Aktiestemningen er fortsat positiv på de globale markeder fredag morgen. Torsdag havde Stoxx 50-indekset i Europa sin bedste dag i over to år med et løft på 3,3 pct., og S&P 500-indekset steg igen torsdag aften og nåede sin bedste todagesstigning i tre år.
Søvnløse investorer har også i morgentimerne kunnet se fremgang på børserne i Asien efter rentemødet i Japans centralbank, og i Europa tegner der også til fremgang ifølge handelen med futures. De indikerer stigninger i omegnen af 1 pct. i de større indeks i London, Frankfurt og Paris.
Torsdag steg det danske C20 Cap-indeks 2,6 pct. til 797,7, anført af store stigninger i Vestas og Mærsk-aktierne.
Skuffelse fra Simcorp
Simcorp leverede sent torsdag en kraftig skuffelse i form af en ny nedjustering af 2014-forventningerne. Udsigterne blev ellers skruet ned så sent som 26. november i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, men nu er den altså gal igen. Det trækker fortsat ud med at få kunderne til at sætte kuglepen til kontrakt, og det koster på prognosen.
Derfor venter Simcorp nu en omsætningsvækst på 4 pct., mod tidligere 7 pct., og en driftsmargin (EBIT) på 23 pct. mod tidligere 24 pct. Før nedjusteringen i november var aktionærerne ellers stillet 8-10 pct. vækst og en margin på 24,5 pct. i udsigt.
Simcorp-aktien faldt 5 pct. efter den seneste nedjustering til 163 kr. og lå i samme leje torsdag.
Nyt i nordjysk bankdrama
Sent torsdag kom der også nyt i det nordjyske trekantsdrama om Nørresundby Bank, der nu ser ud til at udvikle sig til et firkantsdrama.
Nordjyske Banks oprindelige fusionsplan med Nørresundby blev blokeret af Spar Nord, der ejer over 50 pct. af Nørresundby Bank, men ville have det hele for sig selv.
Nu har Nordjyske kastet sig tilbage ind i kampen med et tilbud til Nørresundby-aktionærerne, der lyder på 335 kr. kontant og én Nordjyske Bank-aktie per aktie i Nørresundby Bank. Det svarer til 446 kr. per aktie, hvor Spar Nords svarer til omtrent 424 kr. per aktie.
Og dramaet er udvidet til at involvere fire parter, da Spar Nords store rival mod syd, Jyske Bank, har valgt at garantere en emission i Nordjyske Bank på 700 mio. kr., der skal betale for købet, samt stille en kassekredit til rådighed. I kærlighed og bankkrig gælder alle kneb tilsyneladende.
SAS-aktien dykkede
SAS' aktionærer kom ikke tættere på himlen torsdag efter flyselskabets årsregnskab, tværtimod. Fjerde kvartal bød på et stort underskud, og det, der gjorde mest ondt, var et milliardtab på særlige poster, mens forventningerne til 2014/15 var fyldt med forbehold og krydret med en ny stor spareplan.
Aktien i SAS faldt 8 pct. til 11,7 kr. på børsen i København. Efter tabet har Nordea dog valgt at se lidt lysere på aktien og hævet sin anbefaling til "hold" fra "sælg", mens kursmålet er sat op til 12,20 kr. mod før 11,35 kr. ifølge data fra Bloomberg.
Fredagen byder på tre regnskaber. Entreprenørkoncernen Aarsleff opgør sit årsregnskab for 2013/14, og der er umiddelbart pæne takter i vente efter en opjustering i midten af november.
Brd. Klee kommer også med årsregnskab for 2013/14, men her er der til gengæld en nylig nedjustering under opsejling. I starten af måneden nedskrev selskabet hele værdien af sit datterselskab i Taiwan, 4,5 mio. kr.
Endelig leverer farve- og lakselskabet Flügger tal for første halvår af 2014/15. Prognosen lyder på 1,9 mia. kr. i omsætning og et driftsoverskud (EBIT) i den nedre ende af 100-120 mio. kr. på helårsbasis.
Desuden skal investorer være opmærksom på, at der fragår 5,85 kr. per aktie fra IC Group, der betaler et særligt udbytte i julegave til aktionærerne.
Ritzau Finans