Højt at flyve – dybt at falde: Lufthavnsaktier kan hurtigt blive profitable igen

Det bliver aldrig det samme igen!

Du har sikkert hørt formuleringen flere gange under corona­krisen, og særligt når talen er faldet på turisme og flytrafik har Thorleif Jackson, stifter af Jackson Familieinvest, spidset ører. Var det ikke præcis det samme, man i panikkens øjeblik talte om tilbage i 2001 med 9/11 og terrorangrebet i New York? Det ville aldrig blive det samme igen …

“Hele verden gik i sort. Men flyene stod kun på jorden i tre uger i USA, og siden da indførte man højere sikkerheds­foranstaltninger, og efter nogle måneder havde vi vænnet os til det. Når man kigger på luftfartsvæksten over en årrække, kan man næsten ikke få øje på 2001. Det vi ser i år bliver større, men alle er interesserede i at komme i gang igen,” siger Thorleif Jackson, der da heller ikke mener, at vi skal gøre os alt for store forhåbninger dette år, men begynder man at kigge på 2021 og 2022, så er han sikker på, at særligt lufthavnsbranchen vil begynde at tjene gode penge igen.

Måske har du pønset på at sikre dig et godt afkast på SAS eller Norwegian og købe op, imens corona har sat en stopper for en stor del af flytrafikken, men du gør ifølge Thorleif Jackson klogt i at fjerne blikket fra flyselskaberne og parkere det ved lufthavnene i stedet for:

“Flyselskaberne har i mange år oplevet vækst, men afkastet har lige så længe været notorisk dårligt, fordi det er så svært at tjene penge. Som investor vil man jo gerne tage del i den megatrend det er, at flere og flere rejser, men det gør man ikke i flyselskaberne. Kig i stedet for på lufthavne, som fungerer lidt som en toldbro, alle skal over, når de skal rejse. Der er intet alternativ til lufthavnene, og de sætter priserne derefter. De har en god forretningsmodel, de tjener kassen hvert år, og de nyder godt af et stigende antal rejsende,” mener Thorleif Jackson.

Han har udarbejdet sit eget lufthavnsaktieindeks baseret på ni aktier, der indgår med lige vægt i beregningen: Group ADP, Fraport, Flughafen Wien, Flughafen Zürich, Københavns Lufthavne, Airports of Thailand, Auckland International Airport, Beijing Capital International Airport og Shanghai International Airport.

I analysen bemærkede han i juli særligt, at indekset for lufthavnene steg hurtigere end markedet op til finanskrisen (+72 pct. vs. +16 pct.), og at det faldt mere end markedet under finanskrisen (-64 pct. vs. -51 pct.). I de gode år efter finanskrisen steg indekset for lufthavne igen hurtigere end markedet (+585 pct. vs. +258 pct.). Siden toppen er indekset for lufthavne igen faldet mere end markedet (-28 pct. vs. -13 pct.).

“Mønsteret er tilsyneladende, at lufthavne stiger mere end markedet i gode tider og falder mere end markedet i dårlige tider. Hvis det mønster fortsætter i fremtiden, kan det være en profitabel investeringsstrategi at købe lufthavnsaktier midt i eller umiddelbart efter en krise eller et kursfald,” lyder det fra Thorleif Jackson.

Han mener, at det antal fly, der er til rådighed, vil komme på vingerne, også selv om det vil ske med lavere priser på fly­billetterne. At nogle vil gå konkurs, vil blot betyde nye ejere, men ikke mindre trafik, som folk forestiller sig.

“Der er selvfølgelig nogle usikkerheder. 2020 bliver et dårligt år for alle selskaber, men som aktieinvestor skal man kigge videre til 2021 og 2022 og spørge sig selv om, hvor galt det egentlig kan gå. Hvad er worst case? For mig at se er det, at selskaberne kommer i pengenød og bliver tvunget til at gå tiggergang hos aktionærerne,” siger Thorleif Jackson, der ikke mener, at det vil komme til at ske for lufthavnsselskaberne, fordi der skal ske meget, før de får underskud – og at de fleste lufthavnsselskaber har klaret sig igennem andre kriser nærmest uden underskud.

Et naturligt næste træk for en aktieinvestor med tro på luftfarts­branchen vil være at se på, hvilke af aktierne der er mest interes­sante, og her har Frankfurt Airport – Fraport – først og fremmest tiltrukket sig Thorleif Jacksons interesse. Jackson Familieinvest har nu Fraport som en af investeringsselskabets fem største investeringer.

“Jeg kan godt lide Fraports vækststrategi – de vil gerne ud i verden og driver ud over Frankfurt Airport også 24 andre lufthavne i ni lande og lufthavnshandel i seks amerikanske lufthavne, inklusive JFK og Newark. Det er derfor en helt anden vækststrategi, end hvis man eksempelvis kigger på Københavns Lufthavne, som udvider i småtingsafdelingen med nye parkerings­pladser. Det rykker ikke det helt store, og derfor kan man ikke forvente mere end 4-5 pct. om året på sådan en aktie,” lyder det fra Thorleif Jackson.

Ifølge ham er Fraports vigtigste lufthavne ud over Frankfurt: St. Petersburg Airport i Rusland, der er 25 pct. ejet af Fraport, Lima Airport i Peru – 80 pct. ejet – og Antalya Airport i Tyrkiet – med 50 pct. af indtjeningen indtil 2024. Gælden, som Thorleif Jackson mener, man skal være opmærksom på i lufthavns­selskaberne, er ikke noget, der bekymrer ham i Fraport.

Han for­tæller, at selskabet har optaget ekstra lån blot som en sikkerhed for at booste deres kapitalbeholdning – og at det er blevet meldt ud, at Fraport har penge til resten af året, hvis det skulle vise sig, at ikke en eneste rejsende kommer forbi deres lufthavne.

“Det betyder, at man som aktionær kan være ret sikker på, at de kommer igennem det her uden en kapitaludvidelse, som ville betyde, at aktierne ville blive udvandet,” siger Thorleif Jackson, der mener, at passagervæksten har potentiale til fortsat at vokse med 5-10 pct. om året, fordi selskabet satser bredere end f.eks. andre lufthavne.”

Derfor betegner han aktien som en vækstaktie, som dog er et af de lavest prissatte selskaber i hans analyse – til sammen­ligning ligger Københavns Lufthavne i den helt anden ende af skalaen. Det undrer ham, at netop Københavns Lufthavne bliver handlet til 30 gange indtjeningen, hvilket eksempelvis var tilfældet i slutningen af juni, på et tidspunkt hvor indtjeningen stort set var ikke-eksisterende. Hvorfor er aktien ikke faldet til det halve, som har været tilfældet med Fraport? Det undrer Thorleif Jackson sig over.

“Kursen på Fraport er lav, kvaliteten er god – og deres vækst­strategi er modig, men det er ikke rigtig blevet anerkendt af markedet. Som valueinvestor er jeg ikke interesseret i at betale fuld pris for en god aktie, som man eksempelvis gør med Microsoft eller Apple, men det gør man ikke her, og derfor bliver det endnu mere interessant,” mener Thorleif Jackson, som tror, at den manglende anerkendelse skyldes, at de tyske selskaber generelt er underdrejet, og at Fraport er blevet ført med og smittet af den generelle stemning i Tyskland, hvor man ikke er villig til at betale så meget for en aktie.

I Danmark mener han, at mange danske investorer først og fremmest holder øje med danske lufthavnsaktier, hvis man skulle finde området interessant, fordi en udenlandsk lufthavns­aktie er mere ukendt, men det er ifølge ham et dårligt sats.

Han argumenterer, at det er et spørgsmål om tid, før Fraport kommer igen – vi taler om et underskud i tredje og fjerde kvartal, og en organisation der i mellemtiden er blevet slanket og gjort mere kampdygtig, når tingene vender i 2021.

“Der er selvfølgelig en risiko for, at der kommer en anden bølge af corona, og det er en risikofaktor for lufthavnene, lige som gælden er det. Hvis man bliver enige om, hvordan man skal håndtere corona i lufthavnene og eksempelvis tester folk inden afrejse, så vil det ikke være så alvorligt. Det kan også være, der bliver fundet en vaccine, og så vil corona måske blot være som en influenza, og folk vil ikke længere være så bange for at rejse,” siger Thorleif Jackson, der mener, at uanset scenarierne, så vil tingene normalisere sig, og i takt med, at de gør det, vil omsætningen og indtjeningen for lufthavnene også gøre det.