Bekymring over udviklingen i Ukraine har givet aktierne en del stød de seneste måneder. Men der er ingen grund til investorpanik, mener kapitalforvalterne i Investeringsrådgivning A/S.
"Vi har benyttet kursfaldene til at købe op i aktier. Vi har købt bredt danske aktier og nordiske aktier," siger medejer og kundechef Kim Andreasen i Investeringsrådgivning.
Hans selskab bruger en model, hvor investeringslysten følger erhvervstilliden i Europa, og den har ikke vist grund til uro.
"Den seneste observation fik vi den sidste uge i april, og den viste at bl.a. at Tyskland havde højere end ventet erhvervstillid. Både højere end ventet og højere end måneden før," siger Kim Andreasen.
Følelserne blander sig
"Når der opstår Uro i Ukraine, så begynder folk at bæve og frygte det værste. Mavefornemmelser og følelser får lov at blande sig i de beslutninger, man træffer. Men vores konklusion er, at virksomhedslederne ikke mener at det har påvirket deres virksomheder, og vi har haft meget svært ved at se hvem der vil have nogen interesse i at uroen skal eskalere til noget der minder om en krig," siger han.
Så længe der "kun" er tale om en uro, som ikke påvirker den underliggende økonomiske udvikling, så er kursfald med andre ord en anledning til at købe ind af aktier, vurderer kundechefen.
"Vi kigger på Danske bank, vi køber op i GN Store Nord, vi køber op i Schouw, vi køber op i Securitas i Sverige. Generelt investerer vi kundernes penge i de skandinaviske selskaber som vi ser værdi. Blandt de danske C20-aktier er det dog kun Danske Bank og Carlsberg, som vi finder nævneværdig værdi i," siger han.
Mid cap gav pote
Til gengæld ser Investeringsrådgivning et noget større potentiale i mid cap-selskaberne, og den prioritering gav pote i 2013.
"Det gav sidste år vores kunder et afkast på næsten 50 pct. på håndplukkede aktier. Specielt Ambu, der steg over 80 pct.," siger Kim Andreasen.
I øvrigt interesserer han sig mere for tyske aktier end for danske, og han følger det tyske Dax-indeks tæt.
"Når Dax har været nede omkring indeks 9000 har vi købt op til de kunder, som skulle have flere aktier. Tyskland er bredt set et meget mere interessant marked end Danmark. Tyske aktier er prissat 30 pct. under danske aktier, tilsyneladende fordi mange investorer synes at tyske selskaber har flere relationer til Rusland," siger han.
Han kan især godt lide Tysklands største bank.
"Deutsche Bank ser rigtig interessant ud. Den er meget billigere end Danske Bank og den er trods alt en af Europas største investeringsbanker," siger han.
Køb når andre er frygtsomme
Kim Andreasen citerer superinvestoren Warren Buffett, som siger, man skal købe, når andre er frygtsomme.
"Meldingen fra mange banker har været, at hvis der har været uro og kurserne er faldet, så skulle man i hvert fald ikke begynde at købe op, snarere at sælge. Der har vi gjort det modsatte," siger han.
Man kan godt blive bekymret, hvis Rusland sætter hårdt mod hårdt og det fører til handelsrestriktioner. Men Kim Andreasen tror ikke meget på, at Rusland vil lade Ukraine-konflikten udvikle sig til et punkt, hvor den for alvor påvirker den økonomiske udvikling i vores del af verden, for det der ingen, heller ikke i Rusland, der har interesse i.
"Ruslands økonomi kører allerede langsommere og man taler om recession, så hverken Putin eller rige russere kan være interesseret i handelsrestriktioner. Det kommer til at gå ud over deres pengepung og deres formuer," siger han.
Aktier utrolig billige
Men set fra et investorsynspunkt, så betyder en lavere vækst ikke automatisk, at aktierne skal prissættes i det lave niveau, hvor de ligger nu.
"Russiske aktier handler til en P/E under 5. Det er utrolig billigt og hvis man kan affinde sig med uroen indtil den driver over, så mener vi at man kan gøre rigtig gode køb," siger han, men tilføjer at det stadig er meget spekulativt at købe aktier i Rusland.
Men der er muligheder andre steder.
"Vi ligger f.eks. tungt investeret i Carlsberg, fordi vi tror på at de kommer ud stærkere på den anden side. Så vender investorerne tilbage. Det er faldet i rublen, der har ramt Carlsbergs indtjening i Rusland, men russerne bliver næppe påvirket i deres ølforbrug. Så for Carlsberg er det mest et valutaspørgsmål," siger Kim Andreasen.