Opdateret 09.26.De danske aktier ser lettede ud over våbenhvilen mellem USA og Kina i handelskrigen. C25 stiger med 1,65 pct. mandag med A.P. Møller Mærsk i toppen, der stiger omkring 4 pct.
Det samme gør Ambu og FLSmidth.
Kun ISS er i rødt efter et kvarters handel. aktien falder omkring 2 pct.
Stigningerne i aktiemarkedet er en klar reaktion på våbenhvilen mellem den amerikanske præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping, som resten af verdens aktieindeks også har reageret positivt på.
Det mener chefaktieanalytiker i Alm. Brand, Michael Friis Jørgensen.
"Det er ganske tydeligt, når vi ser de aktier, der stiger mest, at udfaldet mellem Trump og Xi blev, som man håbede," siger Michael Friis Jørgensen og fortsætter:
"Man har fået ryddet nogle forhindringer og sendt problemer i baggrunden, der skaber optimisme i markedet. Det er netop handelskrigen mellem USA og Kina og frygten for, at Fed hæver renterne hårdt i 2019. Det giver en lettelse, der kan skabe en optimisme, som tyder på at give en stærk slutning i år. Med mindre Trump tweeter noget, der sætter dønninger i markedet," siger Michael Friis Jørgensen.
Uden for C25 stiger Santa Fe efter et frasalg af sine australske aktiviteter.
De frasolgte aktiviteter ventes at realisere en omsætning på omkring 47 mio. euro og et driftsunderskud (ebitda) svarende til et tab på omkring 6 mio. euro i 2018, hvoraf ca. 1,5 mio. er allokerede omkostninger fra Santa Fe Group's hovedkontor.