ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kriseramt Torm-aktie taber 77 pct - på 11 dage

Aktionærerne i det stormombruste rederi Torm forbereder sig på, at deres aktier i fremtiden bliver langt mindre værd.

Virksomheder
Torm: Aktionærer vil have 1-2 pct. efter redningsplan
Torm meldte 28. januar, at selskabets igangværende redningsplan vil resultere i en massiv udvanding af de eksisterende aktionærer, og siden er selskabets aktie faldet som en sten mod havbunden.

Inden meddelelsen kostede en aktie i rederiet 1,37 kr., men den er nu faldet med 77 pct. til 44 øre på bare 11 handelsdage.

Alene de seneste tre handelsdage har aktien tabt 20 pct.

Aktionærer udvandet

Faldet må ses som en direkte konsekvens af udmeldingerne fra 28. januar, hvor Torm for første gang selv gav et bud på, hvor meget de eksisterende aktionærer vil sidde på efter gennemførslen af redningsplanen.

Og her var beskeden altså, at der ville blive tale om blot 1-2 pct. af aktiekapitalen.

Penge
Torms vilde kursrejse fortsætter - stiger 26 pct
"De præcise konsekvenser af omstruktureringen blive præsenteret for aktionærerne, når der er opnået enighed om plan, men lige nu er det forventningen, at de eksisterende aktionærer vil bevare omkring 1-2 pct. af aktiekapitalen," skrev Torm.

Det præcise tal afhænger af, om de mange banker, der har gæld til gode hos Torm, vælger at indskyde det som egenkapital i bytte for aktier.

De største aktionærer i Torm er tyske HSH Nordbank, Danske Bank og Nordea.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis