ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Gods solgt med prisnedslag på 66 mio. kr. efter familiestrid (ny)

Rettet: Hans Michael Jebsen har ikke noget med købet at gøre - Optimismen fejlede ikke noget, da godset Nedergaard på Langeland blev sat til salg i 2008, men en finanskrise og en bolignedtur senere måtte ejeren, Jens-Ulrik Sander, erkende, at prisen var sat lige lovligt højt.

Det skriver boligsiden Boliga.dk.

150 mio. kr. forlangte godsejeren for herligheden, men da selskabet Charlottenlund og Nedergaard Godser A/S købte ejendomme, slap de ifølge nye tal fra tinglysningen med at betale 84 mio. kr..

Det giver en rabat på 66 mio. kr. i forhold til det oprindelige udspil.

Godset, der består af en hovedbygning, to gårde med 332 hektar jord, syv beboelsesejendomme og et nyt svineproduktionsanlæg, stammer fra 1400-tallet og var ejet af familien Sander fra 1937 og frem til januar i år, hvor Jens-Ulrik Sander solgte ejendommene efter uenighed i familien.

"Jeg har taget den tunge beslutning at sælge Nedergaard på grund af familiestridigheder. Selvfølgelig var det ikke det, jeg havde regnet med, da jeg overtog godset, men jeg synes ikke, det er sjovt at være her længere," sagde Jens-Ulrik Sander i 2009 til Fyns Stiftstidende.

Læs også:Kronjysk søudsigt - Nabo til Paradiset

Den nye ejer er selskabet Charlottenlund og Nedergaard Godser A/S(Rettet: Vi skrev tidligere, at milliardæren Hans Michael Jebsen havde købt godset Nedergaard. Dette er ikke korrekt. Børsen beklager).

Flere godser til salg

Det er sjældent, at godser udbydes offentligt via en ejendomsmægler, men i øjeblikket er der ifølge Boliga flere godser til salg hos mæglere rundt om i landet.

Det ene af dem, Skrøbelev Gods på Langeland, er blandt andet blevet brugt som boot camp for X Factor-deltagerne.Se godset her 

Læs også:Storslået ø-romantik til små penge


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis