Aktionærerne må se langt efter de mange millioner, Chr. Hansen skraber ind. Imod forventningerne bliver der ikke iværksat et nyt aktietilbagekøbsprogram.
Ved årsregnskabet afsluttede ingrediensvirksomheden et milliardstort tilbagekøbsprogram, og siden har investorerne ventet på et nyt. Men heller ikke sammen med regnskabet for tredje kvartal er det dukket op.
Det havde analytikerne ellers forventet.
"Chr. Hansens forretning er vældigt stærk rent pengestrømsmæssigt, og jeg mener bestemt, at der er luft i balancen til et nyt aktietilbagekøbsprogram i størrelsesordenen 60 mio. euro," lød det før regnskabet fra Morten Imsgard, der er analytiker i Sydbank.
Skuffende kvartal
Det manglende aktietilbagekøbsprogram står på ryggen af endnu et skuffende kvartal fra den ellers sikre forretning.
Omsætningen landede på 191,6 mio. euro, og resultat af primær drift (ebit) på 52,8 mio. euro.
Konsensus var ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans, at omsætningen ville være 197 mio. euro og at resultatet af primær drift ville lande i 56,4 mio. euro.
Med dagens regnskab hører også en nedjustering af forventningen til årets overskudsgrad (ebit-margin) til 27 pct. Her lød forventningen indtil i dag "højere end sidste år", hvilket er mindst 27,2 pct.