medicinalbranchen til at nedbringe sine omkostninger til glæde for borgerne. 

"De samme produkter koster i USA meget mere end i andre lande. Vi vil stoppe det, og vi vil stoppe det hurtigt," sagde Trump under den timelange tale i Kongressen, hvor også ny lovgivning på området blev bragt på banen.
Virksomheder
Novo gav medicinrabatter for 113 mia kr i 2018

"Jeg beder kongressen vedtage lovgivning, der langt om længe tager fat om problemet med globalt nasseri og leverer fairness og gennemsigtighed om priser for amerikanske patienter. Vi bør også kræve, at medicinalselskaber, forsikringsselskaber og hospitaler fremlægger reelle priser for at stimulere konkurrencen og bringe omkostningerne markant ned," sagde Trump.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis