ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lego-pengetank styrker Matas-aktie

Lego-pengetanken Kirkbis massive og langsigtede investering i Matas er godt nyt for selskabets øvrige aktionærer, mener Nordea. Aktien stiger da også i dag.

Matas lægger onsdag fra land med en stigning på 1,5 pct. Dermed er kursen 134 og den samlede markedsværdi tæt på 5,5 mia. kr.

Det sker efter den bugnende pengetank Kirkbi Invest, der blandt andet ejer 75 pct. af legetøjsgiganten Lego, har været på indkøb i Matas, og nu sidder med en ejerandel på 11 pct.

Hilser velkommen

Kirkbi har købt aktierne af kapitalfonden CVC og Materialisternes Invest Holding og har sammenlagt lagt 583 mio. kr. for sin aktiepost.

I Nordea mener man, at det er omend rigtig godt nyt for de nuværende aktionærer, at Kirkbi nu er med i ejerkredsen.

"Vi hilser den nye storaktionær velkommen, da vi ser det som positivt, at den nedbringer kapitalfondens og materialisternes ejerandel i Matas, hvor især førstnævnte ikke ses som en langsigtet investor, mens det til gengæld ventes at være tilfældet for Kirkbi," lyder det fra Nordeas analytikere.

Virksomheder
Formand: Lego-penge sikrer ro og orden
En lille rabat

I Matas glæder man sig også over, at have fået en mere langsigtet investor om bord.

"Vi er stolte over at tiltrække interesse fra Kirkbi og den opmærksomhed, det giver," siger bestyrelsesformand Lars Vinge Frederiksen.

Kirkbi har givet 130 kr. pr. aktie - en lille rabat i forhold til lukkekursen på 132 kr. i går.

CVC og Materialisternes Invest Holding er fortsat storaktionærer i Matas. De sidder efter aktiesalget på henholdsvis 19,4 og 8,5 pct. af aktierne.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis