Et dramatisk opgør mellem to fløje i Parkens bestyrelse forsøges nu løst via en yderst usædvanlig skriftlig aftale, som bestyrelsesmedlemmerne har underskrevet.
Ifølge dagbladet Børsens oplysninger har den omstridte og iltre storaktionær Erik Skjærbæks advokat Henrik Møgelmose, der også er på vej ind i bestyrelsen, formået at dæmpe gemytterne, men det skulle også være sidste mulighed, hvis formand Lars Johansen skal blive på posten.
En af årsagerne til den nuværende krise i Parken-bestyrelsen skulle angiveligt være, at den tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard i sin tid indgik forskellige aftaler med Erik Skjærbæk og den anden storaktionær Karl Peter Korsgaard Sørensen.
"Efter Flemming Østergaards afgang er der opstået nogle problemer. Han lavede alle mulige aftaler, som rækker ud over hans periode, og det har skabt vanskeligheder. Der er lavet aftaler, som ikke kan gennemføres i dag," siger en kilde tæt på bestyrelsen.
Det har ikke været muligt af få oplyst, hvilke aftaler det drejer sig om.I sidste uge forlod den tidligere Carlsberg-chef Flemming Lindeløv sin post i bestyrelsen efter store uenigheder med Erik Skjærbæk.
I stedet vælges den forhenværende ISS- og SAS-chef Jørgen Lindegaard sandsynligvis ind i bestyrelsen på en ekstraordinær generalforsamling 22. juni. Her bliver bestyrelsen formentlig også udvidet med advokat Henrik Møgelmose fra Kromann Reumert.
Børsen erfarer, at det er Møgelmose, som har strikket en skriftlig aftale sammen, som indtil videre har ført til våbenhvile i bestyrelsen.
"Der er lavet nogle skriftlige aftaler, der gerne skal holde Skjærbæk på dydens rette vej. Det er Møgelmose, som har formuleret teksten i aftalen," siger en kilde tæt på Parkens bestyrelse.
Opkøb af aktier
Op til at urolighederne brød ud i lys lue i sidste uge, har de to storaktionærer Skjærbæk og Korsgaard Sørensen købt yderligere op i Parken-aktien.
Det sker angiveligt for at de kan stå stærkere over for den tredje storaktionær LD, der sidder på små 30 pct., og som støtter Lars Johansen.
Fra 10. maj til den 18. maj har Erik Skjærbæk således ad tre omgange købt 9500 aktier til en samlet kursværdi af 729.857 kr., mens Karl Peter Korsgaard Sørensen i samme periode har købt 1170 aktier til en kursværdi af 91.260 kr.
Ifølge Børsens oplysninger står de to rigmænd sammen i bestyrelsen, og er i modstrid til især de tre erhvervsmænd formand Lars Johansen, Hans Munk Nielsen, tidligere finansdirektør i TDC, og sandsynligvis også det kommende bestyrelsesmedlem Jørgen Lindegaard. De tre har LD's aktiepost på små 30 pct. i ryggen.
Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis-udgave af Børsen. Se vedhæftet link