ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Handel med små aktier eksploderer

De fænomenale kursstigninger på danske aktier i år har givet aktieinvestorerne mod på mere risiko.

Ikke alene er handlen med aktier på Københavns Fondsbørs, Nasdaq OMX København, steget voldsomt her i årets første måneder - særligt i marts - handlen med børsens mindre og mellemstore aktier er også gået voldsomt i vejret.

Omsætningen i small cap indekset lå i marts i år på godt 1,3 mia. kr. mod en omsætning i januar og februar på henholdsvis 1,04 mia. kr. og 735 mio. kr.

I det danske mid cap indeks lå omsætningen i marts måned på over 11,9 mia. kr. I januar og februar i år lå omsætningen i mid cap på henholdsvis 5,5 og 5,53 mia. kr.

"Risikoparader eksploderer nedad"

”Tallene viser tydeligt, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Det gamle udtryk kan man i høj grad bruge i forbindelse med børshandlen. For når investorerne gennem længere tid kun har oplevet, at kurserne eksploderer opad på de store selskaber, så eksploderer investorernes risikoparader nedad,” siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet og fortsætter:

”Det er ikke sådan, at investorerne dropper de store selskaber, de får bare blod på tanden til også at investere i de små og mindre selskaber - hvor udsvingene i kurserne er højere- i jagten på afkast.”

Hos fondsbørsen genkender man mønstret.

”Der er generelt en tendens til, at når der har været stigende omsætning i large cap og C20, så breder det sig til mid cap og small cap. Der har de seneste måneder været forår overalt i C20, og det gør, at investorerne nu kigger mere til sidepapirerne,” siger noteringschef på Nasdaq OMX København, Carsten Borring.

Begynder man at investere i børsens mindre selskaber, skal man dog være opmærksom på, at man forøger sin risiko markant.

Hvis man ser på kursudviklingen for samtlige aktier på den danske børs i 2014, så var det selskaber fra mid- og small cap indeksene der lå både i top og bund. Small cap selskabet Cbrain strøg i vejret med hele 324 pct. i 2015, mens Nunaminerals gav et tab på 90 pct.

Lille analysedækning

De små og mellemstore virksomheder bliver ikke handlet ret meget på børsen i forhold til de store selskaber, så kursen kan rykke sig meget voldsomt, hvis blot enkelte store investorer køber eller sælger aktien.

"De små virksomheder har også ofte en smallere produkt- og serviceportefølje, der gør, at ændringer i virksomhedens marked kan få voldsom betydning for virksomhedens udvikling, og så bliver mange af selskaberne ikke fulgt at analytikere," siger Per Hansen og fortsætter:

”Og når der ikke er analysedækning, er der ingen til at varsko investorerne om forholdende for virksomhederne. Så man kan som investor opleve, at udmeldinger i forbindelse med eksempelvis et regnskab eller ændringer i markedsforhold med ét hug kan barbere det meste af virksomhedens værdi væk, eller omvendt fordoble værdien."

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis