Krakket i storbanken Lehman Brothers satte en stille revolution i gang på børsen. Fire år efter bliver der handlet langt færre aktier, og risikoappetitten er aldrig rigtig vendt tilbage.
Lehmans fald satte finanskrisen i gang, og gældskrisen fulgte. Hele perioden efter har været kendetegnet af store udsving i aktiekurserne, og investorerne har i høj grad trukket følehornene til sig.
Gennemsnitlig blev der dagligt omsat for 5 mia. kr. aktier i efteråret 2007 på fondsbørsen i København. Det er nu faldet til et gennemsnit på 2,2 mia. kr.
"Man skal huske, at der var exceptionelt høj omsætning i både 2007 og 2008. Der var en anden risikoappetit, flere handlede for gearede midler og lånemarkedet var et andet. Så det er ikke nødvendigvis et marked, vi kan komme tilbage til," siger Bjørn Sibbern, chef for Nasdaq OMX København, til Børsen.
"Lige nu lægger krisen i Europa i hvert fald en dæmper på, at vi for alvor kommer op i omdrejninger," tilføjer han.
Søger mod det sikre
Hvor aktiehandlen er taget af, er handlen med investeringsforeninger, hvor risikospredningen generelt er større, til gengæld vokset.
"Når udsvingene har været så store på aktiemarkederne, som de har været de sidste år, og nogle mennesker har tabt mange penge, så er der nok flere, der er blevet påpasselige. Derfor har vi set denne bevægelse fra aktier over i investeringsforeninger," siger Bjørn Sibbern.
I 2008 stod investeringsforeninger for 10-15 af den samlede omsætning på fondsbørsen. I dag udgør investeringsforeninger omkring 20-25 pct., svarende til en omsætning omkring 600- 800 mio. kr. dagligt.
Læs også:Fem år efter subprime - danske aktier mangler 30 pct.
Færre noteringer
Det er ikke kun i aktiehandlen, at den større forsigtighed kan aflæses. Finanskrisen har også betydet, at der blev lagt en dæmper på nye børsnoteringer i København, såvel som i resten af Europa.
2010 ødelægger godt nok statistikken herhjemme - ikke fordi, at der her var mange noteringer, men på grund af deres størrelse. Chr. Hansen, Pandora, TDC og Zealand Pharma gik alle på børsen og rejste samlet 17,3 mia. kr.
Men vinduet for børsnoteringer lukkede igen, og i Danmark var der bare én ny notering i 2011.
"De kursudsving vi så sidste år lagde en stor dæmper på noteringerne. Men fra vores amerikanske kolleger hører vi om spirende aktivitet i USA, så det bliver spændende at se næste år," siger Bjørn Sibbern.
Læs også:Sådan påvirker finanskrisen os stadig
Milliarder rejst
Mens andelen af nye noteringer ikke har været prangende, så fremhæver børschefen, at der til gengæld har været flere og store emissioner de sidste fire år.
"Vi har ikke haft så stor emissionsaktivitet, som vi har haft de sidste fem år. Både i antal og volumen," siger Bjørn Sibbern.
I første halvdel af 00'erne blev der i snit hentet 5 mia. kr. om året i emissioner. Men så skete der noget.
Der blev hentet 38,6 mia. kr. på børsen i 2008, 31,3 mia. kr. i 2009, 12,4 mia. kr. i 2010 og 25 mia. kr. i 2011. Indtil videre er der i år blevet rejst 3 mia. kr. af 17 selskaber på børsen.
Af større emissioner kan nævnes Danske Bank, der hentede intet mindre end 26 mia. kr., Carlsberg og biotekselskaber som Bavarian Nordic og Neurosearch.
Nye markeder
Finanskrisen har også åbnet døre for, at nye aktivklasser kan komme til, håber børschefen.
Blandt andet er markedet for erhvervsobligationer blomstret efter finanskrisen i Europa.
I takt med, at det er blevet sværere at låne penge i bankerne har flere og flere virksomheder udstedt obligationer, og investorerne ser omvendt en mulighed for at investere i et aktiv, der er mindre risikabelt end aktier, men giver større afkast end statsobligationer.
Men i Danmark er det stadig kun de allerstørste virksomheder som Mærsk, Dong og Carlsberg, der har udstedt obligationer.
"Vi ser en mulighed for at skabe et marked her også for de mindre virksomheder. Det vil give omsætning på fondsbørsen, og samtidig bidrage positivt til samfundsøkonomien," mener Bjørn Sibbern.
"Der er ikke sket så meget endnu, men vi tror på, at det kommer fremadrettet."
Læs også: Markedet der blomstrede efter Lehmans krak
Lehmans fald satte finanskrisen i gang, og gældskrisen fulgte. Hele perioden efter har været kendetegnet af store udsving i aktiekurserne, og investorerne har i høj grad trukket følehornene til sig.
Gennemsnitlig blev der dagligt omsat for 5 mia. kr. aktier i efteråret 2007 på fondsbørsen i København. Det er nu faldet til et gennemsnit på 2,2 mia. kr.
"Man skal huske, at der var exceptionelt høj omsætning i både 2007 og 2008. Der var en anden risikoappetit, flere handlede for gearede midler og lånemarkedet var et andet. Så det er ikke nødvendigvis et marked, vi kan komme tilbage til," siger Bjørn Sibbern, chef for Nasdaq OMX København, til Børsen.
"Lige nu lægger krisen i Europa i hvert fald en dæmper på, at vi for alvor kommer op i omdrejninger," tilføjer han.
Søger mod det sikre
Hvor aktiehandlen er taget af, er handlen med investeringsforeninger, hvor risikospredningen generelt er større, til gengæld vokset.
"Når udsvingene har været så store på aktiemarkederne, som de har været de sidste år, og nogle mennesker har tabt mange penge, så er der nok flere, der er blevet påpasselige. Derfor har vi set denne bevægelse fra aktier over i investeringsforeninger," siger Bjørn Sibbern.
I 2008 stod investeringsforeninger for 10-15 af den samlede omsætning på fondsbørsen. I dag udgør investeringsforeninger omkring 20-25 pct., svarende til en omsætning omkring 600- 800 mio. kr. dagligt.
Læs også:Fem år efter subprime - danske aktier mangler 30 pct.
Færre noteringer
Det er ikke kun i aktiehandlen, at den større forsigtighed kan aflæses. Finanskrisen har også betydet, at der blev lagt en dæmper på nye børsnoteringer i København, såvel som i resten af Europa.
2010 ødelægger godt nok statistikken herhjemme - ikke fordi, at der her var mange noteringer, men på grund af deres størrelse. Chr. Hansen, Pandora, TDC og Zealand Pharma gik alle på børsen og rejste samlet 17,3 mia. kr.
Men vinduet for børsnoteringer lukkede igen, og i Danmark var der bare én ny notering i 2011.
"De kursudsving vi så sidste år lagde en stor dæmper på noteringerne. Men fra vores amerikanske kolleger hører vi om spirende aktivitet i USA, så det bliver spændende at se næste år," siger Bjørn Sibbern.
Læs også:Sådan påvirker finanskrisen os stadig
Milliarder rejst
Mens andelen af nye noteringer ikke har været prangende, så fremhæver børschefen, at der til gengæld har været flere og store emissioner de sidste fire år.
"Vi har ikke haft så stor emissionsaktivitet, som vi har haft de sidste fem år. Både i antal og volumen," siger Bjørn Sibbern.
I første halvdel af 00'erne blev der i snit hentet 5 mia. kr. om året i emissioner. Men så skete der noget.
Der blev hentet 38,6 mia. kr. på børsen i 2008, 31,3 mia. kr. i 2009, 12,4 mia. kr. i 2010 og 25 mia. kr. i 2011. Indtil videre er der i år blevet rejst 3 mia. kr. af 17 selskaber på børsen.
Af større emissioner kan nævnes Danske Bank, der hentede intet mindre end 26 mia. kr., Carlsberg og biotekselskaber som Bavarian Nordic og Neurosearch.
Nye markeder
Finanskrisen har også åbnet døre for, at nye aktivklasser kan komme til, håber børschefen.
Blandt andet er markedet for erhvervsobligationer blomstret efter finanskrisen i Europa.
I takt med, at det er blevet sværere at låne penge i bankerne har flere og flere virksomheder udstedt obligationer, og investorerne ser omvendt en mulighed for at investere i et aktiv, der er mindre risikabelt end aktier, men giver større afkast end statsobligationer.
Men i Danmark er det stadig kun de allerstørste virksomheder som Mærsk, Dong og Carlsberg, der har udstedt obligationer.
"Vi ser en mulighed for at skabe et marked her også for de mindre virksomheder. Det vil give omsætning på fondsbørsen, og samtidig bidrage positivt til samfundsøkonomien," mener Bjørn Sibbern.
"Der er ikke sket så meget endnu, men vi tror på, at det kommer fremadrettet."
Læs også: Markedet der blomstrede efter Lehmans krak
