Danskerne er vilde med at handle på internettet, og der venter et boom i branchen.
Både unge og gamle, kvinder og mænd samt alle indkomstgrupper e-handler. Det viser en undersøgelse lavet af FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel.
"E-handel har for alvor smidt de sidste børnesygdomme med usikkerhed og utryghed. Alle handler på nettet, både unge, der er vokset op med internettet, og de ældre, som har taget nettet til sig," siger Annette Falberg, adm. direktør i FDIH, og fastslår:
"E-handel er en salgskanal for detailhandlen på linje med de fysiske butikker, og vi vil se en fortsat kraftig vækst i e-handlen over de kommende år”,
Dankortene gløder
Der er således godt gang i handelen, hvilket viser sig i Dankortomsætningen på nettet.
Kortet er det foretrukne betalingsmiddel, når der handles på nettet, og i årets første seks måneder lå Dankortomsætningen 42,1 pct. over omsætningen i samme periode sidste år.
Dankortbetalinger på nettet udgør nu samlet set 10 pct. af den samlede Dankort-omsætning, hvilket betyder, at danskernes samlede nethandel vil overstige 40 mia. kr. i 2010.
Samtidig med, at der foretages flere køb, så handles der også for store beløb. De fleste køb af varer på nettet er til en værdi af mellem 251 kr. og 1000 kr., men det er også almindeligt med indkøb på over 2000 kr.
Kun ganske få indkøb ligger under 100 kr.
Ingen markedsleder
Den mest populære internetbutik er DSB efterfulgt af Telmore, Billetnet og SAS. Men e-handlen spreder sig generelt på forskellige butikker, hvilket understreges af, at de 15 største handelssider kun udgør 33 pct. af den samlede handel.
Der er således ikke nogen deciderede markedsledere inden for internethandel, konkluderer FDIH.
Generelt handler danskerne mellem 1 og 4 gange om måneden. De yngre handler generelt oftere end de ældre, men der er en tendens til, at de ældre (det vil sige 65 år og opefter) storshopper, når de først kommer i gang. Hver tiende over 65 år oplyser til FDIH, at de e-handler 11-15 gange om måneden.