Passive investeringer stormer frem. Investorer flytter store summer bort fra aktivt forvaltede aktiefonde og over til de passive investeringer som ETF’er (Exchange Traded Funds).
En ETF afspejler typisk et indeks og forsøger dermed ikke at slå markedet, blot at matche det.
Beløbene er enorme. Ifølge Blackrock, verdens største kapitalforvalter, er der globalt placeret ca. 24.000 mia. kr. i ETF'er, og det tal anslås at være vokset med 10.000 mia. kr. i 2020.
Alene i 2016 flød der netto ca. 2600 mia. kr. ind i det globale ETF-marked.
Meget små omkostninger
Fidusen for investoren er, at ETF’erne kan drives for meget små midler, fordi der ikke skal sidde højtlønnede eksperter og plukke de aktier, der vil klare sig bedre end gennemsnittet.
De billigste ETF’er fås til en samlet årlig omkostning på 0,1 pct. eller endnu lavere, mens aktivt forvaltede fonde let kan koste 2 pct. årligt i omkostninger.
Når man lægger til, at de fleste aktive forvaltere har overordentlig svært ved at slå markedet, når omkostningerne er trukket fra afkastet, kan man godt forstå at mange investorer stemmer med fødderne og løber fra aktivt til passivt forvaltede investeringer.
Hvad med samfundsøkonomien
Men i takt med at ETF’er vinder frem, kan der opstå risici for aktiemarkederne, og de passive investeringer kan måske ligefrem være skadelige for samfundets økonomi.
Det vurderer to topfolk fra Bankinvest i en artikel i et temanummer af Finansforeningens brancheblad Finans/Invest, som udkommer mandag.
Det er chefporteføljemanager Michael Clemens og adm. direktør Lars Bo Bertram, som gør nogle fremskrivninger og ser mulige samfundsmæssige udfordringer.
Ifølge Morningstar er andelen af passive investeringer på det amerikanske aktiemarked steget fra ca. 19 pct. i 2007 til ca. 42 pct. i 2016. Hvis den vækst fortsætter, vil over halvdelen af aktiemarkedet i USA være passivt investeret i 2021.
Fire bivirkninger
De to forfattere peger på fire bivirkninger af denne udvikling. De passive investeringer handler altid samme vej i aktierne i indekset, fordi de blot følger udviklingen, og det kan føre til flere kursanomalier og øge den systemiske risiko.
En anden bivirkning er, at økonomiens ressourcer bliver allokeret uhensigtsmæssigt, fordi der ikke bliver skelnet tilstrækkeligt mellem prisen, altså kursen, på en aktie og aktiens reelle værdi.
Dertil kommer en øget risiko for regnskabssvindel. Michael Clemens og Lars Bo Bertram mener, at nogle virksomhedsledere begår regnskabssvindel slet og ret fordi de kan. Og det kan de lettere, hvis passive investorer undlader at holde øje med regnskaberne.
”Såfremt ingen eller kun nogle få investorer aktivt gennemlæser og analyserer regnskaberne, vil regnskabssvindlere få lettere spil, hvilket fører til misallokering af ressourcer i økonomien og ultimativt lavere økonomisk vækst,” skriver de.
Aktier koncentreret på få hænder
En tredje bivirkning er, at de store passive fonde bliver større og større, og det kan føre til en situation, hvor en stor del af investeringerne er samlet på få hænder. Det er til skade for likviditeten på aktiemarkedet.
Endelig er der spørgsmålet om, hvad der i de passive investorers interesse – det enkelte selskabs succes, eller en hel branches succes.
Hvis man passivt har købt et indeks, der dækker en given branche, så ser man nok helst, at branchen som helhed går frem. Derfor vil man – i det omfang man som aktionær øver indflydelse på ledelsen i selskaberne – fremme adfærd, som er til gavn for hele branchen, snarere end adfærd som kan give et enkelt selskab et forspring.
Risiko for karteller
Der er da også forskning, som viser, at dette såkaldte horisontale ejerskab – hvor man har interesser i en række konkurrerende selskaber i samme branche – i f.eks. luftfarten har ført til højere priser end på ruter, hvor der ikke er samme horisontale ejerskab.
Dermed kan passiv investering øge risikoen for karteldannelser, lyder argumentet. Aktiefordelingen taler sit tydelige sprog. Tal fra sidste år viser, at de helt store spillere på ETF-markedet, Blackrock og Vanguard, er blandt de fem største aktionærer i 70 pct. af USA’s 2000 største børsnoterede virksomheder.
Effekten af disse bivirkninger kan være til ulempe for samfundsøkonomien for ikke at tale om aktiemarkedet, og det forsøger Finansforengen at kaste mere lys over ved et arrangement i forlængelse af temanummeret af Finans/Invest.
Arrangementet foregår mandag 26. juni, hvor fordele og ulemper ved passiv og aktiv investering vil blive taget under behandling af Michael Clemens, CBS-professor Ken L. Bechmann og Morningstars chefanalytiker Nikolaj Holdt.
En ETF afspejler typisk et indeks og forsøger dermed ikke at slå markedet, blot at matche det.
Beløbene er enorme. Ifølge Blackrock, verdens største kapitalforvalter, er der globalt placeret ca. 24.000 mia. kr. i ETF'er, og det tal anslås at være vokset med 10.000 mia. kr. i 2020.
Alene i 2016 flød der netto ca. 2600 mia. kr. ind i det globale ETF-marked.
Meget små omkostninger
Fidusen for investoren er, at ETF’erne kan drives for meget små midler, fordi der ikke skal sidde højtlønnede eksperter og plukke de aktier, der vil klare sig bedre end gennemsnittet.
De billigste ETF’er fås til en samlet årlig omkostning på 0,1 pct. eller endnu lavere, mens aktivt forvaltede fonde let kan koste 2 pct. årligt i omkostninger.
Når man lægger til, at de fleste aktive forvaltere har overordentlig svært ved at slå markedet, når omkostningerne er trukket fra afkastet, kan man godt forstå at mange investorer stemmer med fødderne og løber fra aktivt til passivt forvaltede investeringer.
Hvad med samfundsøkonomien
Men i takt med at ETF’er vinder frem, kan der opstå risici for aktiemarkederne, og de passive investeringer kan måske ligefrem være skadelige for samfundets økonomi.
Det vurderer to topfolk fra Bankinvest i en artikel i et temanummer af Finansforeningens brancheblad Finans/Invest, som udkommer mandag.
Det er chefporteføljemanager Michael Clemens og adm. direktør Lars Bo Bertram, som gør nogle fremskrivninger og ser mulige samfundsmæssige udfordringer.
Ifølge Morningstar er andelen af passive investeringer på det amerikanske aktiemarked steget fra ca. 19 pct. i 2007 til ca. 42 pct. i 2016. Hvis den vækst fortsætter, vil over halvdelen af aktiemarkedet i USA være passivt investeret i 2021.
Fire bivirkninger
De to forfattere peger på fire bivirkninger af denne udvikling. De passive investeringer handler altid samme vej i aktierne i indekset, fordi de blot følger udviklingen, og det kan føre til flere kursanomalier og øge den systemiske risiko.
En anden bivirkning er, at økonomiens ressourcer bliver allokeret uhensigtsmæssigt, fordi der ikke bliver skelnet tilstrækkeligt mellem prisen, altså kursen, på en aktie og aktiens reelle værdi.
Dertil kommer en øget risiko for regnskabssvindel. Michael Clemens og Lars Bo Bertram mener, at nogle virksomhedsledere begår regnskabssvindel slet og ret fordi de kan. Og det kan de lettere, hvis passive investorer undlader at holde øje med regnskaberne.
”Såfremt ingen eller kun nogle få investorer aktivt gennemlæser og analyserer regnskaberne, vil regnskabssvindlere få lettere spil, hvilket fører til misallokering af ressourcer i økonomien og ultimativt lavere økonomisk vækst,” skriver de.
Aktier koncentreret på få hænder
En tredje bivirkning er, at de store passive fonde bliver større og større, og det kan føre til en situation, hvor en stor del af investeringerne er samlet på få hænder. Det er til skade for likviditeten på aktiemarkedet.
Endelig er der spørgsmålet om, hvad der i de passive investorers interesse – det enkelte selskabs succes, eller en hel branches succes.
Hvis man passivt har købt et indeks, der dækker en given branche, så ser man nok helst, at branchen som helhed går frem. Derfor vil man – i det omfang man som aktionær øver indflydelse på ledelsen i selskaberne – fremme adfærd, som er til gavn for hele branchen, snarere end adfærd som kan give et enkelt selskab et forspring.
Risiko for karteller
Der er da også forskning, som viser, at dette såkaldte horisontale ejerskab – hvor man har interesser i en række konkurrerende selskaber i samme branche – i f.eks. luftfarten har ført til højere priser end på ruter, hvor der ikke er samme horisontale ejerskab.
Dermed kan passiv investering øge risikoen for karteldannelser, lyder argumentet. Aktiefordelingen taler sit tydelige sprog. Tal fra sidste år viser, at de helt store spillere på ETF-markedet, Blackrock og Vanguard, er blandt de fem største aktionærer i 70 pct. af USA’s 2000 største børsnoterede virksomheder.
Effekten af disse bivirkninger kan være til ulempe for samfundsøkonomien for ikke at tale om aktiemarkedet, og det forsøger Finansforengen at kaste mere lys over ved et arrangement i forlængelse af temanummeret af Finans/Invest.
Arrangementet foregår mandag 26. juni, hvor fordele og ulemper ved passiv og aktiv investering vil blive taget under behandling af Michael Clemens, CBS-professor Ken L. Bechmann og Morningstars chefanalytiker Nikolaj Holdt.
