God vin og røde bøffer – eller vand og rugbrød. De fleste mennesker håber på en pensionstilværelse, der levner plads til en del mere end at leve på en sten. Derfor lyder anbefalingen fra pensionsrådgivere oftest, at man skal sørge for at have penge nok til at kunne opretholde den levestandard, man har inden pensionsalderen.
Artiklen er en del af magasinetBørsen Penges store pensionsguide.
Læs mere her:Stor guide: Sådan finder du rundt i pensionsjunglen
Hos Danica Pension anbefaler cheføkonom Jens Christian Nielsen, at du hver måned som pensionist har et beløb, der svarer til 80 pct. af den løn, du har, før du går på pension. For folk med en årsløn på over 600.000 kr. lyder anbefalingen dog på mellem 64 og 80 pct.
Spar op – men ikke for meget
Når man går på pension falder en lang række udgifter væk. Det gælder eksempelvis arbejdsmarkedsbidrag, transportudgifter, kontingent til a-kasse og fagforening, plus det faktum at man i mange tilfælde har en lavere trækprocent, end når man arbejder.
“Derfor er det ikke nødvendigt at have 100 pct. af sin løn som pensionist,” siger Jens Christian Nielsen.
Men fokuserer du kun på, hvor meget du har i din pensionsopsparing, kommer du hurtigt til at spare for meget op. Når du skal beregne, hvor meget du skal lægge til side til pensionen, bør du derfor huske at medregne din øvrige formue som friværdi i bolig, investering i frie midler, ATP og LD. Og så spiller det også en rolle, hvor du står i forhold til offentlige ydelser.
Danica Pension har set på danskernes samlede opsparing og mulighederne for offentlige ydelser. De har regnet på danskernes opsparingsmønster fra 1995 til 2010 ud fra data fra Danmarks Statistik. Med i tallene er al pensionsopsparing inkl. ATP og LD, øvrig formue som aktier og obligationer og friværdi i bolig – dog kun 60 pct. af friværdien, da der typisk er en grænse for, hvor meget man kan belåne boligen, og da der er renteudgifter ved optagelse af lån i boligen.
“Analysen viser, at danskerne har betydelige formuer ud over pensionsopsparingen. En dansker med en årsindkomst på eksempelvis 800.000 kr. vil i snit have en skattefri formue på 1,79 mio. kr. ved en pensionsalder på 67 år. Den ekstra formue gør, at danskerne generelt kan slippe af sted med at lægge lidt mindre til side til pensionen,” siger Jens Christian Nielsen.
Lav løn - lav opsparing
Har du en relativ lav løn behøver du ikke spare en særlig stor andel af din løn op for at opretholde den samme levestandard.
“Det skyldes, at folkepensionen og ATP vil udgøre en stor del af indtægten som pensionist. Folkepensionens grundbeløb for en enlig udgør 71.000 kr. Hertil kommer et pensionstillæg på op til 74.000 kr., som dog modregnes i de private pensionsudbetalinger. Og endelig kommer udbetalinger fra ATP på ca. 25.000 kr.-28.000 kr.,” siger Jens Christian Nielsen.
For personer med en høj pensionsopsparing er der kun folkepensionens grundbeløb på op til 71.000 kr. og ATP.
Artiklen er en del af magasinetBørsen Penges store pensionsguide.
Læs mere her:Stor guide: Sådan finder du rundt i pensionsjunglen
Hos Danica Pension anbefaler cheføkonom Jens Christian Nielsen, at du hver måned som pensionist har et beløb, der svarer til 80 pct. af den løn, du har, før du går på pension. For folk med en årsløn på over 600.000 kr. lyder anbefalingen dog på mellem 64 og 80 pct.
Spar op – men ikke for meget
Når man går på pension falder en lang række udgifter væk. Det gælder eksempelvis arbejdsmarkedsbidrag, transportudgifter, kontingent til a-kasse og fagforening, plus det faktum at man i mange tilfælde har en lavere trækprocent, end når man arbejder.
“Derfor er det ikke nødvendigt at have 100 pct. af sin løn som pensionist,” siger Jens Christian Nielsen.
Men fokuserer du kun på, hvor meget du har i din pensionsopsparing, kommer du hurtigt til at spare for meget op. Når du skal beregne, hvor meget du skal lægge til side til pensionen, bør du derfor huske at medregne din øvrige formue som friværdi i bolig, investering i frie midler, ATP og LD. Og så spiller det også en rolle, hvor du står i forhold til offentlige ydelser.
Danica Pension har set på danskernes samlede opsparing og mulighederne for offentlige ydelser. De har regnet på danskernes opsparingsmønster fra 1995 til 2010 ud fra data fra Danmarks Statistik. Med i tallene er al pensionsopsparing inkl. ATP og LD, øvrig formue som aktier og obligationer og friværdi i bolig – dog kun 60 pct. af friværdien, da der typisk er en grænse for, hvor meget man kan belåne boligen, og da der er renteudgifter ved optagelse af lån i boligen.
“Analysen viser, at danskerne har betydelige formuer ud over pensionsopsparingen. En dansker med en årsindkomst på eksempelvis 800.000 kr. vil i snit have en skattefri formue på 1,79 mio. kr. ved en pensionsalder på 67 år. Den ekstra formue gør, at danskerne generelt kan slippe af sted med at lægge lidt mindre til side til pensionen,” siger Jens Christian Nielsen.
Lav løn - lav opsparing
Har du en relativ lav løn behøver du ikke spare en særlig stor andel af din løn op for at opretholde den samme levestandard.
“Det skyldes, at folkepensionen og ATP vil udgøre en stor del af indtægten som pensionist. Folkepensionens grundbeløb for en enlig udgør 71.000 kr. Hertil kommer et pensionstillæg på op til 74.000 kr., som dog modregnes i de private pensionsudbetalinger. Og endelig kommer udbetalinger fra ATP på ca. 25.000 kr.-28.000 kr.,” siger Jens Christian Nielsen.
For personer med en høj pensionsopsparing er der kun folkepensionens grundbeløb på op til 71.000 kr. og ATP.
