ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Forsigtig kursfest gået i nul

De danske aktionærer har ikke travlt med at tage gevinst hjem tirsdag oven på en særdeles god mandag, der bød på en stigning i det toneangivende C20-indeks på over 2 pct.

Tirsdag lagde indekset for med en stigning på 0,28 pct. til indeks 319,68, men er kl. 10.00 gået i nul.

Indekset er godt hjulpet af aktierne i A.P. Møller - Mærsk, der stiger med 2,4 pct. for B-aktien til kurs 34.900.

Det sker efter pæne stigninger til de asiatiske rederier natten over. Konkurrenterne Nippon Yusen og Kawasaki Kisen stiger tirsdag morgen med 4,5 og 5,9 pct.

Der er også fremgang til Danske Bank i takt med, at regnskaber for de helt store europæiske spillere i branchen tikker ind i indbakkerne kontinentet over.

BNP Paribas har leveret et nettoresultat i andet kvartal på 1,6 mia. euro mod ventet 1,26 mia. euro, mens UBS måtte notere et tab på 1,4 mia. schweizerfranc mod et ventet minus på 1,5 mia. schweizerfranc.

Danske Bank stiger 0,9 pct. til kurs 115,50.

Også aktionærerne i FLSmidth kunne i starten glæde sig over en stigning oven på den seneste uges ordrebonanza.

aktien er dog kl. 10.00 faldet til kurs 235, et lille fald på 0,1 pct.

En række af de tunge drenge i C20 falder dog tirsdag. Novozymes dykker 5,2 pct. til kurs 460, mens Vestas sætter sig yderligere med 0,8 pct. til kurs 361. Aktien er fortsat presset af et dårligt regnskab fra den indiske rival Suzlon.

Også Carlsberg er trykket tirsdag oven på en artikel i Jyllands-Posten, der fortæller, at analytikerne venter en nedjustering i regnskabet for andet kvartal, om end det allerede er indregnet i kursen.

"Mine estimater ligger også under Carlsbergs, men i de seneste dage har vi set, at flere analytikere nærmer sig Carlsbergs tal. Så troen på, at bryggeriet når sine mål, er stigende. Men det er rigtigt, at forventningerne er lavere end bryggeriets egne," udtaler Morten Imsgaard fra Sydbank til Jyllands-Posten.

NeuroSearch bliver ikke belønnet synderligt på trods af, at selskabet er kommet med gode nyheder fra det lidet kendte lægemiddel NSD-721 mod socialfobi. NeuroSearch har afsluttet den prækliniske udvikling, og er nu klar til fase 1 med stoffet.

NeuroSearch udnytter i den anledning en option til at udstede aktier til en værdi af 5 mio. euro til GlaxoSmithKline. Ved start af det kliniske fase 1 studie vil NeuroSearch desuden modtage 4 mio. euro kontant fra GlaxoSmithKline.

Aktien falder 0,8 pct. til kurs 121 kr.

Nyhedsbureauet Direkt

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis