14.000 forældrekøb. Op mod så mange, skønner Finansministeriet, bliver påvirket af, at forældrekøb i virksomhedsordningen afskaffes som følge af finanslovaftalen.
Det fremgår af et svar fra finansminister Nicolai Wammen.
“Med Aftale om finansloven for 2020 ændres reglerne, så udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Det vil indebære, at forældrekøb ikke kan indgå i ordningerne. Afskaffelsen af muligheden for at anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen til forældrekøb skønnes at omfatte knap 14.000 forældrekøb,” står der i svaret, som kan læsesher.
Ganske normale familier
Det skønnes desuden, at knap 70 pct. af alle forældrekøb gennem virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen er foretaget af personer i 10. indkomstdecil.
“Det afspejler, at fordelen ved at anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen er størst for topskatteydere,” lyder det videre.
Det billede svarer dog ikke helt til, hvad man ser blandt Nykredits kunder, ifølge Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit:
“Ifølge vores tal er der mange ganske normale familier, hvor enten den ene i hjemmet er topskatteyder, eller hvor forældrene kan være to skolelærere eller lign. Det kan være familier, der bor udenfor de store byer, hvis børn skal studere i København eller Aarhus, og som ikke kender nogen, der kender nogen, der kan hjælpe dem med en bolig til deres børn,” siger hun.
Ingen overgangsordning
Ejendomsmæglerkæden Home vurderede tidligere, at det var omkring 10.000 familier, der ville blive berørt af ændringerne baseret på de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik.
Det nye tal understreger blot, at “rigtig mange familier bliver ramt,” påpeger Uffe Drejer, adm. direktør i Home.
“De har hjulpet med en bolig til deres barn i god tro til, at de kan leje ud på samme vilkår som andre private udlejere ved at bruge eks. virksomhedsskatteordningen. Vi synes, der skal være tryghed om boligkøb, og et indgreb med tilbagevirkende kraft er et utidigt indgreb i familiernes dispositioner. Man ændrer på de forudsætninger, som de har lagt til grund for deres køb. Den slags er vi af princip imod,” siger han.
Tallet på omkring 14.000 forældrekøb passer meget godt med det, man nåede frem til i Nykredit tidligere og overrasker derfor ikke Mira Lie Nielsen, men:
“Af svaret fremgår det, at det er 14.000 familier, der berøres, og det viser tydeligt, at der ikke kommer til at være en overgangsordning,” siger hun.
Det betyder således, at også dem, der allerede har investeret i et forældrekøb under virksomhedsordningen, omfattes, når de nye regler træder i kraft.
Ingen lovgivning uden at nogen rammes
Teknisk set er der dog ikke noget til hinder for, at man kunne lave en overgangsordning ifølge boligøkonomen.
“Det har man f.eks. gjort ifm. med det kommende ejendomsvurderingssystem, hvor de – primært lejlighedsejere i de store byer – der står til en skattestigning, når det nye system implementeres, får en skatterabat, der udligner stigningen, som frafalder, når de sælger lejligheden,” siger hun.
Det er dog ikke noget, der ligger i planerne umiddelbart ifølge boligminister Kaare Dybvad Bek, skønt han anerkender de økonomiske konsekvenser for ejere af forældrekøb, somhan tidligere har udtalt til Børsen:
“Sådan er det ved en lang række lovgivninger – at der er forudsætninger, der ændres. Man kan ikke lave en lovændring, som giver 230 mio. kr., uden at de penge bliver taget fra nogen, men vi skaber en lige spillebane mellem nyuddannede i København og forældre, der gerne vil købe en toværelses i København, Aarhus el.lign. Det har jeg svært ved at se, at man kan blive forarget over.”
Det fremgår af et svar fra finansminister Nicolai Wammen.
“Med Aftale om finansloven for 2020 ændres reglerne, så udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Det vil indebære, at forældrekøb ikke kan indgå i ordningerne. Afskaffelsen af muligheden for at anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen til forældrekøb skønnes at omfatte knap 14.000 forældrekøb,” står der i svaret, som kan læsesher.
Ganske normale familier
Det skønnes desuden, at knap 70 pct. af alle forældrekøb gennem virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen er foretaget af personer i 10. indkomstdecil.
“Det afspejler, at fordelen ved at anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen er størst for topskatteydere,” lyder det videre.
Det billede svarer dog ikke helt til, hvad man ser blandt Nykredits kunder, ifølge Mira Lie Nielsen, boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit:
“Ifølge vores tal er der mange ganske normale familier, hvor enten den ene i hjemmet er topskatteyder, eller hvor forældrene kan være to skolelærere eller lign. Det kan være familier, der bor udenfor de store byer, hvis børn skal studere i København eller Aarhus, og som ikke kender nogen, der kender nogen, der kan hjælpe dem med en bolig til deres børn,” siger hun.
Ingen overgangsordning
Ejendomsmæglerkæden Home vurderede tidligere, at det var omkring 10.000 familier, der ville blive berørt af ændringerne baseret på de senest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik.
Det nye tal understreger blot, at “rigtig mange familier bliver ramt,” påpeger Uffe Drejer, adm. direktør i Home.
“De har hjulpet med en bolig til deres barn i god tro til, at de kan leje ud på samme vilkår som andre private udlejere ved at bruge eks. virksomhedsskatteordningen. Vi synes, der skal være tryghed om boligkøb, og et indgreb med tilbagevirkende kraft er et utidigt indgreb i familiernes dispositioner. Man ændrer på de forudsætninger, som de har lagt til grund for deres køb. Den slags er vi af princip imod,” siger han.
Tallet på omkring 14.000 forældrekøb passer meget godt med det, man nåede frem til i Nykredit tidligere og overrasker derfor ikke Mira Lie Nielsen, men:
“Af svaret fremgår det, at det er 14.000 familier, der berøres, og det viser tydeligt, at der ikke kommer til at være en overgangsordning,” siger hun.
Det betyder således, at også dem, der allerede har investeret i et forældrekøb under virksomhedsordningen, omfattes, når de nye regler træder i kraft.
Ingen lovgivning uden at nogen rammes
Teknisk set er der dog ikke noget til hinder for, at man kunne lave en overgangsordning ifølge boligøkonomen.
“Det har man f.eks. gjort ifm. med det kommende ejendomsvurderingssystem, hvor de – primært lejlighedsejere i de store byer – der står til en skattestigning, når det nye system implementeres, får en skatterabat, der udligner stigningen, som frafalder, når de sælger lejligheden,” siger hun.
Det er dog ikke noget, der ligger i planerne umiddelbart ifølge boligminister Kaare Dybvad Bek, skønt han anerkender de økonomiske konsekvenser for ejere af forældrekøb, somhan tidligere har udtalt til Børsen:
“Sådan er det ved en lang række lovgivninger – at der er forudsætninger, der ændres. Man kan ikke lave en lovændring, som giver 230 mio. kr., uden at de penge bliver taget fra nogen, men vi skaber en lige spillebane mellem nyuddannede i København og forældre, der gerne vil købe en toværelses i København, Aarhus el.lign. Det har jeg svært ved at se, at man kan blive forarget over.”
