Det gør ondt at se sit trofæ synke i grus, og det kunne stifteren af det fallerede Diana Jagtrejser angiveligt ikke bære.
Jan Krossteig (foto) har i hvertfald købt de immaterielle aktiver fra det konkursramte jagtselskab og dermed taget Diana tilbage i egne hænder.
Den tidligere stifter, der grundlagde jagtselskabet i 1974, har nu købt navnet og de tilbageværende samarbejdskontrakter på nogle af de værdifulde og eftertragtede jagtrevirer i mere end 40 lande.
"Jeg er overbevist om, at Diana Jagtrejser hurtigt vil tilbagevinde sin position som Europas førende jagtrejsebureau. Virksomheden repræsenterer et enormt potentiale, fordi markedet for specialiserede jagtrejser er i generel vækst," udtaler ejer og stifter Jan Krossteig, Diana Jagtrejser og Limpopo Travel i en meddelelse.
"Tilsammen udgør Limpopo Travel og Diana Jagtrejser det perfekte match, der meget præcist rammer markedets behov. Jeg glæder mig meget til at få rettet op på virksomheden," tilføjer Jan Krossteig.
Han solgte for ti år siden Diana Jagtrejser, som siden er blevet solgt videre flere gange - i sidste ombæring til det First North-noterede selskab DTG Sweden - for til sidst at gå konkurs.
Nu er det tilbage hos Jan Krossteig, der i mellemtiden har stiftet og udviklet det danske specialrejsebureau Limpopo Travel, der skræddersyer familierejser til Afrika.