Hvor ender magten over Danmarks største virksomhed – hos familien eller bestyrelsen? Det spørgsmål stiller investorer, analytikere og andre iagttagere sig efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død.
Svaret på det spørgsmål bliver helt afgørende for A.P. Møller-Mærsks fremtid, vurderer en række investorer. Det er nemlig langtfra sikkert, at der er fælles fodslag mellem familien og den professionelle bestyrelse, når det drejer sig om virksomhedens langsigtede strategi.
“Der ligger mange store strategiske overvejelser forude, og det helt store spørgsmål er, hvad bestyrelsen ønsker og hvad fondene kan acceptere,” siger en toneangivende investor, der ønsker at være anonym.
I går blev Mc-Kinney Møllers datter Ane Uggla indsat som formand for den centrale Almenfond, der kontrollerer A.P. Møller-Mærsk. Hun sidder nu alene på tronen i Danmarks største virksomhed, efter at Mærsk Mc-Kinney Møller siden midten af 1960’erne har haft det sidste ord i alle store beslutninger i A.P. Møller-Mærsk.
“Spørgsmålet er, om familien mener, at det Mærsk Mc-Kinney Møller mente, skal leve videre, eller om man vil overlade det til en professionel bestyrelse, der har nogle forretningsmæssige overvejelser om, hvordan kapitalen skal investeres i virksomheden,” siger en investor.
Forberedt sig grundigt
Virksomheden kontrolleres i dag af den såkaldte Almenfond. Mærsk Mc-Kinney Møller og hans datter har i årevis grundigt forbedret sig på, hvad der skal ske efter skibsrederens død. Det har blandt andet ført til, at Almenfonden over de senere år har købt de stemmetunge a-aktier, så fonden i dag har over 50 pct. af stemmerne.
Ingen kender Uggla
Det har ikke været muligt at få kommentarer fra Ane Uggla eller fra bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen til denne artikel.
En centralt placeret kilde på Esplanaden siger, at det selv her er uklart, hvilke tanker Ane Uggla har for virksomheden, og om hun vil lægge sig tæt op ad den måde hendes far og farfar udøvede ejerskabet over virksomheden.
Også blandt investorerne er Mærsk Mc-Kinney Møllers datter et ubeskrevet blad.
“Vi ved ikke meget om Ane Uggla. Det er uklart hvor meget hun vil lytte til bestyrelsen, og hvor meget hun vil følge sin fars ønsker. Men jeg tror, at forandringer kommer til at tage tid,” siger en investor.
De fleste investorer vurderer, at fonden vil miste indflydelse.
“Min vurdering er, at dette vil svække Fonden og styrke bestyrelsens position,” siger en investor.
Med til at trække magten mod virksomhedens bestyrelse er, at A.P. Møller-Mærsk i Michael Pram Rasmussen har en stærk formand. Han har ifølge flere bøger et tæt forhold til familien og er vellidt af Ane Uggla.
Stærk formand
“Man skal ikke undervurdere, at A.P. Møller-Mærsk har en stærk formand med Michael Pram Rasmussen. Havde man en svag formand i bestyrelsen og en stærk i fonden, kunne det tippe over. I Carlsberg har vi set, at fonden har haft meget stor indflydelse,” siger lektor på CBS Martin Jes Iversen.
Han henviser til, at Carlsbergfonden i de senere år har spillet en meget væsentlig rolle i bryggeriets udvikling og blandt andet gjorde det muligt at overtage den britiske konkurrent Scottish & Newcastle.
Investorerne har i årevis efterspurgt et salg af flere dele af virksomheden, som ikke er kerneforretning. Det drejer sig blandt andet om Danske Bank og Dansk Supermarked, som Mærsk Mc-Kinney Møller angiveligt har været imod at sælge.
Det hænger sandsynligvis sammen med, at det er investeringer, som hans far Arnold Peter Møller foretog. Kun når det så rigtig slemt ud, lod han sig overtale til at skille sig af med nogle af farens investeringer. Det skete da Lindøværftet på Fyn blev lukket, efter A.P. Møller-Mærsk havde brugt milliarder af kroner på at holde værftet i live.
Split af aktierne
Andre ændringer kan være et salg af logistikdelen Damco eller en selvstændig børsnotering af havnedelen APM Terminals.
Blandt de mere tekniske tiltag kan komme et split af A.P. Møller-Mærsk-aktierne.
De dyre aktier kan afholde nogen fra at investere i olie- og shippwingkoncerne.
Ved at ændre stykstørrelsen kan efterspørgslen efter papiret stige.
Svaret på det spørgsmål bliver helt afgørende for A.P. Møller-Mærsks fremtid, vurderer en række investorer. Det er nemlig langtfra sikkert, at der er fælles fodslag mellem familien og den professionelle bestyrelse, når det drejer sig om virksomhedens langsigtede strategi.
“Der ligger mange store strategiske overvejelser forude, og det helt store spørgsmål er, hvad bestyrelsen ønsker og hvad fondene kan acceptere,” siger en toneangivende investor, der ønsker at være anonym.
I går blev Mc-Kinney Møllers datter Ane Uggla indsat som formand for den centrale Almenfond, der kontrollerer A.P. Møller-Mærsk. Hun sidder nu alene på tronen i Danmarks største virksomhed, efter at Mærsk Mc-Kinney Møller siden midten af 1960’erne har haft det sidste ord i alle store beslutninger i A.P. Møller-Mærsk.
“Spørgsmålet er, om familien mener, at det Mærsk Mc-Kinney Møller mente, skal leve videre, eller om man vil overlade det til en professionel bestyrelse, der har nogle forretningsmæssige overvejelser om, hvordan kapitalen skal investeres i virksomheden,” siger en investor.
Forberedt sig grundigt
Virksomheden kontrolleres i dag af den såkaldte Almenfond. Mærsk Mc-Kinney Møller og hans datter har i årevis grundigt forbedret sig på, hvad der skal ske efter skibsrederens død. Det har blandt andet ført til, at Almenfonden over de senere år har købt de stemmetunge a-aktier, så fonden i dag har over 50 pct. af stemmerne.
Ingen kender Uggla
Det har ikke været muligt at få kommentarer fra Ane Uggla eller fra bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen til denne artikel.
En centralt placeret kilde på Esplanaden siger, at det selv her er uklart, hvilke tanker Ane Uggla har for virksomheden, og om hun vil lægge sig tæt op ad den måde hendes far og farfar udøvede ejerskabet over virksomheden.
Også blandt investorerne er Mærsk Mc-Kinney Møllers datter et ubeskrevet blad.
“Vi ved ikke meget om Ane Uggla. Det er uklart hvor meget hun vil lytte til bestyrelsen, og hvor meget hun vil følge sin fars ønsker. Men jeg tror, at forandringer kommer til at tage tid,” siger en investor.
De fleste investorer vurderer, at fonden vil miste indflydelse.
“Min vurdering er, at dette vil svække Fonden og styrke bestyrelsens position,” siger en investor.
Med til at trække magten mod virksomhedens bestyrelse er, at A.P. Møller-Mærsk i Michael Pram Rasmussen har en stærk formand. Han har ifølge flere bøger et tæt forhold til familien og er vellidt af Ane Uggla.
Stærk formand
“Man skal ikke undervurdere, at A.P. Møller-Mærsk har en stærk formand med Michael Pram Rasmussen. Havde man en svag formand i bestyrelsen og en stærk i fonden, kunne det tippe over. I Carlsberg har vi set, at fonden har haft meget stor indflydelse,” siger lektor på CBS Martin Jes Iversen.
Han henviser til, at Carlsbergfonden i de senere år har spillet en meget væsentlig rolle i bryggeriets udvikling og blandt andet gjorde det muligt at overtage den britiske konkurrent Scottish & Newcastle.
Investorerne har i årevis efterspurgt et salg af flere dele af virksomheden, som ikke er kerneforretning. Det drejer sig blandt andet om Danske Bank og Dansk Supermarked, som Mærsk Mc-Kinney Møller angiveligt har været imod at sælge.
Det hænger sandsynligvis sammen med, at det er investeringer, som hans far Arnold Peter Møller foretog. Kun når det så rigtig slemt ud, lod han sig overtale til at skille sig af med nogle af farens investeringer. Det skete da Lindøværftet på Fyn blev lukket, efter A.P. Møller-Mærsk havde brugt milliarder af kroner på at holde værftet i live.
Split af aktierne
Andre ændringer kan være et salg af logistikdelen Damco eller en selvstændig børsnotering af havnedelen APM Terminals.
Blandt de mere tekniske tiltag kan komme et split af A.P. Møller-Mærsk-aktierne.
De dyre aktier kan afholde nogen fra at investere i olie- og shippwingkoncerne.
Ved at ændre stykstørrelsen kan efterspørgslen efter papiret stige.
