Det hollandske bryggeri Heineken er i let modvind på børsen i Amsterdam onsdag, efter at selskabet i sin handelsopdatering for tredje kvartal har sænket forventningerne til væksten i driftsresultatet en smule.
Heineken, der er verdens næststørste bryggeri og konkurrerer med blandt andet danske Carlsberg, sigter nu efter en organisk vækst i driftsresultatet på cirka 4 pct. Tidligere var forventningen en midt-encifret vækst - altså en fremgang på 4-6 pct.
Ifølge finanshuset RBC er sænkningen af forventningerne let negativ, men ikke noget chok, skriver Bloomberg News. Konsensus ligger nemlig også allerede omkring de 4 pct.
Kigger man på de overordnede tal for handelsopdateringen, var de også helt som ventet. Ølvolumenerne hos Heineken voksede således organisk med 2,3 pct. i tredje kvartal, hvilket var fuldstændig som ventet blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
På tværs af Heinekens regioner var signalerne ifølge RBC "blandede". I Asien havde Heineken en stor vækst på 13,9 pct. i volumenerne i tredje kvartal, mens væksten var let negativ i området Americas. I Vesteuropa og Østeuropa samt Mellemøsten og Afrika var der tale om en organisk volumenvækst på 1,6 pct.
- I løbet af tredje kvartal har vores ølportefølje leveret en solid volumenvækst på 2,3 pct. trods et svært sammenligningsgrundlag grundet en meget god sommer sidste år. Væksten af Heineken-brandet steg til 7,4 pct.
- Vi ser øget volatilitet på tværs af en række af vores markeder, som vi antager vil fortsætte året ud, siger Jean-François van Boxmeer, der er administrerende direktør hos Heineken, i periodemeddelelsen.
Heineken-aktien falder med 2,1 pct. til 94,72 euro på børsen i Amsterdam onsdag formiddag.
/ritzau/FINANS