Halvvejs gennem året kan investorer i kendte luksusbrands som Burberry, Swatch og selskabet bag dyre mærker som Louis Vuitton og Marc Jacobs glæde sig over tocifrede afkast i procenter til investorerne.
Trods europæisk gældskrise og global vækstafmatning kan investorer med hang til luksus glæde sig over pæne afkast. Det viser Nordeas opgørelse over sektorernes præstation i første halvår.
Topscoreren, hvor investorerne har scoret de største afkast, er sektoren cyklisk forbrug, der dækker over selskaber inden for blandt andet biler, tøj, fritid og luksusvarer. Værst er det gået for industri, forsyning, råvarer og energi.
Kate Moss sælger godt
Den udvikling kommer bag på chefaktierådgiver Claus Paaske Larsen fra Nordea.
"Den store overraskelse er cyklisk forbrug, som er den sektor, der har klaret sig bedst i første halvår. Med øget risikoappetit havde sektoren en god start i første kvartal og er også kommet pænt gennem andet kvartal," siger Claus Paaske Larsen i analysen.
De seks måneders handel har givet kursstigninger op til 12 pct. til selskaber som LVMH, der står bag mærker som Louis Vuitton, Givenchy, Fendi og Marc Jacobs, og Swatch, der har Omega, Tissot og Longines som sine mest kendte luksusbrands.
Det samme gælder Burberry, der med den skandaleramte supermodel Kate Moss som blikfang genfødt klassiske trench-coats til en tilværelse som moderigtige.
Nordea forklarer luksusmærkernes store stigninger med et stærkt salg til økonomierne i de nye markeder.
"For mens pengene holdes tæt til kroppen i de vestlige lande, er den voksende middelklasse i de store emerging markets-økonomier, specielt i Kina, sultne efter de luksusgoder, der under nullernes optur gik som varmt brød i Vesten," forklarer Claus Paaske Larsen.
To aktie-darlings
Nordea forventer endnu flere gevinster til aktionærer inden for cyklisk forbrug i andet halvår. Afkastene bør blive pæne, lyder forudsigelsen.
Banken ser især muligheder i tyske BMW og amerikanske Coach, der producerer luksusdametasker. Her bør afkastene overgå stigningerne til aktierne hos LVMH, Swatch og Burberry.
"Coach er faldet knap 30 pct. de seneste måneder, uden at der ligger noget selskabsspecifikt bag. Coach har allerede slået sig markant fast i USA og Japan, hvor de vokser væsentligt mere end konkurrenterne, og nu udvider Coach i kraftigt i Kina," påpeger Claus Paaske Larsen.
Troen på fremgang til BMW skyldes også især markant øget efterspørgsel i Kina samt nye bilmodeller på markedet.