Danskerne er blevet mere formuende for andet kvartal i træk.
Nationalbanken offentliggjorde i morges udviklingen i danskernes finansielle formuer i årets andet kvartal, og tallene siger, at skønt Danmarks befolkning er et af de mest forgældede folkefærd i verden, opvejes det rigeligt af danskernes ikke ubetydelige indeståender på bankkonti, diverse opsparinger, samt i aktier og obligationer.
"Dagens tal viser, at den finansielle nettoformue steg med 4 mia. kroner i andet kvartal i forhold til første kvartal, og dermed er den finansielle nettoformue steget til 1.978 mia. kroner svarende til 355.000 kroner pr. dansker - ung som gammel," skriver cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark i en kommentar.
Med boligens værdi: 830.000 kr. pr. dansker
Finansiel nettoformue vil sige alle vores indeståender, fratrukket vores gæld. Dvs. at bl.a. boliggæld er fratrukket, men samtidig er boligens værdi ikke lagt til.
Derfor kan man sige, at danskerne er endnu mere formuende, end Nationalbankens tal viser.
"Selvom boligmarkedet har haft nogle hårde år, er boligformuerne stadig betydelige, og inddrager man denne, er danskernes samlede nettoformue på næsten 830.000 kroner pr. dansker gennemsnitligt set," skriver Christian Hilligsøe Heinig.
Danskerne midt i feltet i forhold til andre lande
830.000 kroner per dansker lyder af en del, og det er bestemt heller ikke skidt. Især er det opmuntrende, at formuerne er steget to kvartaler i træk. Men der skal flere kvartalers stigning til, før vi nærmer os præ-krise niveauet.
"Vi kommer dog ikke udenom, at en en stor bid af nettoformuen er gået op i røg siden sommeren 2007 - næsten 200.000 kroner pr. dansker svarende til et formuetab på i omegnen af voldsomme 1.000 mia. kroner," skriver Christian Hilligsøe Heinig.
I forhold til andre sammenlignelige lande, som har været gennem krise-møllen, klarer Danmark sig dog fint. Ifølge Christian Hilligsøe Heinig placerer Danmark sig således nogenlunde midt i feltet, hvad angår borgernes formuer.
Nationalbanken offentliggjorde i morges udviklingen i danskernes finansielle formuer i årets andet kvartal, og tallene siger, at skønt Danmarks befolkning er et af de mest forgældede folkefærd i verden, opvejes det rigeligt af danskernes ikke ubetydelige indeståender på bankkonti, diverse opsparinger, samt i aktier og obligationer.
"Dagens tal viser, at den finansielle nettoformue steg med 4 mia. kroner i andet kvartal i forhold til første kvartal, og dermed er den finansielle nettoformue steget til 1.978 mia. kroner svarende til 355.000 kroner pr. dansker - ung som gammel," skriver cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark i en kommentar.
Med boligens værdi: 830.000 kr. pr. dansker
Finansiel nettoformue vil sige alle vores indeståender, fratrukket vores gæld. Dvs. at bl.a. boliggæld er fratrukket, men samtidig er boligens værdi ikke lagt til.
Derfor kan man sige, at danskerne er endnu mere formuende, end Nationalbankens tal viser.
"Selvom boligmarkedet har haft nogle hårde år, er boligformuerne stadig betydelige, og inddrager man denne, er danskernes samlede nettoformue på næsten 830.000 kroner pr. dansker gennemsnitligt set," skriver Christian Hilligsøe Heinig.
Danskerne midt i feltet i forhold til andre lande
830.000 kroner per dansker lyder af en del, og det er bestemt heller ikke skidt. Især er det opmuntrende, at formuerne er steget to kvartaler i træk. Men der skal flere kvartalers stigning til, før vi nærmer os præ-krise niveauet.
"Vi kommer dog ikke udenom, at en en stor bid af nettoformuen er gået op i røg siden sommeren 2007 - næsten 200.000 kroner pr. dansker svarende til et formuetab på i omegnen af voldsomme 1.000 mia. kroner," skriver Christian Hilligsøe Heinig.
I forhold til andre sammenlignelige lande, som har været gennem krise-møllen, klarer Danmark sig dog fint. Ifølge Christian Hilligsøe Heinig placerer Danmark sig således nogenlunde midt i feltet, hvad angår borgernes formuer.
