Coronapandemien har skubbet klimafokus ned af opmærksomhedslisten, men det kommer tilbage for fuld skrald: “Dem, der har overskud til det, vil høste gevinsten og vinde markedsandele – også i den her tid”

Grønt fokus eller virksomhedens overlevelse? Lige netop den prio­ritering er pludselig ikke så svær for mange virksomheder, der er blevet ramt af corona­krisens konsekvenser. Tæt på 9 ud af 10 virk­som­heder forventede at investere inden for den grønne om­stilling over de næste tre år, viste en rund­spørge til Dansk Industris virksomhedspanel i marts 2020 – lige inden corona kom til Danmark.

“Det er klart, at den grønne omstilling ikke længere står øverst på listen for virksomhederne lige nu. Det gør derimod reduktion af om­kostninger, og derfor udskyder virksomhederne ifølge vores analyse deres planlagte investeringer. Det giver god mening og er helt naturligt, for det er trods alt vigtigere, at man har en virk­somhed efter krisen, end at man forsøger at reducere sit CO2-udslip og må lukke virksomheden. Sådan er virkeligheden jo nu engang,” siger Morten Granzau Nielsen, der er underdirektør i Dansk Industri og beskæftiger sig med økonomisk politik og analyse.

Erhvervslivets opbakning til klimadagsordenen og målet om 70 pct. mindre udledning af drivhusgasser i 2030 er dog fuldt ud intakt, ifølge Morten Granzau Nielsen, og fordi den grønne omstilling stod allerøverst på manges dagsorden inden corona­krisen, mener han, at det vil være noget af det første, der dukker op på radaren igen, når virksomhederne har overskud til det.

“Virksomhederne er dedikerede til og ser muligheder i den grøn­ne omstilling. De ved, at der er konkurrenceevnefordele ved at være i front med at tage de første skidt i forhold til grønne inves­teringer. Dem, der har overskud til det, vil høste gevinsten og vinde markedsandele – også i den her tid,” mener Morten Granzau Nielsen, som tilføjer:

“Man skal dog have en meget robust virksomhed for at kas­te sig over det. Især her på den korte bane. Jo længere du går ned i virksomhedsstørrelse, jo mere fokus vil man typisk have på bare at overleve,” konstaterer han.

Morten Granzau Nielsen ville ønske, at han kunne svare på, hvornår den grønne dags­orden atter bliver det vigtigste for virksomhederne, for han mener, at usikkerheden om netop tidshorisonten på corona­krisen gør – lige som al anden usikkerhed – at virksom­hed­er­ne holder igen med investeringer. Skal de binde penge i ny tek­no­logi, nye produktionsprocesser, der kan nedbringe CO2-udledning eller andet, skal de ifølge Dansk Industris under­direk­tør være sikre på, at investeringen tjener sig selv hjem, og at de ved, hvornår det sker. Det er der ikke ret mange, der gør i øje­blikket.

“

Det er klart, at den grønne omstilling ikke længere står øverst på listen for virksomhederne lige nu. Det gør derimod reduktion af om­kostninger

Morten Granzau Nielsen, underdirektør i Dansk Industri

Hos Dansk Industri håber man, at man fra EU’s side fastholder ambitionsniveauet i European Green Deal med grønne tiltag, der blandt andet skal nedbringe CO2-udledningen.

“Men man er ikke blevet enige om, hvorvidt det vil gælde fra år 2030, og jeg frygter, at man heller ikke lander nogen aftale til efteråret, som man ellers gerne ville,” siger Morten Granzau Nielsen, der mener, at konsekvenserne af virk­som­hed­er­nes udsættelse af grønne investeringer afhænger af, hvordan deres konkurrenter håndterer samme udfordring.

“Det gælder ikke bare med hensyn til de grønne investeringer, men også hvis man breder det ud: Hvis et selskabs konkurrenter er i stand til at investere i maskiner, der kan gøre dem mere produk­tive og i stand til at sælge de samme produkter billigere, så mister virksom­hed­en sin konkurrencekraft og kunder,” siger Morten Granzau Nielsen og uddyber:

“Langt de fleste lande er hårdt ramt, og hvis det bliver ved med at gå så godt med håndteringen af den sundhedsmæssige krise i Danmark, så kan vi være nogle af dem, der kommer nem­mest igennem, og det kan være til virksomhedernes fordel. Om­vendt blev kineserne først ramt, og de er ved at være på vej til­bage,” vurderer han.

Ud over EU’s European Green Deal har EU-Parlamentets miljøudvalg lanceret en “Alliance for grøn genoprettelse”, som er under­skrev­et af 180 europæiske ministre og en lang række EU-parla­mentsmedlemmer, ngo’er, fagforeninger og direktører fra store koncerner som Ikea, Danone, H & M, Unilever og E.ON. De kræver en grøn genstart af Europas økonomi efter corona­krisen.

I Klimarådet her i Danmark anbefaler man også en grøn genopretning, og i starten af marts 2020 lancerede man en straks­pakke med ting, der gerne skal gøres nu og her – eksempelvis at der kommer flere ladestandere og færre oliefyr, og de elementer mener formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard stadig, at man skal imple­mentere som situationen er nu. Han påpeger, at det er vigtigt, at vi kommer tilbage på sporet i forhold til at redde klimaet, og han mener ikke, at klimaet er blevet ofret på coronakrisens bål hos politikerne herhjemme:

“Det er klart, at corona- og sundhedskrisen har fået højeste prioritet, men man kan se i medierne, at politikerne har meget godt fat i, at klimakrisen ikke er aflyst, og at der også skal ske noget her,” siger Peter Møllgaard, der i øvrigt også er dekan ved Maastricht University School of Business and Economics med erfaring inden for indfasning af vedvarende energi i elsystemet.

Selv om vi står i en vanskelig situation, så mener han, at der, når vi om et, to eller tre år er ude af krisen, skal ske noget andet. 9. marts i år fremlagde rådet, samtidig med den førnævnte strakspakke, en række forslag til, hvad der kan gøres de næste ti år for at nå målet om at udlede 70 pct. mindre CO2 og andre klimagasser i 2030, end vi gjorde i 1990. Et af forslagene, som vismændene ifølge Peter Møllgaard også har nævnt, er en drivhusafgift, der starter lavt og så stiger meget på sigt.

“Det er der flere årsager til, og den væsentligste er, at det jo sen­der et kraftigt signal til virksomhederne i dag om, at de ikke skal udlede så meget CO2. Når de på et tidspunkt skal inves­tere i ny teknologi, får de derfor et incitament til at bruge tekno­lo­gi­er, der udleder mindre CO2,” siger Peter Møllgaard.

Han til­føjer, at regeringen, Folketinget og Klimarådets ambition er at være førende i verden på området og tage et internationalt lederskab – heldigvis mener han også, at det er mange danske virksomheders ambition.

“Nogle virksomheder har det som en del af deres strategi ikke at påvirke miljøet unødigt, f.eks. Arla og A.P. Møller-Mærsk, som har sat sig som målsætning at blive CO2-neutrale i 2050. Nogle virksomheder gør det frivilligt, imens man med andre er nødt til at give et politisk incitament i den rigtige retning,” konstaterer Peter Møllgaard.

For aktieanalytiker i Handelsbanken, Frans Høyer, er et af de mulige scenarier, at hjælpepakkerne ikke kun vil rette sig mod økonomi, men også have en klimaeffekt hos virksomhederne. Omvendt ser han også et scenarie, hvor vi ikke får råd til at fokusere på klima, hvis vi ender i en dyb recession.

Han hælder til, at det bliver en blanding af de to scenarier, hvor man inden for nogle områder vil forfølge klimaindsatsen og holde fast i den og inden for andre bøje lidt af. Han er som aktieanalytiker blandt andet ansvarlig for at følge selskaberne A.P. Møller-Mærsk og Vestas, som han ser bliver påvirket på hver deres måde af den nuværende situation.

“Mærsk sigter mod klimaneutral søtransport, og jeg tænker ikke, at det er noget, der vil blive ændret så forfærdeligt meget på nu. Det er ikke bare noget, der vil koste dem penge – det kan også blive en positiv ting i deres service, hvis kunderne lægger vægt på, at de får deres varer transporteret grønt,” siger han og nævner, at eksempelvis den multinationale detail­handels­virksomhed, Walmart, kunne finde det attraktivt.

Vestas, mener han, kan blive påvirket på den korte bane:

“En form for kortsigtet effekt med en signifikant opbremsning i elfor­bruget i et år eller to kunne der godt blive, men samtidig nyder Vestas godt af, at projekterne er meget langsigtede og dermed mindre følsomme overfor udsving her og nu,” lyder det fra Frans Høyer, som i øvrigt mener, at Rockwool kan få glæde af det større fokus på CO2-udslip, fordi isolering giver god mening, men at selskabet allerede inden coronakrisen var ramt af en begyndende afmatning i byggeriet.

Han ser tegn på, at virksomhedernes strategier på det grønne område får stig­ende betydning.

“Der syner en større efterspørgsel fra en vis type investorer, som har øremærkede midler, der løbende skal investeres i grønne virk­som­hed­er. Jeg synes endnu ikke, man ser en højere prissætning generelt i aktier, som har en stærk grøn profil, men det kan komme. Det begynder at få en realøkonomisk effekt, hvis en virksomhed ikke lever op til de grønne krav, for så bliver de fravalgt – ikke kun af investorerne men også af virksomhedens kunder. Kan A.P. Møller-Mærsk sige til Walmart, at de kun sejler med CO2-neutrale skibe, så får selskabet formentlig en kommerciel effekt, men det er stadig kun i sin spæde start, hvad det angår,” siger Frans Høyer.