ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Har Vestas mistet magien?

Vestas' tid som folkeaktie kan være på hastig retur. Kursfald på 50 pct. i år slår hårdt igennem i private investorers lyst til at blive ved med at være fan af vindgiganten.

Det viser november måneds statistik fra de privates foretrukne handelsplatform, Nordnet. Vestas topper listen over de mest solgte aktier.

”Vores private investorer har frem til november måned fortsat romancen med Vestas og støt øget
indkøbene af aktier i takt med den faldende kurs, hvilket gør Vestas-aktien til den mest købte i 2010.
Men det fortsatte fald i november måned medførte nu et nettosalg af aktien," siger Nordnets landechef Max Gandrup.

"Ingen tvivl om at de privates tillid nu er sat på en gevaldig prøve, og at ordsproget om, at man ikke skal gribe en faldende kniv, nok oftere og oftere tages med i overvejelserne”, tilføjer han.

Netto solgte Nordnet-kunderne Vestas-aktier for 35 mio. kr. i november. I stedet blev der især sat flere penge i Carlsberg, hvor der netto blev købt for knap 36 mio. kr.

Vestas svær at afløse

Vestas er i den helt store kurskrise i øjeblikket, og det blev også understreget af, at antallet af handler med den tidligere så populære aktie var på retur.

Vestas er stadig den mest handlede aktie, men med 32.403 handler er der tale om et fald på 32 pct. fra oktober.

”Selvom tilliden til Vestas måske er svigtende, og handelsaktiviteten mindskedes stort i november
måned, har jeg svært ved at se hvilken aktie, der eventuelt kan overtage Vestas' position som den mest
handlede aktie, og de aktive investorers trading-favorit. Mærsk-aktien er for dyr, og øvrige aktier kan
ikke konkurrere med Vestas store mængde af kursdrivende nyheder”, vurderer Max Gandrup.

Blandt top-10 har Pandora og Amagerbanken øjensynligt også fået en fast plads.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis