Efter knap fire år med negative renter, bør Danmark skride til handling nu for at forhindre, at der opstår en boligboble. Sådan lyder advarslen fra Den Internationale Valutafond, IMF.
- Vi opfordrer på det kraftigste myndighederne til at handle for at skabe en modvægt til stigningen i boligpriserne. Vi ser behov for handling på en række områder, siger IMF's missionschef i Danmark, David Hofman, i et interview ifølge Bloomberg News.
Intet land har haft negative renter i længere tid end Danmark. Men hvor de danske banker har navigeret relativt sikkert igennem det lave rentemiljø, ligger der altså en fare og lurer forude for boligmarkeder ifølge David Hofman.
- Den lave rente er som benzin på et bål for boligpriserne. Vi mener, at hvis det forbliver ukontrolleret, så kan boligpriserne relativt snart ende i en situation, hvor de ikke længere er så komfortable, siger David Hofman, der dog ikke vurderer, at en bristende boligboble nødvendigvis venter lige om hjørnet.
IMF foreslår, at der indføres tiltag som omfatter en lempelse af reglerne på lejemarkedet, mens boligpriserne vil kunne nyde godt af zoneinddelinger.
Priserne på lejligheder i Danmark er steget med 11,6 pct. i februar fra samme måned et år før, mens huspriserne er gået 5,3 pct. frem i perioden, viser data fra Danmarks Statistik. Lejlighedspriserne er i alt gået over 50 pct. frem, siden de nåede et lavpunkt i 2009, estimerer Nordea Kredit.
Boligpriserne er samtidig steget, selv om de generelle prisstigninger i Danmark er stagneret, og væksten har været svag.
Desuden har de danske husholdninger den højeste gæld blandt verdens velstående lande og på omkring tre gange husholdningernes rådighedsbeløb, anslår OECD.
Nationalbanken forhøjede godt nok indskudsbevisrenten med 0,10 pct.point i januar til minus 0,65 pct., men flere økonomer spår, at det kan blive nødvendigt at sænke renten igen, efter at kronen er blevet styrket.
/ritzau/FINANS