På dagens generalforsamling i Carlsberg ville ledelsen gerne flytte fokus fra problemerne i Rusland til vækstmulighederne i Asien. Carlsberg er meget sulten efter nye opkøb mod øst.
I 2011 købte Carlsberg op i både Kina, Laos og Vietnam, og Carlsberg er i dag involveret i 42 bryggerier. Her skulle det meget nødigt stoppe, hvis man spørger ledelsen.
”Vi ser konstant på opkøbsmulighederne i Asien. Kina er verdens største ølmarked,” lød det i bestyrelsesformand Povl Krogsgaard-Larsens beretning.
Dansk Aktionærforening spurgte nysgerrigt til, hvordan det går med opkøbene i Kina, og her ville adm. direktør Jørgen Buhl Rasmussen nødigt blive konkret.
”Vi kigger på alt i Kina og er konstant i dialog med opkøbsemner. Alt er under luppen og diskuteres hele tiden med bestyrelsen,” sagde Jørgen Buhl Rasmussen.
Vil stadig vokse hurtigst
LD havde ros til Carlsberg-ledelsen efter 2011, hvor ordene et svært år blev nævnt mange gange. En russisk tilbagegang var skyld i et faldende overskud og lønsomhed i Carlsberg sammenlignet med 2010.
”Selvom 2011 var et svært år resultatmæssigt, så er det glædeligt, at Carlsberg fastholder sine ambitiøse mål for indtjeningen,” lød det fra den professionelle investors udsending.
LD understregede det glædelige i, at Carlsberg er i stand til at stå fast på sine vækstmål trods en presset lønsomhed i Rusland, der desværre har været ramt at modvind fra flere sider.
Adm. direktør Jørgen Buhl Rasmussen oplyser generalforsamlingen, at han er klar over, at Carlsberg i øjeblikket ikke er den hurtigstvoksende brygger, som ambitionen ellers lyder. Det skyldes Carlsbergs problemer på det faldende russiske marked.
Men topchefen understreger, at målsætningen for Carlsberg fortsat er at sætte rivalerne til vægs ved at blive den hurtigstvoksende på både salg og indtjening.
Asien fylder i dag over 10 pct. af Carlsbergs omsætning og indtjening. Nord- og Vesteuropa fylder 60 pct. af omsætningen og over halvdelen af indtjeningen. Østeuropa udgør godt 30 pct. af omsætningen og omkring 40 pct. af indtjeningen.