Svenske Ericsson vil spendere rundt regnet 830 mio. kr. på opkøb af den amerikanske virksomhed Envivio, hvis aktionærer lokkes til bordet af et købstilbud med en præmie på 115 pct. i forhold til onsdagens lukkekurs for aktien.Tilbuddet fra svenskerne lyder på 4,10 dollar, hvilket formentlig vil glæde mange aktionærer i Envivio, der onsdag kunne se aktien lukke i kurs 1,90. Samlet er der dermed tale om et køb i størrelsesordenen 125 mio. dollar, mens selskabets børsværdi med onsdagens kurs blot var på 53,6 mio. dollar.