Selv om aktierne i Europa og ikke mindst i Danmark stormer frem, betyder det ikke, at vi er tæt på en såkaldt korrektion, hvor aktierne falder tungt på kort tid.
Det vurderer kapitalforvalterne Formuepleje.
”Vi kan ikke se for os, at aktiemarkedet sætter sig med 20 pct. eller mere i overskuelig fremtid,” siger Formueplejes aktiestrateg Otto Friedrichsen.
Men han understreger at han holder meget tæt øje med udviklingen. Samtidig langer han ud efter investorer, som taler om en korrektion på 5-7 pct.
”Man kan slet ikke tale om en korrektion på 5 pct.,” siger Otto Friedrichsen.
Udsving af den størrelse ligger efter hans mening klart inden for, hvad man må forvente på aktiemarkedet, hvor der er en højere volatilitet, altså større udsving, end eksempelvis på obligationsmarkedet.
”Hvis man ikke kan håndtere et 5 pct. aktiefald, så bør man ikke være i aktier. Så skal man finde en anden aktivklasse, hvor der er lavere volatilitet,” siger aktiestrategen.
Mindst 20 pct
Formuepleje definerer en korrektion som et aktiefald på mindst 20 pct. inden for kortere tid, og det er noget som investorer og kapitalforvaltere langt hen ad vejen kan beskytte sig mod med risikoafdækning.
Men en korrektion er ikke umiddelbart forestående, tværtimod er der aktuelt en række fordele for det europæiske aktiemarked, vurderer Formuepleje.
”Det positive ved Europas situation er, at vi har en centralbank, som er særdeles aggressiv og sprøjter kapital ud i samfundet, energipriserne er mere end halveret i forhold til blot få kvartaler siden, og euro er svækket markant over for dollar. Så der er medvind på alle faktorer i Europa i øjeblikket,” siger Otto Friedrichsen.
Kursfald i stiv arm
Det betyder ikke, at man kan undgå mindre kursfald, men dem skal man tage i stiv arm, mener han.
”Der vil komme aktiefald på 5 pct., og der vil komme flere af dem. Men det er i forhold til de store fald på 20 pct. eller mere, at man kan gøre noget aktivt som kapitalforvalter eller investor, i forhold til at beskytte sin formue,” siger han.
I øjeblikket giver amerikanske aktier ikke noget afkast, efter en periode med store pengeudpumpninger fra centralbanken som trak aktierne op. Nu har centralbanken i USA slukket for pengekanonen, og markedet indregner kommende rentestigninger og voksende inflation i takt med en bedre økonomi.
”Det betyder, at vi får ikke 30 pct. aktieafkast fremadrettet i USA. Vi får et lavere afkast, og det er i langt højere grad virksomhedernes indtjening, der kommer til at diktere aktiekurserne, end det er forventningen om at der på et tidspunkt kommer pengepolitiske tiltag,” siger Otto Friedrichsen.
Den udvikling vil også komme til Europa på et senere tidspunkt, siger han. Men lige nu er de europæiske markeder oppe i fart, og det er ikke her, den største fare for aktierne ligger. Den ligger i muligheden for at amerikansk økonomi alligevel ikke er i bedring.
”Den største risiko for aktierne er, at USA bremser op. For det er der, vi har det klassiske opsving i øjeblikket. USA er reelt den eneste store økonomi i fremgang,” siger Otto Friedrichsen.