Carlsberg skal løbe stærkt i fjerde kvartal for at nå sit driftsmål på 10 mia. kr. i 2011 efter et svært tredje kvartal. Adm. direktør Jørgen Buhl Rasmussen tvivler dog ikke på målet og giver tre grunde til høj vækst resten af året.
Carlsberg må se sin overskudsgrad droppe fra 23,5 pct. sidste år til 18,8 pct. efter at være gået tilbage på både top- og bundlinje. Et elendigt sommervejr har gjort store indhug i tredje kvartal fra øst til vest.
"Vi vidste, at det med vejret sidste år ville blive en hård sammenligning. Vi ser fortsat positivt på den russiske forretning og venter den tilbage i vækstsporet på et tidspunkt næste år," siger Jørgen Buhl Rasmussen til Børsen.
Se interview med topchefen fra Carlsbergs hovedkvarter.
I sin kommentar til regnskabet skriver Matthew Webb fra finanshuset J.P. Morgan Cazenove, at han havde ventet en nedjustering af Carlsbergs forventning til et driftsresultat for hele året omkring 10 mia. kr.
Vild vækst i fjerde kvartal
Han havde ventet et dyk på 500 mio. kr. og ligger selv med et estimat på 9,7 mia. kr. Efter at være faldet til lige under 8 mia. kr. efter årets tre første måneder skal Carlsbergs fjerde kvartal levere en fremgang over 50 pct. bare for at nå de 9,7 mia. kr., hvilket analytikeren ser som en udfordring.
Men der er grund til, at Carlsberg står fast på en drift i 2011 på 10 mia. kr. Jørgen Buhl Rasmussen giver tre forklaringer på, hvordan den høje vækst skal komme i hus.
På grund af afgiftsstigningen på 2 rubler i Rusland forventer Carlsberg, at bryggeriets distributører vil bygge ekstra lagre af øl op i fjerde kvartal, så de er fyldte før afgiftsstigningen.
Som forskud på de stigende afgifter næste år vil Carlsberg desuden gennemføre en mindre prisstigning senere i november.
Skruer ned for charmeoffensiven
Som det tredje vil Carlsberg bruge færre penge på salg- og marketingaktiviteter i Nord- og Vesteuropa samt Østeuropa.
"De omkostninger vil udgøre en lavere procentdel af vores omsætning i fjerde kvartal i forhold til resten af året. De tre faktorer vil kunne mærkes i det kommende resultat," konstaterer Jørgen Buhl Rasmussen.
Med til at samle fokus om det russiske marked, hvor Carlsberg henter over halvdelen af sin indtjening, var oktobers fyring af den russiske topchef Anton Artemiev. Han er erstattet af bryggeriets engelske direktør og oprydder Isaac Sheps som øverste ølchef i Rusland.
Også Sydbank er overrasket over den udeblivende nedjustering af et driftsresultat på de 10 mia. kr. Det kræver en meget stærk afslutning på regnskabsåret.
"Vi har umiddelbart svært ved at se, hvordan Carlsberg skal nå helt på 10 mia. kr. i driftsindtjening i indeværende år, og vi estimerer et driftsresultat på 9,8 mia. kr. i 2011," skriver aktieanalytiker Morten Imsgard.
Både danske og udenlandske analytikere ser en øget usikkerhed på den korte bane efter chefskiftet. Udskiftningen signalerer bekymring i Carlsberg-ledelsen om forretningssituationen i Rusland, lyder vurderingen.
"Jeg kan godt forstå, at det ser sådan ud udefra. Men det er ikke et tegn på stigende bekymring over udviklingen i Rusland. Udskiftningen af Anton Artemiev er ikke en pludselig beslutning og skal ses i lyset af, at han har gjort det knusende godt," påpeger Jørgen Buhl Rasmussen.
Han mener, at det er det rigtige tidspunkt at få luftfornyelse og friske øjne den vigtige russiske forretning. Isaac Sheps er excellent til at lede, lyder rosen fra hans chef.
Utilfreds med tabt russisk terræn
Carlsberg vil kæmpe ekstra for kunderne, der lider under prisstigninger på 30 pct. efter myndighedernes voldsomme afgiftsstigninger på øl. Fra midten af august har Carlsberg intensiveret sin indsats i det russiske marked for lavprisøl, som ellers ligger væk fra bryggeriets førsteprioriteter.
"Jeg ser det ikke som et strategiskifte. Vi satser forsat på mainstream, premium og og superpremium, men har øget indsatsen lidt i lower mainstream. Vi skal drive en værdistigning i markedet," understreger Carlsberg-chefen.
Omsætningen i Rusland faldt 7 pct. i tredje kvartal, mens bryggeriets ølvolumen svandt 11 pct. Som konsekvens faldt Carlsbergs russiske volumenandel fra 39,3 pct. til 37,8 pct.
"Vores markedsandel er faldet for længe, og der er ting, vi skal gøre bedre. Så jeg er ikke tilfreds, men vi vil aldrig gå på kompromis med en profitabel indtjening," siger Jørgen Buhl Rasmussen.
Han understreger, at Carlsberg det sidste halvandet år især har været ramt af det faldende marked og henviser til, at selvom Carlsberg går 2,5 procentpoint tilbage, så er nedgangen i værdi blot 1,1 procentpoint.