ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

JP Morgan: Mindre tvivl om diabetespille giver bedre udsigter for Novo - hæver kursmål 26 pct

JPMorgan løfter sin anbefaling af Novo Nordisk-aktien til "neutral" fra "undervægt".

Det sker efter et år med positiv nyhedsstrøm om medicinalselskabs forsøg med glp1-diabetesmiddel i tabletform, som i øjeblikket er i fase 3 i det såkaldte Pioneer-program, hvilket har givet det amerikanske børshus færre bekymringer om Novo Nordisk langsigtede vækstpotentiale.

Penge
JP Morgan-analyse: Kursmål barberes 15 pct. på stigende konkurrence
"Da vi forventer, at det orale Semaglutid (i tabletform, red.) lever op til forventningerne, ser vi ikke Pioneer-programmet blive en kilde til skuffelse for investorerne i 2018." 

"Vi ser markedet overlade de sværere kommercielle spørgsmål omkring produktet til, efter at den kliniske profil er fastsømmet af de kliniske testresultater," skriver JPMorgan fredag i en analyse.

Novo Nordisk fortalte på sin kapitalmarkedsdag i november, at det forventer, at alle de ti kliniske fase 3a-studier i Pioneer-programmet med Semaglutid i tabletform til type 2-diabetes forventes afsluttet i 2018.

JPMorgan hæver i samme ombæring sit kursmål for medicinalselskabet til 290 kr. fra 230 kr. En aktie i Novo Nordisk koster fredag 336,50 kr. efter en stigning på 0,6 pct.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis