Kineserne vil på casino, afrikanerne vil have en mobiltelefon, og alle steder stiger efterspørgslen efter energi. Se her, hvordan du udnytter den globale udvikling og får verdens bedste aktier i din portefølje.
Kigger du på 1300 tilfældigt udvalgte mennesker fra hele verden, vil der statistisk blot være én dansker iblandt. Vi fylder ikke meget.
Ser du i stedet på danskernes private aktieporteføljer, vil Novo Nordisk, Vestas, Carlsberg og de andre danske klassikere fylde langt det meste. Faktisk er det i over 80 procent af alle private handler et dansk selskab, som bliver købt og solgt.
Der ligger derfor et væld af muligheder uden for vores egen næsetip, som kan hjælpe dig med at sprede risikoen i din portefølje samt få del i den globale udvikling.
I jagten på de mest lukrative selskaber har Penge & Privatøkonomi derfor udvalgt de dygtigste danskbaserede porteføljeforvaltere for de fem vigtigste kontinenter i verden.
Hver forvalter er fra den bedst præsterende danske investeringsfond på sit kontinent de seneste tre år, og de har hver især udpeget deres tre lokale favoritaktier.
Du har derfor mulighed for at få fingre i en afrikansk butikskæde, en kinesisk e-mail-udbyder og en brasiliansk storcenter-udvikler – allesammen aktier, der er en del af fremtidens globale vindere.
Artiklen er bragt i samarbejde med Penge & Privatøkonomi.
ASIEN
Investering i Asien er interessant, fordi vækstudsigterne er højere end i resten af verden, uden at aktierne af den grund er dyrere.
Eksperter forventer således en realvækst på 7 procent det kommende år i Fjernøsten. Tal som de vestlige lande kun kan drømme om. Alligevel bliver aktierne i Asien gennemsnitligt handlet til en P/E for indeværende år omkring 12, hvilket er på niveau med resten af verden.
Siden 2008 har aktierne i Asien klaret sig 11 procentpoint bedre end verden som helhed. Selskaberne er kommet godt ud af finanskrisen, og gældskrisen nager ikke her, mens handlen internt mellem landene i regionen også er stigende.
Dermed bliver afhængigheden af resten af verden mindre. En investering i Asien giver derfor bedre risikospredning end tidligere, fordi kontinentet i mindre grad vil blive påvirket, hvis gældskrisen tvinger Europa i knæ.
Forvalter
Bjarne Gier, Jyske Invest Fjernøsten
Sidste tre års afkast: 20,27 pct.
Bedste aktie i regionen
SJM HOLDINGS - Farverigt forbrug
En casinooperatør i den asiatiske udgave af Las Vegas i form af Macao. Frem til 2002 havde virksomheden monopol på casinodriften, men selv om monopolet er brudt, sidder SJM fortsat tungt på markedet som den største operatør.
Kineserne elsker casinospil, og nu hvor flere får råd til at holde ferie, boomer spillemekkaet Macao. SJM Holdings forventer at øge indtjeningen med hele 60 procent i år. Trods den lyse horisont bliver aktien hand handlet til blot 11 gange indtjeningen i 2012.
"Det er grunden til, at vi har valgt aktien som Asiens bedste. Her får du et selskab med gode vækstudsigter på et område, som langsigtet ser interessant ud til en billig pris," siger Bjarne Gier fra Jyske Invest Fjernøsten.
Macao ligger i nærheden af en række af Kinas største byer, og den stigende velstand bliver afspejlet direkte på gaderne, hvor trængslen bliver større og større. I 2000 besøgte knap 10 millioner turister stedet. For fem år siden rundede tallet 20 millioner, og i år er tallet stigende med mere end 10 procent med en forventning om at lande på omkring 28 millioner.
Derudover er området i gang med en række forbedringer, som skal forlænge turisternes besøg fra de nuværende 1½ dage i gennemsnit.
En udvikling som vil spores på SJM Holdings bundlinje. »Selskabet er gældfrit og har derfor gode muligheder for at finansiere den ekspansion, som det hurtigt stigende antal turister med stadig flere penge på lommen giver mulighed for,« siger analytikeren.
De kinesiske virksomheder, der nyder godt af det stigende privatforbrug, er meget populære hos investorerne. Man skal ikke være økonom for at fornemme, at kineserne bruger flere og flere penge på sig selv i disse år. Men det giver sig også udslag i relativt dyre aktier – her er SJM holdings en alternativ måde at investere i det stigende kinesiske privatforbrug på.
"Vi ser aktien som en interessant og alternativ investering i det asiatiske forbrugstema, uden at vi behøver at gå på kompromis med vores krav til en attraktiv prissætning. Aktien kan måske synes farverig, men casinospil er udpræget socialt accepteret i Kina."
EUROPA
Europa har historisk været opdelt i små markeder. Det har tvunget selskaberne til at søge mod nye steder for at øge indtjeningen.
Et vilkår der har gjort de europæiske selskaber dygtige til at eksportere produkter og ydelser, hvilket har givet mange af virksomhederne en attraktiv position på verdens vækstmarkeder i dag. Schweiziske Nestlé er et eksempel på udsynetheden.
Verdens største fødevareselskab har således været i Kina i mere end 100 år. Afkastet for de europæiske aktier har siden 2008 klaret sig 16 procentpoint dårligere end verdens aktier, og vækstudsigterne det kommende år svinger mellem ingen til decideret negativ.
Den pessimisme giver dog også mulighed for at få fingre i gode selskaber til billige priser. P/E for regionen i 2012 ligger omkring 10, hvilket er 25-30 procent billigere end det historiske gennemsnit og 30 procent billigere end aktierne i USA.
Forvalter
Lars Wincentsen, Carnegie Global Equities, Europe
Sidste tre års afkast: 9.87 pct.
Bedste aktie i regionen
BRITISH AMERICAN TOBACCO (BAT) - Penge i røg
Verdens næststørste tobaksselskab med hjemsted i England. Mens tobakssalget er stagnerende eller faldende i Vesten, nyder BAT godt af, at salget fortsat buldrer frem andre steder i verden.
BAT er det tobaksselskab, som har den største eksponering mod de nye markeder, hvor væksten inden for tobak fortsat er høj.
80 procent af selskabets samlede cigaretsalg sker på emerging markets, hvor omsætningen forventes at stige fra 300 milliarder kroner til 1.000 milliarder kroner i 2030. Det er denne fordelagtige position, som har givet aktien et afkast på 20 procent om året siden 2001.
"BAT er vores største investering, og det bliver den formentlig ved at være fremover på grund af selskabets og industriens unikke karakteristika," siger Lars Wincentsen fra Carnegie Europe.
En anden vigtig trend, som driver BAT’s indtjening, er, at mange rygere er meget brand-orienterede. De vil hellere købe berømte BAT-brands som Benson & Hedges, Lucky Strike, Kent og Dunhill frem for billigere lokale cigaretter.
Marginerne på de kendte varemærker er højere end på de lokale mærker. Selv i de dele af verden, hvor salget af cigaretter er faldende, tjener BAT fortsat godt.
"Markederne er blevet konsoliderede, og selskabet har været god til at gennemføre nødvendige spareprogrammer. Derudover har tobaksselskaberne en ‘pricing power’, som gør, at de kan lave prisforhøjelser, der mere end kompenserer for faldet i forbruget. Det er helt unikt ved denne industri," siger Lars Wincentsen.
Det er denne ‘pricing power’, som gør, at branchen fortsat klarer sig fantastisk, selv om skatter og afgifter er stigende på tobak. BAT handles således til 14 gange indtjeningen i 2012, hvilket er en prissætning, som får Lars Wincentsen til at kåre den til Europas bedste aktie.
AFRIKA
BNP-væksten i Afrika har over de sidste 10 år været omkring 5 procent om året, og det forventes at fortsætte fremover.
Derudover taler den demografiske udvikling for en investering i verdens fattigste kontinent. Andelen af folk i den arbejdsdygtige alder vil stige, det samme vil befolkningstallet ligesom middelklassen. Det giver et stort potentiale for privatforbruget.
Afrika er også beriget med enorme råvareressourcer, og mange af disse ressourcer er endnu ikke udnyttet, hvilket specielt Kina har fået øje på. De afrikanske aktier har siden 2008 klaret sig lidt bedre end verdens aktier som helhed.
Med de forhold, som taler i afrikas favør, kan der være udsigt til et afkast, der slår verden som helhed fremover. Mulighederne kommer dog ikke uden risici. Landene er politisk mere ustabile end de vestlige, korruption er udbredt, og lovgivningen er ikke så udviklet.
Forvalter
Anders Rønnebæk, Sydinvest Afrika & Mellemøsten
Sidste tre års afkast: 4,04 pct.
Bedste aktie i regionen
SHOPRITE - Mindre gadehandel
En af Sydafrikas førende detailhandelskæder med en markedsandel på over 30 procent og mere end 1.200 butikker. Ejerne købte i 1979 en lille supermarkedskæde med otte butikker i Cape Town. Selskabet har i dag 100.000 ansatte fordelt på 16 afrikanske lande.
Befolkningstallet i Afrika stiger konstant, andelen af personer i den arbejdsdygtige alder er stigende, og det samme er antallet af mennesker i middelklassen, Det er den udvikling, Shoprite kan tjene rigtig mange penge på fremover.
"Ud over at den demografiske udvikling i den grad taler til Shoprites fordel, kommer selskabet også til at drage fordel af det skifte, der i øjeblikket sker med forbrugernes adfærd i Afrika."
Handlen på gader og lignende forsvinder til fordel for formel handel i supermarkeder og butikker,« siger Anders Rønnebæk fra Sydinvest Afrika & Mellemøsten.
Virksomheden er en af meget få muligheder for at investere i væksten i den afrikanske detailhandel. Her udnytter Shoprite de store vækstmuligheder, der netop nu er på kontinentet og investerer aggressivt i vækst.
Der er således planer om at åbne over 100 nye butikker næste år, og de skal primært ligge i storbyer med over en million indbyggere.
Alene i Nigeria er der 10 byer, der lever op til det krav. Anders Rønnebæk har dog også en anden grund til, at han kårer Shoprite til det bedste selskab i Afrika.
"Ledelsen er meget velanset, og den har også bevist, at den kan præstere meget gode resultater selv i svære tider, som vi har haft det de seneste år," siger han.
Siden 2001 er virksomhedens overskud mere end tidoblet, og overskuddet har været stigende fra år til år. Det har også afspejlet sig i aktiekursen, der har givet et positivt afkast hvert år siden 2001, og kursen er 20-doblet i perioden.
LATINAMERIKA
Kontinentets sværvægter er Brasilien med 200 millioner indbyggere. Aktierne på den brasilianske børs udgør 2/3 af den latinamerikanske børsværdi.
Brasiliens økonomi er blandt verdens hurtigst voksende, hvilket trækker resten af kontinentet med. De brasilianske aktier har klaret sig på linje med det amerikanske S&P-indeks siden begyndelsen af 2008. Derudover er lande som Mexico og Chile også begyndt at fylde i porteføljer med fokus på verdensdelen.
Generelt klarer Latinamerika sig bedst, når der er høj global vækst og relativt ringe i den modsatte situation. Når verdensøkonomien vender til det bedre, kan kurserne i Latinamerika derfor skyde først og hurtigst til vejrs.
Målt på P/E er områdets aktier blandt de billigste i verden, hvilket dog snyder. Det dækker over, at kontinentets børser har mange råvare aktier, som pr. definition handles til en lav P/E.
Forvalter
Anders Damgaard, Sydinvest Latinamerika
Sidste tre års afkast: 26,12 pct.
Bedste aktie i regionen
BR MALLS - Udnyt shoppegenet
Bygger og driver storcentre i hele Sydamerika. Har i øjeblikket 39 centre med det største udbud i Rio de Janeiro, hvor hovedkvarteret ligger. Byen alene har flere indbyggere end Danmark, og BR Malls’ centre har årligt over 400 millioner besøgende.
Storcentre er yderst populære hos den hurtigtvoksende middelklasse i Brasilien, hvor sikkerheden er en vigtig faktor. Den store kriminalitet på gaderne i storbyerne gør, at mere og mere handel rykker ind i centre i stedet for at foregå i det fri.
Det nyder BR Malls godt af. Intet tyder på, at tendensen mod mere handel i centre vil aftage hverken globalt og i særdeleshed heller ikke i lande præget af høj kriminalitet som mange steder i Latinamerika.
BR Malls driver og vedligeholder centrene, mens butikkerne bliver udlejet på lejekontrakter, der som regel er afhængige af butikkens omsætning. Det er med til at gøre virksomheden til en ganske sikker investering, hvor indtjeningen stiger i takt med det stigende privatforbrug i Brasilien.
"Den måde, lejekontrakterne er udformet på, gør virksomheden inflationssikret. Høj inflation vil give mere omsætning i butikkerne og dermed mere i leje til BR Malls. Den sikring er en fordel i et land som Brasilien, der har en relativt høj inflation," siger porteføljeforvalter Anders Damgaard fra Sydinvest Latinamerika.
BR Malls er de seneste fire år vokset med mere end 25 procent om året, og driftsresultatet er blevet forbedret fra år til år i hele perioden.
De flotte resultater og de lovende perspektiver for fremtiden kombineret med sikkerheden i aktien kan ses på kursen, som er mere end femdoblet siden finanskrisens begyndelse i efteråret 2008.
NORDAMERIKA
De amerikanske aktier har siden 2008 slået konkurrenterne i de udviklede områder Europa og Japan.
Udviklingen i USA skyldes, at andelen af banker noteret i USA er mindre end i de andre regioner, men også at den europæiske gældskrise ikke påvirker aktierne på den anden side af Atlanten nævneværdigt.
Prissætningen af aktierne i regionen er dog i den dyre ende, fordi der er relativt mange ’defensive’ selskaber. Disse bliver traditionelt handlet til dyrere nøgletal, da risikoen er mindre.
Selv om den amerikanske økonomi slås med voksende budgetunderskud, offentlige besparelser og skattestigninger, har den seneste regnskabsbølge vist en fortsat god udvikling, og risikoen for en egentlig recession synes også afværget med en BNP-vækst på 2,5 procent.
En joker kan også være, at den fortsatte euro-uro vil styrke dollaren, og at investorer generelt vil søge mod Nordamerika som en sikker havn.
Forvalter
Lars Hemmingsen, NordeaInvest USA
Sidste tre års afkast: 34,8 pct.
Bedste aktie i regionen
MCDONALD’S - Hurtig mad
Global operatør af fast food-restauranter. Siden den første McDonald’s åbnede i USA i 1940, er de skudt frem i hele verden, og der er i dag over 31.000 restauranter på verdensplan.
McDonalds beviser, hvor stor stabilitet og værdi, der ligger i det rette brand. Virksomheden er kommet godt igennem de seneste års krise og har som et af meget få selskaber i verden formået at hæve overskuddet i både 2008, 2009, 2010 og vil gøre det igen i 2011.
Aktien er blevet belønnet for sin stabilitet og er næsten fordoblet siden begyndelsen af uvejret i 2008. En periode hvor S&P 500-indekset er faldet mere end 10 procent. Omkring 80-90 procent af indtjeningen kommer fra franchise-restauranter.
Det giver en større stabilitet i indtægterne og mindre risiko, end hvis virksomheden selv ejede de mange tusinde spisesteder.
En anden ting, som gør McDonald’s til en lavrisiko investering, og dermed gør den nuværende prissætning attraktiv, er, at selskabet har et stærkt ’consumer brand’.
"Det giver selskabet en unik mulighed for at holde indtjeningsmarginerne selv i perioder med stigende omkostninger, da selskabet nemmere kan hæve sine priser, uden at det vil påvirke salget," siger Lars Hemmingsen fra NordeaInvest USA.
Trods virksomhedens status som lavrisiko er der stadig et vækstpotentiale. Salget i Asien plus emerging markets udgør i øjeblikket 20 procent af den samlede indtægt, og ledelsen i McDonald’s er overbevist om, at den andel vil vokse fremover og forventer at åbne 750 nye restauranter i regionen i 2012.
Det svarer til 50 procent af alle ny-åbninger i verden.
Derudover vil burgerkæden bruge det berømte brand på nye indtjeningsmåder. Det skal blandt andet ske via et nyt cafe-koncept, hvor en række nye McCafé-butikker skal konkurrere med Starbucks og lignende – men til en langt lavere pris.
"Vi vælger McDonald’s i forventning om, at aktien kan fortsætte den gode udvikling, den er inde i. Men også fordi vi tror, at selskabet kan nyde godt af udviklingen på emerging markets og udnytte det stærke brand fremover," siger Lars Hemmingsen.