Mange af de store globale bryggeriselskaber har formået at øge indtjeningen ved at satse på et varieret udbud af specialøl. De kan sælges til højere priser end en almindelig pilsner og passer godt til tiden. De danske ølproducenter ligger rigtigt godt til i konkurrencen.
I en tid hvor aktiekurserne i årets begyndelse generelt er steget med tocifrede procentsatser i løbet af nogle få måneder, vil det næppe være urimeligt at formode, at opturen er ved at nå en foreløbig top.
Så hvilken branche skal være den næste, du investerer i for at have en tilstrækkeligt bredt sammensat aktieportefølje, der er rustet til at stå imod endnu en mulig kurskorrektion?
Fødevareaktier betragtes generelt som defensive aktier, da vi alle skal have mad i munden, ligegyldigt om de økonomiske konjunkturer bevæger sig opad eller nedad. I denne afdeling henregnes også aktier i bryggeriselskaber, da det har vist sig, at den gennemsnitlige forbruger ikke skærer ned på sit ølforbrug, når økonomien strammer til.
Spørgsmålet er så bare, hvor højt ølaktier er prissatte, og om der kan være mere at hente inden for en rimelig tidshorisont.
Hos Alm. Brand vurderer chefaktieanalytiker Michael Friis Jørgensen, at især danske Carlsberg at ligge rigtigt godt til, selv om – eller måske netop fordi – selskabet ikke har taget del i konsolideringsbølgen med opkøb af konkurrerende selskaber i samme omfang som sammenlignelige udenlandske selskaber – som det hollandske Heineken og det belgisk baserede AB Inbev.
“For Carlsbergs vedkommende er hovedessensen, at det for tiden går rigtigt godt for selskabet. Det ser godt ud for begge strategielementer, ledelsen har arbejdet med at sætte i søen – at øge væksten og få repareret på balancen,” siger han.
Han uddyber det med, at Carlsberg først og fremmest har øget væksten gennem det, han betegner som et bedre prismiks gennem et stærkere fokus på en række specialøl, som kan sælges til højere priser og med højere fortjeneste. Samtidig fremhæver han, at kun en del af de omkostningsbesparelser, selskabet har opnået gennem de senere år, er blevet geninvesteret i vækst.
“Samlet set betyder det, at Carlsberg står rigtigt stærkt, hvis man vil gå ud at deltage i yderligere konsolideringer, sådan som det har været et kendetegn for branchen i en længere årrække,” konkluderer Alm. Brands chefanalytiker.
For Carlsbergs vedkommende siger Michael Friis Jørgensen, at selskabet i dag står i en situation, hvor det enten kan udlodde forfærdelig mange penge til sine aktionærer i de kommende år eller tage del i konsolideringsspillet.
“Hvad Carlsberg vælger at gøre, er svært at svare på, men det hælder nok mest mod den situation, at der vil komme en masse udlodninger,” siger han.
Analytikeren påpeger, at Carlsberg i givet fald går enegang, da de store udenlandske konkurrenter, som Carlsberg kan sammenlignes med, har brugt store ressourcer på at købe op.
“Konkurrenterne har fortsat med deres opkøbstogter og på den baggrund vokset sig mange gange større end Carlsberg, end det tidligere var tilfældet. Men af samme årsag står de i dag med nogle svage resultater og nogle svage balancer,” siger Michael Friis Jørgensen med henvisning til især Heineken og AB Inbev.
Analytikeren mener, at de opkøbsivrige ølgiganter nok er kommet et godt stykke ad samme vej som Carlsberg – i form af større satsning på specialøl – og dermed øltyper med større indtjeningsmargin.
“Men det er ikke lykkedes konkurrenterne at få nær de samme omkostningforbedringer igennem. Det er også derfor, at vi ser en udvikling i Carlsbergs aktiekurs, som har været markant bedre de seneste par år end selskaber som Heineken og AB Inbev,” siger Michael Friis Jørgensen.
Han medgiver, at den forskellige prioritering hos Carlsberg og især de to store, internationale konkurrenter har skabt større forskel mellem Carlsberg og konkurrenterne på omsætningens størrelse.
“For den nationale stoltheds vedkommende, hvor vi gerne ser, at verdens største ølmærke er dansk, så er det skidt, men for aktionærerne har det helt klart været den rigtige rejse, Carlsberg har taget,” siger han.
På det overordnede, internationale plan fremhæver Michael Friis Jørgensen bryggeriselskabernes fælles problemer med at øge væksten.
“Den vækst, der finder sted, stammer generelt fra et bedre prismiks. Men selv Rusland – som tidligere har været et stort marked for Carlsberg – ser lidt problematisk ud set udefra,” siger analytikeren.
Det er også i det russiske markeds i dag mindre betydning for Carlsbergs samlede omsætning, at vi ifølge Michael Friis Jørgensen skal finde en væsentlig årsag til Carlsberg-aktiens seneste himmelfart.
“Carlsberg-aktien er i mange, mange år blevet handlet med en kæmperabat i forhold til konkurrenterne, p.g.a. Rusland-risikoen. Den risiko er der stadigvæk, men i dag udgør det russiske marked en langt mindre del af den samlede omsætning, og nu handles Carlsberg-aktien med en præmie i forhold til konkurrenterne,” siger han.
Når Carlsbergs aktiekurs har formået at klatre så højt til vejrs, skyldes det ifølge Michael Friis Jørgensen især en meget stærk balance, samtidig med at det er lykkedes selskabet at øge dets indtjening ved at begrænse omkostningerne.
“Det er lykkedes flot for Carlsberg, og det lykkes ikke rigtigt for de øvrige aktører på det internationale marked, især Heineken og AB Inbev,” siger han.
Ifølge ham har både AB Inbev og Heineken haft vanskeligt ved at høste gevinsterne af flere fusioner.
“Det betyder, at blandt investorerne er Carlsberg blevet den foretrukne aktie i denne sektor, og det er umiddelbart svært at se, at det billede skulle ændre sig i den nærmeste fremtid, hvilket også afspejler sig i prissætningen på aktien,” siger Michael Friis Jørgensen.
Mikrobryggerier skal drive væksten
Alm. Brands analytiker sammenligner den aktuelle situation på det internationale ølmarked med den, der var aktuel på det beslægtede spiritusmarked for nogle år siden.
“I de næste mange år vil det sandsynligvis i høj grad dreje sig om brand og imageskabelse – og i den forbindelse at få placeret nogle premium-produkter på hylderne – frem for bare at hælde volumen i halsen på deres kunder,” siger han.
“Indtil videre kan vi i hvert fald ikke sige, at det ikke lykkes for dem. I hvert fald ikke for Carlsbergs vedkommende,” siger han.
Hvis aktieanalytikeren skal hælde malurt i bægeret på Carlsbergs bekostning, er det den kendsgerning, at selskabet ikke står helt så langt fremme som konkurrenterne, når det kommer til at muligheden for at udnytte stordriftsfordele.
“Men det ser ikke rigtigt ud til, at det bider på Carlsberg. Det virker som om, at selskabet på det plan holder sig til at fokusere på storbyer frem for en massiv satsning ud over det hele. Der er jo det specielle ved markedsføring af øl, at du kan vandre ti timer i en jungle, du har ikke mødt et menneske, og pludselig kommer du til en bar, hvor der står en Carlsberg-øl,” siger Michael Friis Jørgensen.
Hvor den store fusionsbølge, som Carlsberg som nævnt ikke har deltaget i i samme grad som sine konkurrenter, har handlet om at blive så stor som mulig, forventer Michael Friis Jørgensen, at den næste fusionsbølge vil handle om opkøb af mikrobryggerier og andre mindre bryggerier. Dette vil ske med et fokus på deres indtægtsgivende specialøl.
“I dag ser du heller ikke en præsentation fra de store bryggeriselskaber, uden at den del er trukket helt frem,” siger han.
Michael Friis Jørgensen forventer, at investorerne vil fortsætte med at belønne bryggeriselskabernes øgede fokus på et bedre prismiks. Altså et prismiks, hvor det i højere grad er højere priser på et varieret udbud af produkter, end det er større volumener, der driver væksten.
Alkoholfrie øl vinder frem
En vigtig årsag til, at Carlsberg-aktien er steget så markant inden for det seneste års tid, som det er tilfældet, er, at en række store investorer har valgt Carlsberg-aktien til på bekostning af én eller flere af dets konkurrenter.
“Enten har de store investorer Carlsberg-aktien eller én af de andre, men man har kun én af dem for at afdække sin store portefølje mod bryggerisegmentet. Og her er Carlsberg-aktien blevet meget mere attraktiv,” siger han.
Niels Hald, der er direktør for Bryggeriforeningen, medgiver, at Carlsberg – samt det ligeledes børsnoterede Royal Unibrew – for tiden ligger rigtigt godt positioneret i forhold til deres udenlandske konkurrenter på ølmarkedet. Ifølge ham står Carlsberg utroligt stærkt på bæredygtigheds- og klimadagsordenen.
Han vurderer, at selskabet nok har en af de mest ambitiøse strategier sammenlignet med hele den globale bryggeriindustri. Dette kan ses som en styrkeposition.
Han tilføjer, at satsningen på både specialøl og alkoholfrit øl er nye og vigtige prioriteter i Carlsbergs forretningsstrategi, hvor bryggeriselskabet også står godt. Lige som aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fremhæver Niels Hald værdien i at satse på en ændring af pris-/volumenmikset til fordel for et større salg af de mere indbringende specialøl.
“Alkoholfrit øl bliver også et større og større marked. F.eks. er det i Spanien i dag helt oppe på 12 pct. af det samlede ølmarked,” siger han.
Vind i strategisejlene
Bryggeriforeningsformanden fremhæver endvidere, at den danske ølgigant adm. direktør gennem de seneste fire år, hollandske Cees 't Hart, allerede her i 2019 er nået i mål med stort set alle målene i sin strategiplan Sail'22. Den handlede bl.a. om at opnå en kraftig gældsreduktion samt at reducere Carlsbergs omkostninger.
For Royal Unibrews vedkommende påpeger Niels Hald, at selskabet, der bl.a. reducerer de kendte ølmærker Royal, Ceres og Albani, i dag er kommet sig over de økonomiske problemer, som det løb ind i under finanskrisen i 2008-10.
“Royal Unibrew står i dag toptrimmet efter den oprydning, som selskabet gennemgik efter finanskrisen. Op til finanskrisen havde selskabet foretaget en række opkøb, som viste sig ikke at være optimale og rationelle. Det gjaldt bl.a. opkøb af bryggerier i Caribien og stillehavsområdet, som man siden har fået ryddet op i,” siger Niels Hald.
Han tilføjer, at selskabet i de senere år har fokuseret på en række strategiske opkøb. Dette er sket ved bl.a. at købe Finlands næststørste bryggeri, Hartwall, foruden opkøb i Italien og i Frankrig. Ét af de seneste tiltag i den forbindelse er overtagelsen af energilæskedrikken Cult.
“På specialølmarkedet har Royal Unibrew måske været ekstra afventende med at gå ind, men til gengæld har man nu gjort det full-scale, med mærker som Theodor Schiøtz og Lottrup, foruden hele Kissmeyer-serien,” siger Niels Hald.
Han tilføjer, at Royal Unibrew også står godt rustet med sine produktionsaftaler, som selskabet har med den hollandske bryggerigigant Heineken samt den amerikanske læskedrikproducent Pepsico. Det sikrer en god udnyttelse af Royal Unibrews produktionskapacitet.
I en tid hvor aktiekurserne i årets begyndelse generelt er steget med tocifrede procentsatser i løbet af nogle få måneder, vil det næppe være urimeligt at formode, at opturen er ved at nå en foreløbig top.
Så hvilken branche skal være den næste, du investerer i for at have en tilstrækkeligt bredt sammensat aktieportefølje, der er rustet til at stå imod endnu en mulig kurskorrektion?
Fødevareaktier betragtes generelt som defensive aktier, da vi alle skal have mad i munden, ligegyldigt om de økonomiske konjunkturer bevæger sig opad eller nedad. I denne afdeling henregnes også aktier i bryggeriselskaber, da det har vist sig, at den gennemsnitlige forbruger ikke skærer ned på sit ølforbrug, når økonomien strammer til.
Spørgsmålet er så bare, hvor højt ølaktier er prissatte, og om der kan være mere at hente inden for en rimelig tidshorisont.
Hos Alm. Brand vurderer chefaktieanalytiker Michael Friis Jørgensen, at især danske Carlsberg at ligge rigtigt godt til, selv om – eller måske netop fordi – selskabet ikke har taget del i konsolideringsbølgen med opkøb af konkurrerende selskaber i samme omfang som sammenlignelige udenlandske selskaber – som det hollandske Heineken og det belgisk baserede AB Inbev.
“For Carlsbergs vedkommende er hovedessensen, at det for tiden går rigtigt godt for selskabet. Det ser godt ud for begge strategielementer, ledelsen har arbejdet med at sætte i søen – at øge væksten og få repareret på balancen,” siger han.
Han uddyber det med, at Carlsberg først og fremmest har øget væksten gennem det, han betegner som et bedre prismiks gennem et stærkere fokus på en række specialøl, som kan sælges til højere priser og med højere fortjeneste. Samtidig fremhæver han, at kun en del af de omkostningsbesparelser, selskabet har opnået gennem de senere år, er blevet geninvesteret i vækst.
“Samlet set betyder det, at Carlsberg står rigtigt stærkt, hvis man vil gå ud at deltage i yderligere konsolideringer, sådan som det har været et kendetegn for branchen i en længere årrække,” konkluderer Alm. Brands chefanalytiker.
For Carlsbergs vedkommende siger Michael Friis Jørgensen, at selskabet i dag står i en situation, hvor det enten kan udlodde forfærdelig mange penge til sine aktionærer i de kommende år eller tage del i konsolideringsspillet.
“Hvad Carlsberg vælger at gøre, er svært at svare på, men det hælder nok mest mod den situation, at der vil komme en masse udlodninger,” siger han.
Analytikeren påpeger, at Carlsberg i givet fald går enegang, da de store udenlandske konkurrenter, som Carlsberg kan sammenlignes med, har brugt store ressourcer på at købe op.
“Konkurrenterne har fortsat med deres opkøbstogter og på den baggrund vokset sig mange gange større end Carlsberg, end det tidligere var tilfældet. Men af samme årsag står de i dag med nogle svage resultater og nogle svage balancer,” siger Michael Friis Jørgensen med henvisning til især Heineken og AB Inbev.
Analytikeren mener, at de opkøbsivrige ølgiganter nok er kommet et godt stykke ad samme vej som Carlsberg – i form af større satsning på specialøl – og dermed øltyper med større indtjeningsmargin.
“Men det er ikke lykkedes konkurrenterne at få nær de samme omkostningforbedringer igennem. Det er også derfor, at vi ser en udvikling i Carlsbergs aktiekurs, som har været markant bedre de seneste par år end selskaber som Heineken og AB Inbev,” siger Michael Friis Jørgensen.
Han medgiver, at den forskellige prioritering hos Carlsberg og især de to store, internationale konkurrenter har skabt større forskel mellem Carlsberg og konkurrenterne på omsætningens størrelse.
“For den nationale stoltheds vedkommende, hvor vi gerne ser, at verdens største ølmærke er dansk, så er det skidt, men for aktionærerne har det helt klart været den rigtige rejse, Carlsberg har taget,” siger han.
På det overordnede, internationale plan fremhæver Michael Friis Jørgensen bryggeriselskabernes fælles problemer med at øge væksten.
“Den vækst, der finder sted, stammer generelt fra et bedre prismiks. Men selv Rusland – som tidligere har været et stort marked for Carlsberg – ser lidt problematisk ud set udefra,” siger analytikeren.
Det er også i det russiske markeds i dag mindre betydning for Carlsbergs samlede omsætning, at vi ifølge Michael Friis Jørgensen skal finde en væsentlig årsag til Carlsberg-aktiens seneste himmelfart.
“Carlsberg-aktien er i mange, mange år blevet handlet med en kæmperabat i forhold til konkurrenterne, p.g.a. Rusland-risikoen. Den risiko er der stadigvæk, men i dag udgør det russiske marked en langt mindre del af den samlede omsætning, og nu handles Carlsberg-aktien med en præmie i forhold til konkurrenterne,” siger han.
Når Carlsbergs aktiekurs har formået at klatre så højt til vejrs, skyldes det ifølge Michael Friis Jørgensen især en meget stærk balance, samtidig med at det er lykkedes selskabet at øge dets indtjening ved at begrænse omkostningerne.
“Det er lykkedes flot for Carlsberg, og det lykkes ikke rigtigt for de øvrige aktører på det internationale marked, især Heineken og AB Inbev,” siger han.
Ifølge ham har både AB Inbev og Heineken haft vanskeligt ved at høste gevinsterne af flere fusioner.
“Det betyder, at blandt investorerne er Carlsberg blevet den foretrukne aktie i denne sektor, og det er umiddelbart svært at se, at det billede skulle ændre sig i den nærmeste fremtid, hvilket også afspejler sig i prissætningen på aktien,” siger Michael Friis Jørgensen.
Mikrobryggerier skal drive væksten
Alm. Brands analytiker sammenligner den aktuelle situation på det internationale ølmarked med den, der var aktuel på det beslægtede spiritusmarked for nogle år siden.
“I de næste mange år vil det sandsynligvis i høj grad dreje sig om brand og imageskabelse – og i den forbindelse at få placeret nogle premium-produkter på hylderne – frem for bare at hælde volumen i halsen på deres kunder,” siger han.
“Indtil videre kan vi i hvert fald ikke sige, at det ikke lykkes for dem. I hvert fald ikke for Carlsbergs vedkommende,” siger han.
Hvis aktieanalytikeren skal hælde malurt i bægeret på Carlsbergs bekostning, er det den kendsgerning, at selskabet ikke står helt så langt fremme som konkurrenterne, når det kommer til at muligheden for at udnytte stordriftsfordele.
“Men det ser ikke rigtigt ud til, at det bider på Carlsberg. Det virker som om, at selskabet på det plan holder sig til at fokusere på storbyer frem for en massiv satsning ud over det hele. Der er jo det specielle ved markedsføring af øl, at du kan vandre ti timer i en jungle, du har ikke mødt et menneske, og pludselig kommer du til en bar, hvor der står en Carlsberg-øl,” siger Michael Friis Jørgensen.
Hvor den store fusionsbølge, som Carlsberg som nævnt ikke har deltaget i i samme grad som sine konkurrenter, har handlet om at blive så stor som mulig, forventer Michael Friis Jørgensen, at den næste fusionsbølge vil handle om opkøb af mikrobryggerier og andre mindre bryggerier. Dette vil ske med et fokus på deres indtægtsgivende specialøl.
“I dag ser du heller ikke en præsentation fra de store bryggeriselskaber, uden at den del er trukket helt frem,” siger han.
Michael Friis Jørgensen forventer, at investorerne vil fortsætte med at belønne bryggeriselskabernes øgede fokus på et bedre prismiks. Altså et prismiks, hvor det i højere grad er højere priser på et varieret udbud af produkter, end det er større volumener, der driver væksten.
Alkoholfrie øl vinder frem
En vigtig årsag til, at Carlsberg-aktien er steget så markant inden for det seneste års tid, som det er tilfældet, er, at en række store investorer har valgt Carlsberg-aktien til på bekostning af én eller flere af dets konkurrenter.
“Enten har de store investorer Carlsberg-aktien eller én af de andre, men man har kun én af dem for at afdække sin store portefølje mod bryggerisegmentet. Og her er Carlsberg-aktien blevet meget mere attraktiv,” siger han.
Niels Hald, der er direktør for Bryggeriforeningen, medgiver, at Carlsberg – samt det ligeledes børsnoterede Royal Unibrew – for tiden ligger rigtigt godt positioneret i forhold til deres udenlandske konkurrenter på ølmarkedet. Ifølge ham står Carlsberg utroligt stærkt på bæredygtigheds- og klimadagsordenen.
Han vurderer, at selskabet nok har en af de mest ambitiøse strategier sammenlignet med hele den globale bryggeriindustri. Dette kan ses som en styrkeposition.
Han tilføjer, at satsningen på både specialøl og alkoholfrit øl er nye og vigtige prioriteter i Carlsbergs forretningsstrategi, hvor bryggeriselskabet også står godt. Lige som aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fremhæver Niels Hald værdien i at satse på en ændring af pris-/volumenmikset til fordel for et større salg af de mere indbringende specialøl.
“Alkoholfrit øl bliver også et større og større marked. F.eks. er det i Spanien i dag helt oppe på 12 pct. af det samlede ølmarked,” siger han.
Vind i strategisejlene
Bryggeriforeningsformanden fremhæver endvidere, at den danske ølgigant adm. direktør gennem de seneste fire år, hollandske Cees 't Hart, allerede her i 2019 er nået i mål med stort set alle målene i sin strategiplan Sail'22. Den handlede bl.a. om at opnå en kraftig gældsreduktion samt at reducere Carlsbergs omkostninger.
For Royal Unibrews vedkommende påpeger Niels Hald, at selskabet, der bl.a. reducerer de kendte ølmærker Royal, Ceres og Albani, i dag er kommet sig over de økonomiske problemer, som det løb ind i under finanskrisen i 2008-10.
“Royal Unibrew står i dag toptrimmet efter den oprydning, som selskabet gennemgik efter finanskrisen. Op til finanskrisen havde selskabet foretaget en række opkøb, som viste sig ikke at være optimale og rationelle. Det gjaldt bl.a. opkøb af bryggerier i Caribien og stillehavsområdet, som man siden har fået ryddet op i,” siger Niels Hald.
Han tilføjer, at selskabet i de senere år har fokuseret på en række strategiske opkøb. Dette er sket ved bl.a. at købe Finlands næststørste bryggeri, Hartwall, foruden opkøb i Italien og i Frankrig. Ét af de seneste tiltag i den forbindelse er overtagelsen af energilæskedrikken Cult.
“På specialølmarkedet har Royal Unibrew måske været ekstra afventende med at gå ind, men til gengæld har man nu gjort det full-scale, med mærker som Theodor Schiøtz og Lottrup, foruden hele Kissmeyer-serien,” siger Niels Hald.
Han tilføjer, at Royal Unibrew også står godt rustet med sine produktionsaftaler, som selskabet har med den hollandske bryggerigigant Heineken samt den amerikanske læskedrikproducent Pepsico. Det sikrer en god udnyttelse af Royal Unibrews produktionskapacitet.
