Med Realkredit Danmarks bebudede bidragsstigninger på de korte variable lån løber inkarnerede flekslånere snart tør for muligheder. Tiden er forbi for de lån, der engang var både billige og eftertragtede. Men lånerne skal slå koldt vand i blodet, før de lægger flekslån om, siger en rådgiverDen tsunami af kritik, som tidligere på året ramte Nykredit, har knap lagt sig, før også Realkredit Danmark varsler stigninger i bidragssatserne på boliglån. RD holder sig dog til kun at hæve satserne på F1-, F2-, F3- og F4-lånene, og priserne er lavere end Nykredits. Men beskeden til lånerne er klar: Der intet helle for fans af flekslån, siger Martin Riedel, indehaver af Realkreditkonsulenten, der rådgiver om boliglån.