De globale aktier lagde ud som lyn og torden i starten af 2015, men sensommeren har været en dyr fornøjelse på mange børser rundt om i verden. Det danske C20 Cap-indeks er faldet omkring 10 pct. siden begyndelsen af august, men set over hele 2015 er indekset stadig steget 17,3 pct. Og det er nok til en femteplads på listen over verdens største indeksstigninger.På listens førsteplads ligger det venezuelanske aktieindeks, Venezuela Stock Market Index. Indekset er over årets første otte måneder gået frem med svimlende 288,1 pct.