ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Først steg aktien 25 pct - over den seneste måned er den faldet 15 pct: "Eskalerende handelskrig er gift for en aktie som Mærsk"

Efter en god start på året er det atter blevet hverdag for investorer med penge i A.P. Møller-Mærsk. 

Penge
Mærsk-aktie ramt af optrappet handelskrig: "Det ser mere og mere ud til, at Kina og USA stiller sig op over for en længere periode med en udmattelseskrig"
Fra slutningen af sidste år til midten af april steg koncernens mest handlede B-aktie med mere end 25 pct., men i løbet af den seneste måned er værdipapiret blevet 15,4 pct. mindre værd. Det viser data fra Bloomberg. 

Den pludselige nedtur skyldes ifølge Sydbank først og fremmest, at handelskrigen mellem USA og Kina er blusset op. 

"Eskalerende handelskrig er gift for en aktie som Mærsk, for selskabet er kraftigt afhængig af verdens to stormagter. Man er gået fra en positiv forventning om, at handelskrigen ville aftage til, at den er eskaleret med nye toldsatser og afgifter på hver sin side af Stillehavet," siger aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen. 

Efter en deeskalering af konflikten mellem to af verdens største økonomier i anden halvdel af 2018, skærpede USA's præsident, Donald Trump, tidligere i april atter kursen over for Kina. Det skete ved at øge importolden på kinesiske varer til en værdi af 200 mia. dollar fra 10 til 25 pct.

Få dage senere svarede styret i Beijing igen med at hæve toldsatserne på amerikanske varegrupper på 60 mia. dollar fra 5-10 til 25 pct. 

1_49731_picture_6816_1.jpg
Foto: Børsen Fakta

Dystre udsigter 

Kursfaldet til trods er størstedelen af de 26 analytikere, der dækker Mærsk, positivt indstillet. 12 har købsanbefaling, mens blot fem råder deres kunder til at skille sig af med det lyseblå værdipapir. Senest har finanshuset Fearnley løftet sin anbefaling fra "sælg" til "akkumuler" (neutral). 

Virksomheder
Mærsk rykker APM Terminals Inland Services ind i logistikdivisionen
En af de analytikere, der er skeptisk anlagt, er Frans Høyer fra Handelsbanken.
Mandag sænkede han kursmålet fra 8700 kr. til 7700 og fastholdte sin sælg-anbefaling.

I et analysenotat ser Frans Høyer dystert på udsigterne for Mærsk, hvis handelskrigen fortsætter:

"(...) Hvis vi antager, at udfaldet af mødet mellem USA og Kina ultimo juni bliver negativt, og containerraterne rammes med beskedne 5 pct., så vil det betyde, at A.P. Møller-Mærsks driftsindtjening (ebit) i 2020 vil ende på 0 kr."

God start på året 

Optrapningen af konflikten sker på et tidspunkt, hvor markedsvilkårene ellers har udviklet sig gunstigt for containerrederierne. 

Forrige uge offentliggjorde tyske Hapag-Lloyd sit regnskab for første kvartal, der viste markant vækst over hele linjen på trods af stigene brændstofpriser og en række sløje makroøkonomiske tal.

Derfor er forventningerne på forhånd skruet op, når A.P. Møller-Mærsk aflægger kvartalsregnskab på fredag. 

"Der er kommet regnskaber fra flere konkurrenter, som indikerer, at rederierne er kommet godt fra start i 2019. Min forventning er, at Mærsk vil være begunstiget af nogle af de samme ting, bl.a. stigende fragtrater og en god volumenvækst. Selvom olieprisen er steget, bør førnævnte kompensere for det," lyder det fra Mikkel Emil Jensen. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis