ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lindegaard hugger SAS' vækstgeneral

SAS' tidligere topchef Jørgen Lindegaard napper nu flyselskabets kommercielle direktør Lars Sandahl Sørensen til ISS, hvor Lindegaard i dag er adm. direktør.

Lars Sandahl Sørensen er en af hovedarkitekterne bag SAS' nuværende strategi- og vækstplan, Core SAS, der blev lanceret for snart et år siden. Det skriver dagbladet Børsen.

Flere nøglemedarbejdere har forladt SAS siden sidste efterår, men afgangen fra Lars Sandahl Sørensen er mere alvorlig.

Han er en af hovedmændene bag den nuværende strategiplan, som blev skabt i samarbejde med blandt andre viceadm. direktør John Dueholm fra SAS.

Planen skal blandt andet gennem øget salg føre det hårdt prøvede luftfartsselskab gennem krisen.

"Vi har fået lagt grunden til en kommerciel vækst, Planerne ligger der, og vi siger, at vi klarer os godt på indtægtssiden. Jeg føler, at jeg har været med til at lægge både planer, grunden og strukturen for, at SAS kan lykkes med dette," siger Lars Sandahl Sørensen om Core SAS-planen.

Hans exit til en lignende position i ISS senest den 1. juni kommer i halen af en række opsigelser i det norske SAS sidste efterår.

Her trak chefen for SAS Norge, Ola Strand, stikket, ligesom personaledirektør Svein Oppegaard, operativ direktør Dag Falk-Petersen og kommunikationsdirektør Thomas Midteide.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis