Italien, Spanien og Grækenland er europæiske lande, der allerede før coronakrisen havde tyngede økonomier, der kæmper med store gældsbyrder, en massiv arbejdsløshed og underskud på de statslige finanser. Nedjusterer ratingbureauerne kreditvurderingerne, vil det blive både sværere og dyrere for landene, at finde finansiering til genrejsningen af økonomien.
En nedjustering kan på længere sigt slå endnu dybere skår i den sydeuropæiske tillid til EU, som i forvejen er nedslidt af statsledernes manglende evne til at finde sammen i fordelingspolitikken og påtvungne stramninger af økonomierne.
“Flere lande i eurozonen, især i syden, står med et stort dilemma om, hvor aggressivt de kan gå til værks i genrejsningen af deres økonomi gennem øget gældsætning uden at risikere at blive offer for markedernes spekulation. Men gør man for lidt, så risikerer man at sætte den langsigtede udvikling over styr. Især Italien er tæt på grænsen til “junk status”, og det kan få store konsekvenser, hvis Fitch og de andre ratingbureauer kommer frem til, at Italiens kreditværdig skal nedgraderes,” siger Frederik Engholm, som er chefstrateg i Nykredit Markets.
En degradering til junk status har vidtrækkende konsekvenser. Junk status udelukker automatisk mange investorer med stramme risikoprincipper. Samtidig vil investorer, der kan, må og vover risikoen med lån til et land i junk status kræve en høj betaling for ydelsen.
“Hele den sydeuropæiske region er under et hårdt pres, og ratingbureauerne kigger på både gæld og det økonomiske potentiale for fremtiden. Her står Spanien noget bedre end andre lande som f.eks. Italien og Grækenland. De generelle nøgletal er vigtige for at se, hvordan økonomien udvikler sig. Gældens tyngde vurderes jo typisk i forhold til økonomiens størrelse,” siger Frederik Engholm.
Nykredit forventer en vækst på minus 6 pct. for eurozonen. Coronakrisen har udløst omfattende hjælpepakker, som også vil belaste de europæiske statskasser, og gælden vil yderligere blive øget, når krisen antageligt erstattes af nye vækststrategier. Det har fået investorerne til at koncentrere sig om gældshåndteringen på lidt længere sigt. Eller sagt med andre ord – de uafhængige ratingbureauers vurderinger af et lands evne til på sigt at refinansiere væksten og komme fri af krisen har netop nu kolossal betydning for fremtiden.
“Selv hvis den økonomisk inddæmning overrasker positivt, vurderer jeg, at ratingbureauerne vil justere i kreditvurderingerne af flere eurolande. Stærkt forhøjede underskud både i år og i 2021 vil lede til langt højere gældsniveauer. Det går fint så længe Den Europæiske Centralbank (ECB) køber aggressivt op, men hvad med når det stopper? Det er derfor eurozonen burde udstede gæld i forening. Det kunne nok holde nedjusteringer i ratings fra døren,” siger Frederik Engholm.
En politisk udfordring bliver om politikerne i EU formår at enes om yderligere tiltag. ECB har for så vidt gjort sit arbejde gennem flere midlertidige opkøbsprogrammer for trecifrede mia. af euros.
Men programmerne har generel karakter og er ikke målrettet specifikke markedsbehov. Skal der prioriteres, vil det kræve enighed blandt politikerne, og det har EU ikke været et stærkt forum til.
Uenigheden sejrede også på EU-ledernes videotopmøde 23. april, hvor det ikke lykkedes dem at finde fælles fodslag om en genopretningsfond eller EU's budgetramme. Der blev besluttet en hjælpepakke på 540 mia. kr., men hvordan den skal fordeles har stået hen i det uvisse.
Nedgraderes en eller store sydeuropæiske kreditvurderinger vil det betyde sværere vilkår for at genrejse økonomien. Risikoen for, at de EU-skeptiske politiske strømninger får endnu mere fat i de sydeuropæiske befolkninger, øges, og den politisk stabilitet i EU udfordres. Coronakrisens økonomiske konsekvenser er derfor meget tæt forbundet med den politiske udvikling og omvendt.
Det er langt fra sikkert, at undskyldningen til Italien fra EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen var tilstrækkelig for italienerne. Hvis dem, som blev tabt af EU's manglende vilje og evne til hjælpe Italien, da landet bad om hjælp, skal genvinde troen på det europæiske projekt, skal der formentlig følges op med konkret målrettet handling.
De ti største investorbegivenheder i juni:
ISM-tal fra USA (fremstilling og service)
1. og 3. juni
Selvom de amerikanske indkøbschefers indeks svinger kraftigt pga. coronakrisen, så vil vi i juni kunne danne et billede af, om økonomien i USA efter moderat opblødning af nedlukningen har vundet en smule styrke ovenpå et dybt og bekymrende fald i april.
De kinesiske PMI-tal
1. og 3. juni
I Kina ramte coronavirussen først, og landet var hurtigt til at lukke ned og åbnede allerede op igen, mens vesten lukkede ned. Men spørgsmålet er, hvordan den kinesiske økonomi ser ud, efter at Kina efterhånden har haft fuldt genåbnet i et stykke tid.
Tysk arbejdsløshed
3. juni
Tyskland slap nådigt igennem smittespredningen med hurtige indgreb og omfattende tests. Men den tyske økonomi er meget eksportorienteret og afhængig af omverdenen, så den tyske arbejdsløshed er et vigtigt signal i forhold til den europæiske økonomi.
Pengepolitisk møde i ECB
4. juni
Her skal det bl.a. besluttes, om der er brug for nye tiltag for at holde sammen på regionen. Skal obligationskøbene øges eller komme yderligere i spil som et værktøj, selvom Den Europæiske Centralbank indtil nu har valgt andre metoder til at stimulere økonomien?
Den amerikanske jobrapport for maj
5. juni
Den amerikanske jobrapport er en pejling på, hvor hårdt virksomhederne i USA vælger at skære i medarbejderstaben under krisen. Et stort fald i beskæftigelsen vil kunne give udslag i et kraftigt fald i efterspørgslen – ikke bare i USA, men i hele verden.
Møde i Federal Reserve
10. juni
Flere af de store centralbanker kigger nu på initiativer som skal virke på lidt længere sigt. For den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er den kortsigtede øvelse overstået, og markederne spejder nu efter meldinger, der sigter længere ud i fremtiden.
G7-møde
10.–12. juni (videokonference)
Mødet er en mulighed for at finde sammen om øget international koordination og samarbejde i responsen på krisen. Hidtil har vi set mere konflikt og national enegang end samarbejde. En verdensomspændende krise er ellers en oplagt mulighed for internationalt samarbejde.
Fitch' rating af Spanien
12. juni
Ratingbureauet Fitch kommer med rating på Spanien, som p.g.a. den ganske voldsomme coronakrise i landet kan risikere at stå foran en nedgradering af sin kreditværdighed. Måneden efter gælder Italien og Grækenland. Hele den sydeuropæiske økonomiske skæbne er på spil.
Det amerikansk detailsalg for maj
16. juni
Svaret på, hvor godt eller skidt den amerikanske økonomi holder sig oppe under krisen, får man et stærkt praj om 16. juni, hvor tal for detailsalget offentliggøres. Prognoserne siger en tilbagegang, og spørgsmålet er nok ikke om det sker. Spørgsmålet er, hvor stor tilbagegangen er.
PMI-tal for USA, eurozonen og Japan
23. juni
På denne dato kommer et første og tidligt bud på, hvordan erhvervsklimaet kan udvikle sig over sommeren. Forventningerne vil være, at vi er forbi det værste, men det bliver alligevel spændende at se, hvad virksomhederne siger til udviklingen i ordrer og beskæftigelse.
