Fra nytår kan det at modtage sin løncheck blive lidt af en gyser for de ansatte hos den japanske internetgigant GMO Internet Group, som vil til at udbetale dele af lønnen til selskabets 4000 ansatte i bitcoins.
Det nye lønsystem vil træde i værk fra februar 2018 og i løbet af året sprede sig ud over alle selskabets afdelinger, og netop det at få bitcoin-kulturen til at sprede sig ned gennem rækkerne, er det primære formål for internetgiganten, som vil vænne deres medarbejdere til tanken om at bitcoins og de virtuelle valutaer er kommet for at blive.Det skriver coindesk.
I oktober offentliggjorde GMO planer for at iværksætte sin egen ICO (initial coin offering).
Planen er, at selskabet efterfølgende vil bruge de værdifulde tokens kaldet GMO coins til at producere nye produkter og aflønne ansatte.
GMO er et selskab der er dybt involveret i stort set alle aspekter af krypto-valutamarkedet, og således styrer GMO i skrivende stund både en kryptovaluta-børs og har konkrete planer om at starte deres egen bitcoin-mining fra næste år.
Medarbejdere hos GMO kan fra februar valgfrit få lønnen udbetalt i bitcoins i portioner fra 10.000 yen (557 kr.) til 100.000 yen (5570 kr.) ud af deres månedsløn, og endda få 10 pct. oven i hatten – et initiativ som GMO har sat i værk for at skabe ekstra interesse for selskabets nye lønsystem.
Japan er i det hele taget ved at udvikle sig til en supermagt inden for kryptovalutamarkedet, og en ny rapport fra Deutsche Bank afslører, at hele 40 pct. af handelen med bitcoins i november måned hidrørte fra betalinger med japanske yen.