ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Guldregn over danske topchefer

Fremgangen på bundlinjen i landets førende selskaber kan også mærkes i hjørnekontorerne.

Direktørerne i landets største børsnoterede virksomheder har nemlig alene i 2010 fået udbetalt ca. 83 mio. kr. i bonus, bl.a. på baggrund af den præstation, som deres respektive virksomheder har leveret i 2010. Det er omtrent 32 mio. kr. mere end i 2009, hvor landets topchefer sammenlagt blev belønnet med 51 mio. kr. oven i deres almindelige løn, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

Blandt de selskaber, der i 2010 har betalt store bonusser til deres topchefer er bryggerigiganten Carlsberg og tørlastrederi Norden, der har belønnet deres direktioner med henholdsvis 11,8 og 12,8 mio. kr.

Også selskaber som Genmab og Danisco har i 2010 betalt betydelige bonusser til sine direktører, mens teleselskabet TDC belønnede hele ledelsen med ialt 10 mio. kr. til deling, efter at det lykkedes at sælge det schweiziske datterselskab Sunrise.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis