Selvom langt de fleste boliger sælges med et nedslag i prisen, er der en lille gruppe heldige boligsælgere, som får forhandlet prisen op. Andelen af boliger, som sælges til en højere pris, end de bliver udbudt til, svinger typisk med udviklingen på boligmarkedet. Og der er forskel på landsdelene.
I 2016 blev 0,82 pct. af boligerne på landsplan solgt til overpris. I region Hovedstaden var andelen 0,99 pct., og i region Midtjylland var andelen 0,76 pct. Det viser beregninger fra ejendomsmæglerkæden Nybolig på baggrund af tal fra Boligsiden.dk. I første del af 2017 har Midtjylland overhalet hovedstaden. Mens andelen lå på 1,05 pct. i Hovedstaden, lå den på 1,20 pct. i region Midtjylland.
Selvom tallene er små, og der derfor godt kan være tilfældige udsving i andelen af salg til overpris, mener Nyboligs relationschef Thomas Hovgaard, at statistikken giver et praj om udviklingen i forskellige dele af landet.
"Aarhus har boomet meget på det sidste. Prisvæksten i København er taget lidt af. Den var højere i 2015. En del forældrekøbere fortæller også, at priserne i København har nået et niveau, hvor de overvejer deres køb en ekstra gang. Det slår nok også igennem i tallene," siger Thomas Hovgaard.
I Aarhus fortæller ejendomsmægler Johan Nairn fra Nybolig, at han har set flere boliger blive solgt over udbudsprisen de seneste år.
"Der er måske fem procent af boligerne, som ender med at blive solgt til en højere pris," siger han og forklarer, at det især er de helt specielle boliger, som ender med at solgt over udbudsprisen.
"Det er liebhaverboliger, hvor det kan være svært at sætte en pris, fordi der ikke er nogen sammenlignelige boliger. Det kan være en gammel præstebolig eller en ny penthouselejlighed, hvor man er i tvivl om, hvad det skal koste, fordi der ikke er noget at sammenligne med."
Nogle gange bliver prisen forhandlet op, fordi der er en lukket budrunde, hvor flere potentielle købere giver et skriftligt bud på samme tid. Johan Nairn forklarer dog, at man som ejendomsmægler skal tænke sig godt om, før man vælger den form for boligsalg.
"Man skiller nogle købere fra. Der er nogle, der synes, at det er en ubehagelig måde at skulle købe noget på. Det er rarest, at man kommer ud og kigger på et hus og får talt om det stille og roligt," siger Johan Nairn.
Ender man i en lukket budrunde om drømmeboligen, råder køberrådgiver John Wulff fra virksomheden købersmægler.dk til, at man stoler på sin mavefornemmelse.
"Jeg råder køberne til at have is i maven og spørger dem, hvor meget de egentlig er parat til at give. Jeg giver tit min indikation på, hvad jeg vurderer, at den maksimale pris for ejendommen skal være. Mit råd er at holde hovedet koldt. Man skal ikke lade sig gribe af en stemning og beslutte noget, som er uholdbart," siger John Wulff.
Den laveste andel af boligsælgere, som sikrer sig en overpris, findes i region Syddanmark. Her er kun 0,58 pct. af boligerne blevet solgt til overpris i 2017.