ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Investorer spiller på et fald i Carlsberg-aktien

Investorerne spiller i stigende grad på et fald i Carlsbergs aktie. I løbet af den seneste måned er der således sket en stigning i antallet af udlånte Carlsberg-aktier.

Ifølge en opgørelse fra Markit Financial Information Services er nu 5,4 pct. af Carlsbergs samlede aktier udlånt, og omfanget af udlånte aktier er i løbet af den seneste måned steget 8 pct.

Virksomheder
Carlsberg-konkurrent skuffer over hele linjen
Det indikerer forventninger i markedet om, at Carlsberg-aktien kan gå en svær tid i møde.

Casen er attraktiv, vurderer senioranalytiker i Sydbank Morten Imsgard, men ser det mere som et spil på, at man kan ramme nogle bevægelser i den russiske økonomi, end som et udtryk for, at Carlsberg er et "dårligt" selskab.

Spekulation tager afsæt i rublen


"Kigger man på, hvordan Carlsbergs aktiekurs bevæger sig i forhold til den russiske økonomi - primært rubelkursen, så er der en relativt klar sammenhæng. Spekulerer man i, at rublen skal devalueres mere, og/eller at den russiske økonomi kommer i større uføre, så er det en god måde at spekulere i det på, siger han til Ritzau Finans.

Hvorvidt de udlånte aktier allerede er solgt - populært kaldet shortet - eller om investorerne blot positionerer sig til muligheden for at gøre det, viser tallene ikke, men investorer indgår typisk den type forretning med henblik på at sælge aktien.

Det sker i håb om, at solgte aktier kan købes tilbage billigere på et senere tidspunkt, hvorefter udlånsforretningen i givet fald kan afvikles med en gevinst.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis