Aktieinvestorerne er alt for fokuserede på risikoen for en ny recession. Derfor skal risikoen for et double dip ned på 15 pct., før en mulig kursfest bliver en realitet.
Det vurderer Danske Banks chefanalytiker Morten Kongshaug i forbindelse med Danske Markets fremlæggelse af en ny aktiestrategi.
Lige nu anslår Kongshaug risikoen til at være på 25 pct. Og selvom han dermed ser størst mulighed for, at aktiemarkederne retter sig og stiger op til 15 pct. i løbet af 12 måneder, så skal de skeptiske investorer have større sikkerhed, før de for alvor køber ind.
Bunden skal nås
"Vi skal have nogle signaler om, at bunden er ved at være nået. Det kan være fremgang i Kina og i USA, fordi det vil mindske risikoen for et double dip. Den risiko skal ned på 15 pct., før det igen bliver sexet at købe aktier," siger Morten Kongshaug.
2010 betragter han som et uklart aktieår, efter et 2009, hvor kurserne steg for meget på for kort tid. Derfor har investorerne også brugt 2010 til at sunde sig i, og det skulle ifølge Danske Bank love godt for 2011.
Den fortsatte skrøbelighed giver en risiko for, at aktierne kan falde i løbet af de næste 3 til 6 måneder. Men alligevel mener Danske Bank, at det er tiden at købe stort ind af aktier i danske og nordiske virksomheder allerede nu, fordi de fundamentalt set er meget billige.
Frygter double dip for meget
"Generelt mener vi, at aktieinvestorerne i for høj grad lader sig styre af frygten for en ny recession. Dels er risikoen ikke så stor, dels er mange af de stærke danske virksomheder ikke eksponeret mod de lande, hvor krisen er værst," siger Morten Kongshaug.
Som eksempel nævner han de trængte lande i Europa, Irland, Portugal og Grækenland.
Situationen for de største danske virksomheder er helt anderledes, idet A.P. Møller-Mærsk, FLSmidth, Carlsberg og andre ikke er eksponeret mod de lande. De er gearet til at nyde godt af fremgangen i vækstmarkeder som Kina, Indien, Rusland og Brasilien.
Arbejdsmarkedet anses som den vigtigste faktor at holde øje med, når investorerne skal genvinde troen på aktierne. Stigende beskæftigelse er det primære signal, der vil varsle nye og mere optimistiske tider, mener Morten Kongshaug.
Og det forventer Danske Bank snart bliver en realitet i takt med, at virksomhederne får mere gang i hjulene og allerede har skåret kraftigt ned under nedturens hærgen. Se i øvrigt listen over pejlemærker i vedhæftede artikel.